Læsetid: 3 min.

En ordentlig, men himmelsk mundfuld

Den amerikanske sangskriver, der bare kalder sig E, er synonym med bandet eels, som er leveringsdygtigt i hjerteskærende smuk musik med en kant af kulsort humor
2. maj 2005

Sig mig, hvem dine venner er, og jeg skal fortælle dig, hvem du er. Sådan lyder påstanden - og blandt sine venner (og beundrere) tæller den amerikanske sanger og sangskriver E - der ved sin dåb påduttedes navnet Mark Oliver Everest, men som teenager udelukkende blev kaldt E, hvilket han siden gjorde til sit kunstnernavn - navne som John B. Sebastian, R.E.M.'s Peter Buck og Tom Waits. Der i parentes bemærket alle medvirker på hans seneste udspil, blinking lights and other revelations, som sædvanlig fuldstændig brillant og som altid udsendt under bandnavnet eels, hvilket dækker over E og hvem han nu spiller sammen med på pågældende udgivelse - og det er på under 10 år blevet til seks normal-cd'er samt et par livealbums, et soundtrack og en samling b-sider og andre sjældenheder, der kun kan downloades.

E ikke blot ligner en nørd, hans bio afslører en fuldstændig musikopslugt person, der tilbragte det meste af sin pubertet og ungdom inden døre i selskab med sin guitar, sit klaver, sine trommer og en firesporsbåndoptager, idet han satte en ære i at skrive og indspille en sang om dagen!

Dette fortsatte til han var et godt stykke oppe i 20'erne, så hans ry for at være vanskelig at omgås samt at være noget nær en besat kontrol-freak, når det gælder hans musik, skyldes måske dette asociale fundament.

Filminstruktøren Ed Solomon, til hvis film Levity E leverede noget af sin smukkeste musik til dato, er således citeret for følgende udsagn: "How happy I am to say that I ended up loving what he did. But getting there was as pleasant as hooking a car battery up to my testicles". Hæ hæ. Ham kan vi lide. E, altså -

Undergrundshits

Efter et par soloalbums som E dannede han i 1995 eels og udsendte året efter det lavmælte og melodisk skudsikre Beautiful Freak, hvis titel lød som en programerklæring. Det indeholdt soleklare undergrundshits som 'Novocaine For The Soul', 'My Beloved Monster' (der fik en renæssance som nøglesang i den første film om Shrek) samt 'Susan's House'.

Allerede her mestrede E den paradoksale kunst at skrive depressive sange, der gør lytteren om ikke i decideret godt humør, så i det mindste opløftet.

Samme år begik E's plagede søster Elisabeth selvmord, mens hans moder lå døende af lungecancer, og oven i det havde E som ung fundet sin fader, en berømt kvantefysiker, død; alt sammen begivenheder han ikke følte han kunstnerisk kunne vende ryggen til, hvilket i '98 udmøntede sig i det både gribende og trøsterige (og sorthumoristiske!) Electro-Shock Blues, et af periodens absolutte hovedværker.

Siden er det gået slag i slag med udgivelser, der aldrig er mindre end excellente, mens eels altid er en aften ude værd, når de gæster vor stakkels gennempulede hovedstad.

Med dobbelt-cd'en (jow da; 33 sange og ikke én af dem overflødig) blinking lights and other revelations rammer E atter samme kreative højder som han gjorde på Electro-Shock Blues - og så lidt til, måske, thi det ligger i sagens natur, at projektet her er knap så tematisk snævert.

Det handler til gengæld en del om Gud og de mange spørgsmål, der rejser sig i kølvandet på denne påstand. Det omhandler selvfølgelig også livet, døden, kunsten og kærligheden og kunne derfor ved første øjekast måske lyde som et både dystert og svært tilgængeligt værk. Snydt! Thi få formår som E at skrive ganske enkle og fuldstændig pyntefri sange - tekstligt som melodisk - om særdeles komplekse emner, uden at gøre vold på hverken form eller indhold. Og så er han tilmed ofte også en grumme galgenhumoristisk herre, der formår at slå en rå latter op i ansigtet på tilværelsens surreelt ildevarslende tildragelser.

Resultatet er blevet et diskret mesterværk af den slags, der næppe vil trænge sig på på alverdens hitlister, men til gengæld nok vil ligge flot og længe på førstepladsen i de hjem og hjerter, den finder vejen til.

En ordentlig mundfuld, jo vist, men også humoristisk, højspændt, høreværdig, hypnotisk, hjertelig og himmelsk. Men først og sidst, dybt, dybt humant.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her