Læsetid: 3 min.

Overbevisende kølighed

Det må være lidt kedeligt at være guitarist i Interpol, hvis musikalske ambition må være at få mest muligt ud af mindst muligt
Interpols musik er så gennemarbejdet og er et dedikeret bud på et soundtrack til den desillusionerede ungdom i den vestlige veden.

Interpols musik er så gennemarbejdet og er et dedikeret bud på et soundtrack til den desillusionerede ungdom i den vestlige veden.

Branimir Kvartuc

29. juni 2007

Interpol er god smag. Bandet er fra New York, og det kan høres i hvert eneste monotone riff - dette er musik for de pseudointellektuelle, fremmedgjorte, stilbevidste, storbyspleenramte nogle-og-tyve-årige fyre. Denne stilrenhed er svær at bibeholde, når man også skal spille koncerter. Man kommer til at svede. Man rammer ikke akkorden helt præcist. Man skal tale til publikum - som i øvrigt klapper på det forkerte tidspunkt og fuldemandsråber. Interpol har odds imod sig, når de skal levere projektet live. Men det lykkes dem. Anført af Paul Banks' sikre dybe vokal bringer kvartetten snart publikum ud i en form for trancelignende tilstand. Det er den følelse, Interpols lyd giver.

Stilrent arbejde

Ian Curtis og resten af Joy Division er at spore i hvert et hjørne af konceptet. Men det er i høj grad Interpols fortjeneste, at Joy Division er blevet genopdaget bredt i indieverdenen. Det er der mange, der er glade for. Grunden til, at man ikke bare kan afvise Interpol som uoriginalt, er at deres arbejde er så stilrent og sikkert i sit udtryk, at man kun kan opfatte som et resultat af et gennemarbejdet og dedikeret bud på et soundtrack til den desillusionerede ungdom i den vestlige. De har alt og alle valgmuligheder og ser derfor ofte apatien som det eneste valg. Man føler sig henført til et sted i tid og rum, hvor man er alene sammen med tusindvis af sjæle og Interpol. Man søger trancen og fortabelsen i guitaren.

Enkle riffs

Guitarist Daniel Kessler er mester udi kunsten at få mest muligt ud af mindst muligt. Riffs af én tone. En akkord og så hegn, hegn, hegn. Det er præcisionsarbejde af dimensioner. Det er dette enkle guitarspil, der sammen med vokalen er Interpols kendetegn. Daniel Kessler ser ikke ud som om, han mangler entutiasme i arbejdet, da han på scenen i Vega svinger frem og tilbage, og som den eneste er i konstant bevægelse. Men objektivt set må den eneste udfordring for guitaristen være netop præcisionen. Og den fejler et par gange i løbet af koncerten. Men det er ved nærmere eftertanke kun godt. For risikoen ved Interpols koncerter er netop, at man går derfra med en fornemmelse af, at man lige så godt kunne have sat pladen på derhjemme. Den følelse har man ikke, når fejlbarligheden er tilstede i Vega. Interpol var ventet på en måde som kun et band, der er hypet i indieverdenen kan være. En verden, der i Danmark er særdeles lille. Menneskene med god smag er dukket op for at se og høre dette fænomen fra moderskibet New York. De får adskillige smagsprøver fra det kommende album.

Modnet i skarpt lys

Og i disse ører lyder det som om, at der er en plade på vej fra Interpol, der tempomæssigt er noget mere varieret end de to forrige. Heldigvis er der også bidder fra det beskedne bagkatalog. Især stod numrene "Stella was a diver and she was always down" fra debutpladen og "Not Even Jail" og "Slow Hands" fra den seneste plade stærkt. Forsanger Paul Banks virkede særdeles veloplagt. Han talte til publikum. Hvis man tidligere har haft fornøjelsen af at have oplevet en Interpol-koncert, så ved man, at det ikke er en selvfølge. Koncerten på Roskilde Festival i 2005 står som en af de mest publikumsfjendske koncerter, undertegnede nogensinde har oplevet. Der har været forlydender om, at Interpol skulle være samspilsramte - man er vel moderne storbymennesker - så det er måske meget naturligt, at det kommer til udtryk på scenen. Men i Vega kunne man næsten kalde Paul Banks, ja, kæk. Han var i dialog med publikum og kaldte dem smukke. Og Vega var smuk. Alt var smukt og oplyst. Det føles godt at have set, at man sagtens kan være et alvorligt samspilsramt storbymenneske og have en aura af coolness og samtidig virke som en helt ok fyr. Det er en svær balance, som dette band som sagt også er bekendt med. At de er kommet videre og kan bære både koncertens kaos og stilrenhedens spændetrøje viser, at Interpol er modnet i det skarpe lys.

Interpol, Vega, København onsdag 27. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu