Læsetid: 4 min.

Oscar til en stikker

22. marts 1999

Tilhører man den generation, der var teenager i 50'erne, var valget nemt. Konfronteret med billeder af sovjetiske tanks i Budapests gader var der ingen tvivl om, hvem af Den Kolde Krigs parter, man skulle holde med. Og så var der jo alt det andet: Hemingway, Scott Fitzgerald, Steinbeck, James Dean, Marlon Brando, Marilyn Monroe, Rock Around the Clock. Nej, Amerika var sagen, et vidunder af muligheder. Og så kunne alle amerikanere sige og mene og stemme, hvad pokker de ville. I Amerika respekterede man ytringsfriheden.
Eller hvad? Det kom som et chok at læse om the blacklist, sortlistningen af formodede kommunister. En heksejagt, der sendte ti Hollywood-manuskriptforfattere og instruktører i fængsel. Hvorfor dog? Fordi de formastelige, med henvisning til den amerikanske forfatning, nægtede at udtale sig om deres politiske overbevisning. Indespærring af anderledes tænkende, eller bare af tænkende, som hævdede deres ret til at tænke anderledes - det smagte jo af fjendens egne metoder. Og næsten endnu mere kvalmende var det at læse om de relativt mange Hollywood-folk, der lydigt arbejdede sammen med Komitéen for Uamerikansk Virksomhed og angav kolleger og gamle kammerater som tidligere eller praktiserende kommunister. Med berufsverbot og karriereruin til følge for mange af de angevne.

Alt dette skete for mere end 40 år siden. Men kvalmefornemmelsen sidder stadig i kroppen. Og heksejagten er et pinligt minde i den amerikanske bevidsthed fra en Kold Krigs-tid, hvor totalitære tendenser fik en faretruende medvind i frihedens eget land.
Det er baggrunden for, at der kan opstå et røre om en hædersbevisning, som ellers fra en enhver saglig kunstnerisk synsvinkel turde være uangribelig: æres-Oscaren til den 89-årige Elia Kazan, der var Amerikas førende film- og teaterinstruktør i 1940'erne og 1950'erne. Den samme Kazan, som i 1952 chokerede ved at angive kolleger og bekendte som kommunister og tilmed nogle dage efter forsvare sin handling i en stor annonce i New York Times.
Det var Kazan, der først satte Arthur Millers En sælgers død og Tennesse Williams' Omstigning til paradis op på Broadway, det var ham, som opdagede Marlon Brando og James Dean og i efterkrigsårene frem for nogen repræsenterede den sociale bevidsthed i Hollywood-filmene med titler som Viva Zapata, I storbyens havn, Boomerang og Mand og mand imellem.
Nu er Kazan 89 år, ved svigtende helbred, og kun de allerfærreste ville have noget at indvende mod æres-Oscaren, hvis man holder sig til Kazans kunstneriske resultater. Et livsværk, som Kazans fortaler allerede har villet ære med The American Film Institutes eftertragtede hæderspris og med Los Angeles-kritikernes særpris. Men i begge tilfælde er Kazan blevet afvist. Man har ikke villet hædre en stikker.
Bestyrelsen for det Filmakademi, der uddeler Oscar-statuetterne, har derimod været sikker i sin sag. Den har enstemmigt indstillet Kazan til en æres-Oscar, ansporet af en af de skuespillere, der i de fjerne år arbejdede tæt sammen med Kazan, Karl Malden.
Stikker-anklagerne har forfulgt Elia Kazan hele livet. I sin meget læseværdige, hensynsløst åbenhjertige, næsten tusind sider lange selvbiografi A Life (1988) beskæftiger han sig selvfølgelig indgående med den beskidte affære - og når alligevel ikke til nogen endelig afklaring. Mange har heftet sig ved, at han ikke giver nogen undskyldning, men i lange udredninger beskriver sine politiske og personlige motiver for at nævne navne. Han ville bla. bekæmpe, hvad han opfattede som "kommunismens internationale sammensværgelse". Men senere i bogen beskriver Kazan nok så ærligt sin drøm om en af de venner, han angav. Han vågner og begynder at tænke på, "hvor forfærdeligt det var, hvad jeg havde gjort: ikke i politisk forstand, for måske var det politisk korrekt. Men det betød bare ikke noget nu, om det var korrekt eller ej; det eneste, der betød noget var den menneskelige side af sagen. Jeg sagde til mig selv: 'Du sårede et andet menneske, en af dine venner, og hans familie, og så skråt op med al politik'." I den sjælens mørke nat, hvor klokken altid er tre om morgenen, erkender Kazan selv (omend først på side 734), at han med sit vidneudsagn har udført netop den skurkestreg, hans modstandere gennem alle årene har anklaget ham for. Men fordi denne bekendelse kun fylder en enkelt side i hans murstens-erindringer, har den ikke hjulpet ham. Han betragtes stadig som manden, der taler udenom og ikke fortryder nogetsomhelst.

Akademiets æres-Oscar har nok vakt debat, men de fleste stemmer forsvarer hædersbevisningen. Enkelte, som f.eks. Washingtons Posts Robert Cohen, roser endda Kazan for hans bidrag til opgøret med kommunisterne. Kazan holdt med de rigtige. Han må hædres! Nogle af de filmfolk, der mistede job og borgerlig anseelse på grund af de sorte lister, fordømmer Oscaren til Kazan. Ikke overraskende - selv om man måske nok kan forbløffes over ordvalget (instruktøren Abraham Polonsky: "Jeg agter at følge uddelingerne, fordi jeg håber, der er nogen, som vil skyde ham.")
Berettigelsen af ofrenes reaktion skal ikke betvivles her, for så vidt som kun de personer, der på deres krop mærkede udstødelsen, til fulde kan begribe dens tragiske konsekvenser. Men på den anden side: Hvor berettiget ville en generel udstødelse af 'forbryderen' for livstid egentlig være? Skal Kazan bruges som gidsel for ofrenes forståelige kamp for at de onde heksejagt-tider aldrig går i glemmebogen? Er ordet 'tilgivelse' helt irrelevant i netop hans tilfælde?
Hvorom alting er, overrækker Martin Scorsese og Robert De Niro en æres-Oscar til deres ungdoms helt. Til den mand, der med film som I storbyens havn og Øst for paradis også for en 14-årig dansker var med til at gøre Amerika til stedet, hvor det sner. Men også til en desværre alt for fuldgyldig repræsentant for den nation, home of the brave and land of the free, hvor man angav og fængslede folk på grund af deres anskuelser. Pim.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her