Læsetid: 3 min.

Ordentlige vilkår

15. april 2005

PÅ RÅDHUSPLADSEN i København ligger en død ko i den ene vægtskål, et antal fattige mennesker i den anden. Kunstneren Jens Galschiøts skulptur illustrerer den fatale ubalance i verdenshandelen: Landbrugsstøtten til en ko i EU er 12 kroner om dagen. Det er mere end den daglige indkomst for omkring halvdelen af verdens mennesker.
I Bruxelles gik aktivister i går i begravelsestog gennem byen, bærende på vand, fisk, tomater, ris og kyllinger – med budskabet om retfærdig handel, der ikke truer menneskers livsgrundlag. I op mod 70 lande har der ugen igennem været optog, demonstrationer og debatmøder med samme tema: Retfærdig handel.
Beretningerne om de ødelæggende virkninger af det nuværende, forvridende handelssystem hober sig op på kampagnens hjemmesider – www.handelskampagne.dk og www.april2005.org. De fleste af eksemplerne er så grelt indlysende, at de fleste besindige danskere burde være enige om, at det er for galt.
Eller måske er det så galt, at man vægrer sig ved at tro det: En venlig læser ringede for at gøre Information opmærksom på, at vi da vist havde lavet en talfejl i avisen. Det kunne vel ikke være 4.200 milliarder dollar om året, fattige lande går glip af som følge af de globale handelsregler?
Jo, det er faktisk tallet fra FN’s udviklingsorganisation UNDP: »Udviklingslandene bærer byrden af det protektionistiske handelssystem. Disse lande mister en eksport på op til 700 milliarder dollar om året på grund af handelsbarrierer, der opretholdes af de industrialiserede lande,« skrev UNDP-medarbejderen John Clarkson på organisationens hjemmeside allerede for fem år siden. Siden er væksten i verdens handel fortsat hastigt – med voksende kløfter som følgesvend.

DEN ULIGE FORDELING, der følger med ureguleret vækst, uretfærdige støtteordninger og ulige økonomisk styrke, bekymrer ikke Verdenshandelsorganisationen WTO, som i går sendte en stærkt optimistisk meddelelse ud:
»Ridende på en bølge af stigende olie- og råvarepriser så udviklingslandene i 2004 deres andel af verdens varehandel vokse brat til 31 procent,« bekendtgjorde WTO. »Eftersom handel spiller en stadig større rolle i den økonomiske aktivitet, er den i stigende grad vigtig for udvikling og fattigdomsbekæmpelse,« udtalte WTO’s generalsekretær Supachai Panitchpakdi. »Det er gennem handel, landene kan udstikke en vej til bæredygtig udvikling og højere levestandard. Men udvidelsen af samhandelen hæmmes stadig af barrierer, som må brydes ned,« tilføjede han.
En særpræget form for underdrivelse i beskrivelsen af markedskræfter og markedsforvridninger, der bogstavelig talt slår folk ihjel i den ene pol, mens andre får vækst og velstand i den anden pol.
Et eksempel, der blev fremhævet i Ghanas hovedstad Accra i forgårs, er de 36.000 tons frosne kyllinger med eksportstøtte fra EU, som har oversvømmet det ghanesiske marked og lagt halvdelen af landets egne kyllingefarme øde. Fattige folk i byerne køber de billige EU-kyllinger, som – ifølge de ghanesiske kyllingeavlere – ikke alene er af ringe kvalitet, men også, i et land, hvor folk ikke lige har en dybfryser stående, ender som de rene bakteriebomber.
Et andet eksempel, nævnt så ofte, at man efterhånden må få en bitter smag i munden ved tanken om, at der stadigvæk er gjort så uendelig lidt ved problemet, er den støttede sukker fra EU, som ødelægger livsvilkårene for sukkeravl og landarbejdere f. eks. i det sydlige Afrika.
Et tredje eksempel er de grelle virkninger af tekstilindustriens liberalisering, som omtaltes i Information i dag.

DA DEN DANSKE REGERING for nylig nedsatte sit globaliseringsråd, slog statsministeren på vigtigheden af at bevare ’den sociale sammenhængskraft’. Forleden fulgte to af fagbevægelsens tunge drenge, LO-formand Hans Jensen og formanden for CO-industri, Thorkild E. Jensen, trop i Politiken:
»Globaliseringen må ikke kun blive et projekt for eliten. Alle, ufaglærte, faglærte og højtuddannede, skal sikres muligheder på fremtidens arbejdsmarked. Hvis den øvelse ikke lykkes, risikerer vi, at samfundet knækker midt over.«
De to fagforeningsfolk gav også udtryk for deres bekymring for arbejderne i andre lande: »Når Vestens virksomheder flytter til ulandene, har både virksomhederne, regeringerne og fagbevægelsen ansvar for, at produktionen foregår på ordentlige vilkår.«
De har ret i begge dele. Bekymringen for det danske samfunds sammenhængskraft er berettiget. Men den er hverken moralsk eller realpolitisk holdbar, hvis ikke den ledsages af en stærk vilje til at gøre op med de skader, vi forvolder på verdenssamfundets sammenhængskraft og de mest underprivilegerede verdensborgeres muligheder for at betrygge deres leveveje. Selv om det på kort sigt går ud over egen bekvemmelighed.

es

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her