Læsetid: 4 min.

Otte år for kloden

Klimaforskere fra hele kloden taler nu i kor: Det haster mere, end nogen har troet, med at bremse udledningerne af drivhusgasser. Den hidtil stigende CO2-kurve må vendes inden 2015, hvis klimaets smertegrænse skal respekteres. Heldigvis kan det gøres billigt, konkluderer FN's klimapanel
5. maj 2007

Rygterne om politisk censur og store landes sabotage blev gjort til skamme. Da over 400 klimaforskere og embedsmænd fra 120 lande i går morges kl. 4.30 kom ud af mødelokalet i Bangkok efter fire dages forhandlinger og en sidste marathonrunde på omkring 20 timer, var det i fuld enighed og med et historisk budskab til menneskeheden:

-Hvis den globale temperaturstigning skal begrænses til de 2-2,4 grader over det førindustrielle niveau, som mange forskere definerer som 'faregrænsen', så skal den stigende kurve over de globale udledninger af drivhusgasser vendes inden 2015.

-For at forblive under grænsen skal de globale udledninger i tiden frem til 2050 beskæres med 50-85 pct. i forhold til år 2000-niveauet.

-At stabilisere atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der holder sig tæt på faregrænsen, vil reducere den årlige vækst i den globale økonomi med mindre end 0,12 pct.

Altså et budskab fra FN's Klimapanel, IPCC, om, at det haster mere, end nogen har forestillet sig, men samtidig at verden har så rigeligt råd til den nødvendige indsats.

"Det er en storslået rapport. Den er meget stærk, og den viser, at det er økonomisk og teknisk muligt at foretage så dybe udslipsreduktioner, at opvarmningen kan begrænses til de to grader," siger medforfatter til rapporten, klimaforsker og Greenpeace-rådgiver Bill Hare i telefonen fra Bangkok.

"Hovedbudskabet er, at det haster, og at det ikke koster alverden. Det er en fagligt meget stærk rapport, som ligger tæt på, hvad hovedforfatterne blandt klimaforskerne kom til forhandlingerne med. Det er en stor styrke, at den er så videnskabeligt velunderbygget," fastslår en anden deltager i klimamødet, økonom i Miljøstyrelsen Martin Hansen, over for Information.

Miljøminister Connie Hedegaard siger i en pressemeddelelse:

"Tydeligere kan det ikke siges til alverdens politikere og borgere: Verdenssamfundet skal handle - og vi skal gøre det nu. Vi ved, at omkostningerne kun bliver større, hvis vi venter."

Fra klimamødet siger Stephan Singer, klimaekspert hos miljøorganisationen WWF, til nyhedsbureauet AFP:

"Dette er et historisk øjeblik. Nu har ingen regering nogen mulighed for at argumentere for, at dette vil få deres økonomi til at bryde sammen."

Rygterne uden for mødelokalerne i Bangkok har de senest dage villet vide, at især Kina, der har kraftig vækst i sine nationale CO2-udledninger, blokerede for skrappe konklusioner, men rygtet er dementeret af slutrapporten, siger deltagere i mødet.

"De fleste af Kinas input var nyttige" og gjorde rapporten bedre, siger Michael Williams, deltager for FN's miljøprogram UNEP.

IPCC-rapporten er resultatet af flere års arbejde i klimapanelets arbejdsgruppe III, der har beskæftiget sig med, hvilke indgreb der er nødvendige for at bremse den globale opvarmning, samt hvad mulighederne og omkostningerne er.

Afsæt for handling

I april præsenterede IPCC's arbejdsgruppe II sin rapport om konsekvenserne af opvarmningen. Den påpegede, at menneskeskabte klimaforandringer allerede er i gang kloden over, og at selvforstærkende, ukontrollable processer kan gå i gang ved fortsatte temperaturstigninger. Hel eller delvis smeltning af Grønlands indlandsis og den vestantarktiske iskappe med globale havstigninger på flere meter til følge er et af de skræmmende, langsigtede scenarier, hvis de aktuelle processer får lov at fortsætte.

I den aktuelle rapport fastslår IPCC, at udledningerne af drivhusgasser er vokset med 70 pct. siden 1970, herunder med hele 80 pct. for den dominerende gas, CO2's vedkommende. Og fortsætter udviklingen som hidtil, vil alene CO2-udledningerne fra det globale energiforbrug vokse med 45-110 pct. frem til 2030, advarer klimapanelet.

"Fortsætter vi med at opføre os, som vi gør nu, er vi i dybe vanskeligheder," advarede klimapanelets næstformand Ogunlade Davidson ved præsentationen i Bangkok.

Over for fremskrivningen står nemlig den konklusionen, at kurven skal vendes til et fald inden for de nærmeste otte år, hvis opvarmningen skal begrænses til 2-2,4 grader. Vil verden løbe en lidt større risiko for alvorlige klimakonsekvenser ved en temperaturstigning på op til 2,8 grader, så giver det fem år mere - frem til 2020 - til at sikre opbremsningen. Efterfølgende skal de globale udledninger af drivhusgasser inden 2050 skæres ned med 30-60 pct. i forhold til niveauet i år 2000. For de rige lande indebærer det mærkbart kraftigere reduktioner.

"Rapporten understreger den afgørende vigtighed af, at der nu sker fremskridt i forhandlingerne om en ny global klima-aftale til afløsning af Kyoto-aftalen, der udløber i 2012. I-landene skal forpligte sig til reduktioner i udledningerne på 30 pct. i 2020, målt i forhold til 1990, som er Kyoto-basisåret, samt et globalt mål om mindst 50 pct. reduktion i 2050," siger Bill Hare.

IPCC-rapporten bruger år 2000-udledninger som basis og ender derfor med større procenttal for de nødvendige reduktioner.

- Tror du også, det internationale samfund er rede til at handle i overensstemmelse med klimapanelets anbefalinger?

"Nu har man i hvert fald alle de informationer, der er nødvendige for at kunne handle. Og rapporten understreger, at det haster, fordi der vil være store omkostninger forbundet med at vente," siger Bill Hare.

Ifølge IPCC bør der sættes en pris på udledningerne af drivhusgasser svarende til 100 dollar pr. ton udledt CO2 for at stimulere initiativer, der kan sikre, at faregrænsen ikke overskrides. På EU's kvotemarked svinger prisen for CO2 i dag helt nede omkring én dollar pr. ton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu