Læsetid: 6 min.

Ordene 'men' og 'og'

En semantisk undersøgelse af et 'men', der fortsat hjemsøger nationen
8. april 2006

Statsministerens sprogbrug eller retorik, eller skulle man kalde fænomenet spin, er ofte taget op i denne klumme. Det har drejer sig om: generaliseringen af eksperter og smagsdommere; "masseødelæggelsesvåben er ikke noget, vi tror, Saddam har, men noget vi ved". Senest: Danmarks omdømme i udlandet er upåklageligt; eller hvad med den understregede politiske betingelse for menneskeligt samvirke i formularen: noget for noget, osv.

Disse og mange flere udsagn, som hver for sig - og ikke mindst tilsammen - tegner et billede af en person og dennes tankegang og moral, har vi her berørt med stigende undren.

Fornylig blev Fogh Rasmussen som bekendt bibelsk i tonefaldet - som om der ikke er noget at komme efter - og blandede får og bukke ind i den i øvrigt relevante diskussion om ytringsfrihedens relativitet.

Det var det lille ord men, der ifølge statsministeren og hans raske svende i troen var det afgørende. "Ytringsfrihed, men..."

Men'et, det er sagt til hudløshed af de mere tænksomme i debatten, er allerede indlejret i Grundlovens tilføjende bestemmelser om ansvar i forbindelse med ytringer, og man kan tilføje: indlejret i almindelig anstændighed.

Rationer brugen af 'men'

Ytringsfriheden gradbøjes ustandseligt og nødvendigvis - og i modsætning til statsministerens påstand om det modsatte, at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes, at den er absolut.

En person, der ikke gradbøjer ytringsfriheden eller opfatter denne som absolut er, som Uffe Ellemann-Jensen så rigtigt har bemærket, det nærmeste man kommer en psykopat.

En trofast læser har opfordret klummisten til at overveje dette men endnu engang; inspireret af en mail i denne anledning, gør vi forsøget ved en omvej over det engelske sprog. Det lille ord but på engelsk skal man rationere, med mindre der ikke er tale om en ægte modsætning. På engelsk er det ofte og i langt højere grad end på dansk relevant i stedet at anvende ordet and, 'og'.

Det kan således være mere rimeligt at sige, at vi i Danmark har ytringsfrihed, og at man i praktiseringen af denne ytringsfrihed naturligvis udviser hensyn af både den ene og anden art. Ordet og i stedet for men.

Nu kunne klummisten ikke selv drømme om at bruge et andet og dog nærliggende eksempel på forskellen på brugen af men og og. Det følgende er blot inspireret fra ovennævnte kilde. Læs således sætningen: 'Anders Fogh Rasmussen blev i sin tid grebet i kreativ bogføring og grov vildledning, men er statsminister i Danmark'. Eller: 'Anders Fogh Rasmussen blev i sin tid grebet i kreativ bogføring og grov vildledning, og er statsminister i Danmark'.

Statsminister trods alt

En interessant sammenstilling af to kategorier. Den første antyder en ægte modsætning mellem de faktiske forhold og den mulighed at en anløben person med den skitserede baggrund alligevel stræber mod og opnår rigets højeste og mest magtfulde politiske embede.

Den anden kategori rækker for så vidt ud over personen, der naturligvis stadig kan være anløben og med en dybest set uantagelig baggrund, men som alligevel har opnået embedet, fordi der i Danmark åbenbart ikke foreligger nogen ægte modsætning mellem en given politikers tvivlsomme baggrund og de faktiske vilkår for ophøjelse i dansk politik.

Med andre ord antyder det lille ord og en bestemt tilstand i Danmark, som ikke burde overraske nogen.

F.eks. i sætningen: 'I bananrepublik dit og dat er der lov og orden, og politikerne er korrupte'. Så ved man godt hvad den lov og orden er værd.

I modsætning til sætningen: 'I bananrepublik dit og dat er der lov og orden, men politikerne er korrupte'. Så kan sagerne klares ved at politikerne skiftes ud, for grundlaget er sådan set ok. Igen en betydningsfuld forskel på og og men.

Apropos og. Hvilken sætning kan opvise fem og'er i rækkefølge og alligevel udtrykke noget meningsfuldt? Slagermesteren, der siger til skiltemaleren: "Der er for langt mellem kød og og og og og og flæsk".

Håndboldtræner på RUC

Landets universiteter er under hastig forvandling fra i et eller andet omfang uafhængige læreanstalter og forskningscentre til markedsorienterede forretninger med kortsigtede resultatorienterede mål. Dertil kommer at politikerne i hidtil uset omfang blander sig i forskningsfelter, som for eksempel da Dansk Folkepartis svar på det rene vrøvl - pastor Langballe - fik gennemtrumfet det skingrende overflødige Kaj Munk Institut og ydermere væltede 10 millioner kroner i endnu et forskningsprojekt om Den Kolde Krig. Vel at mærke forskning med det erklærede formål at få den sandhed frem, Langballe og hans partifæller og statsministeren på forhånd har bestilt - og ærgerligt nok ikke fik i første ombæring. Det er sådan man bærer sig ad i - nå ja netop bananrepublikker.

På RUC er rædslen for nedskæringer eller ligefrem lukning, som ifølge statsministeren også kan komme på tale i fald universiteterne ikke arter sig efter flertallets krav, nu så mærkbar at kvalitet åbenlyst ophøjes som kvantitet. Rektor, der er klemt af den bizarre forskningsminister, råber vagt i gevær: I 2004 konstateredes 977 forskningspublikationer indberettet. For året 2005 er tallet faldet til 739 indberettede publikationer. Indskærpelsen sker på baggrund af følgende formulering i resultatkontrakten for 2005: "Antallet af forskningspublikationer skal stige i 2005, samtidig med at der er udviklet sikre værktøjer til målingen af produktionsaktiviteten med henblik på at opstille kvantitative mål i udviklingskontrakten for 2006-2009".

Man tror jo det er lyv, men det står der altså, og tydeligere kan det næppe siges at skide være med alt andet end mængden og nogle i øvrigt skingrende ligegyldige talstørrelser.

Hvad dækker en publikation over? Og hvor står de forudgående og ikke publicerbare overvejelser, som enhver idiot ved i ordentlig forskning, ikke mindst den humanistiske, kan tage år og årtier at formulere?

Hvad er det for et goldt diktatorisk barbari, der breder sig? Og hvad er det for trusler og intimideringer, der gør, at rektor må tilføje, at det kan få store konsekvenser for hans universitetet, hvis tallet på publikationer ikke kommer op på det samme eller flere end 2004-niveauet?

Hvis det er målet at ødelægge den frie og langtidsholdbare forskning, er regeringen på rette vej. Underdanigheden over for de herskende kræfter i denne uheldsvangre blanding af markedsstyring, markedsgøgl og populisme viser sig i øvrigt i en indbydelse til samtlige medarbejdere på RUC til et såkaldt 'Morgenuniversitet', hvor fremtidens universitetsadministration og internationalisering skal drøftes.

Markedsgøgl

Her tilbydes medarbejderne også en forelæsning på 30 minutter, en session om at 'skabe team der vinder'(!) ved cheftræner for Team Helsinge Håndbold. Team der vinder! Vorherrebevares.

Hvad med at undervise i taberhold, det er der da mere brug for, nu da gruppeeksamen er blevet forbudt af den selv samme regering, der elsker det sportslige så inderligt.

Og så fra Helsinge. Thor Pedersens Helsinge, sovebyen i Nordsjælland, hvor finansministeren med det uoverskuelige antal sommerhuse var borgmester i sin tid og har en stor del af ansvaret for at have udviklet Helsinge til Danmarks uomtvisteligt grimmeste by i sin klasse. 'Hæslinge' kaldet blandt vemodige lokalkendte, der husker Helsinge som en ikke just åbenbaring af skønhed, men til gengæld en ganske stemningsfuld stationsby, hvor Frank Jæger engang kunne slå sig ned en vinter lang og digte, guldbajerdrikkende drømmende mellem skinnebussens ankomst og afgang.

Hvad er det dog for noget plat og pjank med det der teambuilding, og hvorfor bøjer et universitet sig for sådan noget fis? Hvordan tror universitetsstyrelsen, at den mere forstandige offentlighed skal bevare en eller anden rest af tillid til integritet og hæderlighed?

Der er jo ingen tvivl om, at Helge Sander bliver glad og fornøjet, her er jo noget han ligefrem forstår.

Men eller rettere og behøver et universitet virkelig synke så dybt? Hermed er intet ondt sagt om cheftræneren for Helsinge Håndbold, han kommer selvfølgelig, når RUC indbyder. Så kunne man endog acceptere det, hvis det var med henblik på at omdanne RUC til et tabende håndboldhold?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her