Læsetid: 3 min.

Ikke et ord om Mary

1. februar 2002

IND IMELLEM forekommer tilværelsen at være en vidtstrakt ventesal. Vi venter og venter – på forårets komme, på den store lotterigevinst, på at Margrethe Vestager springer ud som ægte borgerlig radikal, på familieforøgelser i Møgeltønder, og på at kronprinsen kommer til skelsår og alder. Især den sidstnævnte ventetid kan, som vi alle ved, føles ubærligt lang, men forleden kom der sandelig grøde i sagen. Omsider lader det til, at kronprins Frederik falder til patten, tilmed en smukt svungen og rummelig af slagsen.
Kronprinsen har i årevis overgået sig selv i særprægede opholdssteder. Når han ikke har tilbragt sin tid i noget så upassende og ukongeligt som en såkaldt ’ungkarlehybel‘ (Christian VIII’s Palæ 2. sal th., 1257 Kbh. K), har han slået sine prinselige folder i snehuler, gummibåde og diskotek Tordenskjold. Men nu er det – i hvert fald om sommeren – slut med utidig flakken, thi kronprinsen har ladet bebude, at han, så snart taget er fixet og nye gardiner syet, vil indlogere sig i mormors kolonihavehus i Fredensborg.

INGEN SKAL tro, at den kongelige udflytning til Fredensborg Slots flotte kancellihus syv kilometer til venstre for whiskybæltet ikke er besluttet uden alvorlige sværdslag bag dobbeltlukkede døre. Kronprinsen har måttet tage hensyn til stribevis af hårrejsende protest-scenarier.
Lettest at forholde sig til har givetvis været de mulige reaktioner fra kongehusets klassiske modstandere, som kunne få ondt i afslutningen over et royalt boligareal på såmænd 1.150 kvadratmeter. Det kunne dreje sig om protester fra gammelkommunister, forsurede kulturradikale samt Casper Christensen, den frygtede tv-virus som i øvrigt for nylig dristede sig til at foreslå, at Margrethe, altså dronningen, blev nedlagt. Lad dem snakke, tænker man vel på slottet, for ærligt talt, hvor bor disse professionelle brokhoveder egentlig ikke selv?
Sværere at tackle for hoffet er holdningen i selve Fredensborg by, for her har det allerede vist sig, at meningerne er stærkt delte. En enkelt borger lagde nemlig onsdag aften i en tv-nyhedsudsendelse ikke skjul på sit forbehold over for den pludselige tilflytning – hun regnede for eksempel ikke med at kunne komme til at møde kronprinsen på den stedlige kaffebar. Derimod har resten af byens indbyggere vanskeligt ved at få armene ned. Byen er således splittet, men Fredensborg-Humlebæks konservative borgmester John Hemming mener udglattende, at tilflytningen da bare manglede og siger til Berlingske Tidende, at nu kommer der omsider liv i Fredensborg Slot, Danmarks næststørste turistattraktion (vel kun overgået af Christiania).
Det største rabalder over beslutningen kommer imidlertid fra alle de forsmåede lokalsamfund med ledige prinseboliger.

INFORMATION erfarer, at kræfter med forbindelse til parnasset har arbejdet for at få kronprinsen til Lolland, hvor mange huse står tomme, og festligt Kansas-tøj er så billigt, at apanagen ikke drænes fuldstændigt. Formålet med tilflytningen skulle angiveligt være at pynte på de frønnede danske udkanter, ligesom det kunne komme på tale at bygge et badeland i forbindelse med kronprinsens domicil.
Mere seriøst har Lyngby været ude med snøren for at fange den sprælske frømand. Byens Sorgenfri Slot er blevet støvsuget og hovedistandsat, Lyngby Hovedgade udsmykket med kongekroner i brosten og lygtepæle, og det gamle navn Kongens Lyngby bragt jævnligt i erindring, uden det dog i parantes bemærket er lykkedes at få det ærkesocialistiske DSB til at forsyne deres station i Lyngby med fornavnet ’Kgs.’. Ellers har Lyngbyborgerne sørme lagt sig i selen, men lige lidt har det hjulpet: Prinsen er fløjet, og dét akkurat forbi til en genbokommune.
Tilbage står en skuffet by, ja en by der har krisehjælp behov. Først mistede Lyngby sin klub for viderekommen herrefodbold, og nu den herredejlige prins. Selvfølgelig trøster indbyggerne sig med, at man da så har Lyngby Storcenter, og det er jo sandt, og ingen kan tage det fra dem.
Men indrømmet, Lyngby Storcenter er ikke helt det samme, selv om man der siges at kunne more sig kongeligt.
Den svigtede by overvejer nu som en demonstrativt selvødelæggende hævnakt at droppe alt det der med Kgs. og være Lyngby slet og ret, på linje med landets seks andre Lyngby’er. Flere skuffede områder kan tænkes at følge efter i samme mønster, blandt andre (Kongens) Enghave, ligesom Prins Frederiks Allé i Holte måske fælder sine træer og skifter navn til en ydmyg Frederiksvej.

IKKE ET ord – på dansk i hvert fald – skal for resten på denne i avisen så fornemme plads lyde om kongelige kæresterier, blot en enkelt opfordring, som med stigende styrke hviskes fra mund til mund blandt alfolket: Please, marry merry Mary.

lieb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her