Læsetid: 3 min.

Organiseret tyveri

22. januar 1997

DANMARKSHISTORIENS største tyveri er de mange selskabstømninger blevet kaldt. I går fastslog Højesteret med en krystalklar dom, at der tilmed var tale om et yderst velorganiseret tyveri.
Med dommen fra prøvesagen i hånden har skattevæsenet nu gode muligheder for at redde en del af det beløb på et par milliarder kr., som selskabstømningen ifølge forsigtige, officielle skøn har kostet statskassen.
Men det vigtigste i stadfæstelsen af dommen fra Østre Landsret er, at selskabstømningens bagmænd nu kan stilles til ansvar.
Højesteret har bøjet i neon, at de folk, der solgte overskudsselskaber til selskabstømmerne, har vidst - eller burde have vidst - at de ivrige købere havde urent mel i posen.
Der kan selvfølgelig være sager, der adskiller sig fra Satair-sagen, men sagen var netop udvalgt, fordi den var repræsentativ.

FORARGELSEN OVER selskabstømmerne har været så stærk, at det er blevet en vigtig politisk sag at få gennemført retsopgøret og få hentet så mange af skattekronerne hjem i kassen. Men spørgsmålet er alligevel, om erhvervslivet og politikerne er rede til at tage konsekvensen af Satair-dommen.
Konsekvensen af dommen er, at dette lands fremmeste pengeinstitutter, en betydelig del af landets store advokatfirmaer og et utal af revisorer, har været dybt involveret i en helt uforsvarlig tilsidesættelse af skattereglerne.
Spørgsmålet er alligevel, om denne øretæve giver anledning til andet end økonomisk selvransagelse hos ret mange af de involverede.
Hverken advokat- eller revisorstanden har indtil nu vist andet end ærgrelse over, at de "pæne" rådgivere nu også bliver gjort ansvarlige for alle de tilfælde, hvor det hele endte med et tømt selskab.
Det er senest kommet til udtryk i forbindelse med den store dokumentbunke - Fakta om selskabstømning - som Advokatrådet og revisorernes to faglige organisationer udsendte lige før jul.

DER ER uhyggelig langt til, at advokat- og revisorstanden kan samles om en faglig etik, der gør op med den betændte atmosfære og de "faglige miljøer", som har frembragt selskabstømningens velorganiserede og vidtforgrenede tyveri.
Det er beklageligt for samfundet - og for de mange advokater og revisorer der arbejder hæderligt og solidt.
Nu må banker, advokater og revisorer nærlæse Satair-dommen. Ikke blot for at forberede alle de erstatningssager, der vil følge, når mange af sælgerselskaberne prøver at få dækket deres skatteregning. Men også for at genoverveje, hvordan man sikrer en bæredygtig faglig etik.

SKATTEMYNDIGHEDERNE har ikke begået nogen fejl, siges det direkte i bemærkningerne til dommen. Denne juridiske konstatering er central, fordi den afskærer sælgere og rådgivere fra at hævde, at skattevæsenet bare kunne have advaret dem i tide.
Tilbage står imidlertid stadig en politisk erfaring fra skattevæsenets arbejdsfacon i regeringen P. Schlüters sidste leveår.
Der er ingen tvivl om, at de politiske prioriteringer og de mange beskæringer i medarbejdstaben ikke gav optimale vilkår for at modgå den særlige form for kreativitet, som tømningerne var udtryk for. At flere af de mest indsigtsfulde nøglefolk samtidig blev udsat for rent politiske forflyttelser gjorde ikke just sagen bedre. De politisk ansvarlige for disse dispositioner kan passende sone deres synder ved at medvirke til erhvervslivets selvransagelse.

MED FRIE kapitalbevægelser og stærkt øget globalisering af økonomien er mulighederne for skattemæssige smutveje og raffinerede konstruktioner fortsat til stede i rigt mål. Og det er stadig en alt for stor del af samfundets intelligensreserve, der er beskæftiget med at tænke i skatteundragelser.
Et veluddannet og forudseende skattevæsen - der kan matche de mest kreative svindlere - er et vist nødværge mod den trafik. Men alt for megen kontrol er ødelæggende for de sunde virksomheder. Derfor må indsatsen mod skattesnyd have støtte fra erhvervslivet selv.
Tænk hvis vi igen kunne komme frem til en situation, hvor et firma kunne fremhæve sin skattebetaling som et positivt bidrag til samfundshusholdningen. Ja, tænk. Der var faktisk engang, hvor det fremgik af kommunens offentligt tilgængelige skattebog, hvor meget den enkelte borger havde betalt i skat. Alle de skatteborgere, der betaler deres skat efter lovens ånd og bogstav kunne godt igen gives den lille fornøjelse.
Der er brug for mange initiativer for at ændre den stemning og den tankegang, der gjorde det store tyveri så udbredt og så velorganiseret.

mol (Jacob Mollerup)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her