Læsetid: 4 min.

Orkanen som genre

7. december 1999

DIGTEREN Peter Laugesen havde for nogle år siden en rammende formulering. I sin tv-kommentar her i avisen beskrev han nogle optagelser fra Polen i tv-nyhederne med en ellers dresseret bjørn, der pludselig overfaldt bjørnetrækkersken: "Bjørnen kom pludselig i tanker om, at den var bjørn."
Et stykke vild natur for åben skærm.
Således også i fredags, da vejret pludselig fik øje på lille Danmark. Det kom i tanker om, at det var vejr og som sådan havde et vist repertoire at spille på - med deraf følgende forpligtigelser til også at gøre det. Orkanen slog til, og det kom tragisk til at koste syv menneskeliv.
Vi oplevede pludselig et stykke vild natur, som vi ikke havde oplevet før - måske tydeligst illustreret af TV 2-reporteren, der var ved at blæse væk for åben skærm. Mediet var budskabet på den måde, at ordene, han sagde, var af mindre betydning.
Igen i går blæste det så atter op i Danmark, men ligesom i amerikanske storfilm, er opfølgeren ikke altid lige så intens som den første. Og i skrivende stund så det ud til at blive tilfældet med Orkanen II med titlen Orkanen vender tilbage.

I DEN STORE historie gemte sig et utal af mindre, og de kunne genreinddeles:
Den almene historie: Øjenvidner kunne berette om store lastbiler, som lå i rabatten på motorvejene. Om træer, der var brækket som tændstikker eller flækket som træsko. Om en nabos fyrretræ hed det, at det var knækket på midten, hvorefter den øverste del var
lettet, og som et projektil havde ramt taget lidt af la hovsa-missilet i sin tid. I det hele taget gik det hårdt ud over tagkonstruktionerne.
Den mystiske vinkel: En af de nederste sten i skorstenen var blæst væk. Kun denne ene sten.
Den filosofiske vinkel: En herre, hvis navn er redaktionen bekendt, tilbragte en del af aftenen med at holde på en løs tv-antenne, idet han filosoferede over den gamle tryksag: Hvis krigen kommer!
Den positive version: Et ramt tag fik en familie til at hive madrasser og dyner ned på stuegulvet og dermed opleve en improviseret hyggenat. Der gik sport i at klare sig, selvom elektriciteten var gået. Folk i ventesale begyndte at snakke sammen, etc.
Den negative version: At så sjovt var det alligevel ikke at sidde på Lolland og mangle elektricitet i et døgn i buldrende mørke (da kunne man for alvor blive tilhænger af civilisationens goder). En ung kvinde kunne ikke komme til en fest, fordi hun måtte blive om natten på et teater for at passe nogle medvirkende børn, der ikke kunne komme hjem, fordi deres tog og busser ikke kørte.
Den surrealistiske vinkel: En havde undret sig over, at næsten samtlige forgæves ventende togpassagerer på en perron talte i mobiltelefon - og havde ved at spørge erfaret om orkanen.
Medievinklen: Andre havde kun oplevet orkanen i tv - omtrent som manden, der i en aktuel reklamespot opdager, at han i sin computer kan se, hvordan vejret er lige her og nu. Og som en skarpt tænkende person sagde: Normalt interesserer man sig jo ikke for digerne i Sønderjylland. Normalt får man nyhederne, når de er udspillet, som en slags resultater. Under orkanen var det her og nu.
Dramaet om juleænderne: En af bladets redaktionssekretærer fik uventet besøg af sin svigermor fra vedbæk med fire ufriviligt optøede ænder. Elektriciteten var gået sig en tur i villaen og dermed dybfryserens potens. En hel del dybfrost tøede på den måde vældigt op med, hvad deraf følger.
Hvis-og-hvis-versionen: Hvis jeg var gået ud på gaden fem minutter senere, havde jeg fået en tagsten i hovedet. Hvis jeg havde siddet i bilen fem minutter tidligere, havde jeg fået et træ i hovedet.
Børneudgaven: Skolen er lukket på grund af manglende elektricitet: Hurra!

OG ENDELIG lokalversionen: Avisen skal ud, men kunne den komme det? Aftenvagten tjekkede Dansk Meteorologisk Instituts hjemmeside. Først så det ikke så slemt ud, men som redaktøren forklarede: "Pludselig kom et ildevarslende orkanpust gennem Sct. Annæ Passage, og da var vi klar over, at det var alvor".
Ville elektriciteten forsvinde? Nødplaner blev lagt og forandredes i løbet af aftenen. Broer blev lukket for biltrafik ude i Danmark. Direktøren fandt sig i den usædvanlige situation at skulle undersøge, hvad det ville koste at leje en togvogn, men så lukkede også togtrafikken på Storebælt ned.
Den aften blev Information pakket på trykkeriet i Ringsted ved hjælp af bl.a. børnearbejde, som vi jo ellers er imod. Kristeligt Dagblads distributionschef, Jørgen Schmidt, der privat bor i Ringsted, mobiliserede nemlig sin familie, idet en del af pakkemandskabet ikke var nået frem. Med sand næstekærlighed og sjælden faglig solidaritet hjalp familien Schmidt med at pakke ikke blot egen avis, men også Information. En tak skal herfra lyde.
Det lykkedes at få avisen ud i det meste af Storkøbenhavn og en del af Nordsjælland ved vognmænds og budes heltemodige indsats. Men jyder og fynboer måtte vente et par dage på weekendudgaven, hvilket vi selvsagt beklager ...

LIGESOM i tv-serien Robinson oplevede vi almindelige mennesker for en aften at være hovedpersoner, omend tv ikke kunne nå at optage det hele - bl.a. på grund af orkanen. Måtte vi alle blive kendte mennesker en anden gang. Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her