Læsetid: 3 min.

Organiseret ondskab

3. maj 2004

»Tortur er en krænkelse af den menneskelige værdighed, uanset hvor den forekommer«
Præsident George W. Bush, 26. juni 2003

OFRENE for den grusomme tortur, som er praktiseret i Abu Ghraib-fængslet i Irak, har endnu ingen stemme. Men billederne af dem er så afskyelige, at man får lyst til at kaste op. Endnu et kapitel af krigens gru skrives i disse dage. Det er svært at finde ord, der er stærke nok til at fordømme bødlernes fejring af den lidelse, som de – med en smøg i kæften – har påført nøgne, hjælpeløse fanger. Man kan se to amerikanske soldater, en mand og en kvinde, stå og nyde synet af de afklædte irakere, stablet op i en pyramidal menneskeklump. Om de to smiler af deres egen sadisme, fejrer magten eller blot betragter pyramiden af afklædte irakere som et moderne kunstværk, hvis mission er at provokere, vides ikke. En hætteklædt fange, med elkabler fra genitalerne til de udstrakte arme, måtte i timevis stå på en dåse og blev truet med henrettelse, hvis han rørte sig. Han minder om en korsfæstet og dødsdømt Frihedsgudinde.

RETTÆNKENDE beslutningstagere og anstændige borgere i verden, må tage afstand fra torturen og kræve hårde straffe af de ansvarlige. Friheden, menneskerettighederne og den enkeltes værdighed står dybest set på spil. Den britiske premierminister, Tony Blair, og USA’s præsident, George W. Bush, har begge udtrykt afskyfølelse over for torturen. Alt andet ville være oprørende. Før krigen i Irak blev Saddam Husseins regime med rette beskyldt for at stå bag tortur, organiseret terror og henrettelser af civile i stor stil. Det var – og er stadig – det bedste argument for, hvorfor denne mand bør stilles for en international straffedomstol. At se amerikanske soldater torturere irakiske fanger i det samme fængsel, hvor Saddams bødler i sin tid torturerede og henrettede fanger er oprørende og afskyeligt. Og det er tankevækkende.

GEORGE Bush hævder, at hændelserne i Abu Ghraib fængslet »ikke afspejler det amerikanske folks natur«. I hans forsimplende sort-hvide verdensbillede er amerikanere og den vestlige civilisation pr. definition godhed, mens slyngelnationerne er ’onde’. Sandt nok er demokrati tusind gange bedre end diktaturer og totalitære regimer, men menneskets natur er dog den samme. På godt og ondt. I ekstreme situationer kan ondskab springe frem, især når moralen i kulturen og det civiliserende retssamfund ikke tøjler den. Eller som filosoffen Hannah Arendt engang sagde: »Efter mordet på den moralske person og udryddelsen af den juridiske person er destruktutionen af individualiten næsten altid succesfuld.«

I DE sidste 100 år har krige – herunder flere med amerikansk deltagelse – vist, at soldater, der i det civile liv aldrig kunne drømme om at dræbe eller mishandle medmennesker, kan komme til at udføre de mest bestialske handlinger. Irak-krigen er desværre ingen undtagelse. Den 37-årige chef for Abu Ghraib-fængslet, sergent Frederick, har selv beskrevet, hvordan man fik fangerne til at snakke ud: bl.a. gennem hyppig indespærring i isolationsceller på under en kvadratmeter, og i ét tilfælde nedfrysning og bortskaffelse af en fange. Han fralægger sig ansvaret – lige som nazisten Adolf Eichmann gjorde efter Anden Verdenskrig – med henvisning til, at han fulgte ordrer fra sine overordnede. Han bør ikke kunne løbe fra sit ansvar. Det samme gælder de CIA-agenter, militærfolk og privatansatte, der skal have krævet ’maksimalt’ pres på fangerne for knække dem i afhøringer. Abu Ghraib er ikke det første sted, at man i Bushs krig mod terrorismen har set mishandling af fanger. Fra Guantanamo til USA’s Bagram-base i Afghanistan er fanger blevet udvist til et juridisk limbo, og der er flere rapporter om tortur. Torturen i Abu Ghraib vil gøre det meget sværere at overbevise irakerne om, at koalitionen er kommet for at sikre demokrati og frihed.

ETHVERT brutalt overgreb skader processen frem mod et civiliseret demokrati. Præsident Bush fremmer den ikke. Han legitimerer likvidering af formodede terrorister med missiler, han har tilladt CIA at føre beskidt krig og har gjort John Negroponte – ham fra firsernes kontraskandale i Mellemamerika – til ny ambassadør i Irak. Underordnede kan let få et galt indtryk af, hvor retssamfundets grænser går.

bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu