Læsetid: 2 min.

Overjordisk afvænning virker

Fornemmelsen af at få hjælp fra overjordiske kræfter er noget af det mest virkningsfulde, hvis man vil ud af et misbrug. Men man behøver ikke nødvendigvis at tro på Gud, mener religions-psykolog og misbrugsekspert
13. januar 2007

Når gud griber ind, går stofferne ud. Det er oplevelsen for mange misbrugere, der søger hjælp på behandlingshjem med religiøse metoder. Og det overrasker ikke Peter la Cour, der er uddannet som både psykolog og præst og i dag forsker i sammenhæng mellem religion og sundhed.

"En af de mest succesfulde bevægelser inden for alkoholafvænning er Anonyme Alkoholikere, og de har en spirituel tilgang," siger religionspsykologen.

"Det lyder kontroversielt, men det er ikke gud på en sådan måde, at en ateist ikke kan være med," forklarer Peter La Cour. "Det handler om at folk erkender, at de har et problem, de ikke selv kan klare, og så henvender de sig til kræfter uden for dem selv," siger religionspsykologen.

Han mener, at oplevelsen af at få hjælp af noget, der er større end en selv, kan være helt afgørende.

Det samme mener overlæge og misbrugsekspert Henrik Rindom, der gennem sit arbejde har mødt mange, der har sagt farvel til sprut og narko ved hjælp af religion. Specielt for alkoholikere kan religion være en støtte i livet efter flasken:

"Det er nemmere at sige, 'jeg drikker ikke af religiøse årsager' end at sige, at man er alkoholiker," forklarer Henrik Rindom.

Men både han og Peter la Cour kan godt forstå, at de sociale myndigheder nogle gange er skeptiske over for behandling med religiøse metoder. Først og fremmest, fordi en misbruger kan komme i en slags taknemmelighedsgæld til behandlingsstedet og være et let bytte for manipulation, også økonomisk.

"Det er en gråzone, hvor myndighederne skal orientere sig godt. Der er ikke nogen klar grænse," siger Peter La Cour.

Gud i hjernen

Rent videnskabeligt er det selvfølgelig umuligt at påvise, om det er Gud der griber ind, når en misbruger slipper fri af sin afhængighed.

Men Henrik Rindom påpeger, at man faktisk ved en del om, hvordan afhængighed viser sig i hjernen. Kort fortalt, så har misbrugeres hjerner ofte for lidt af et stof, der hedder dopamin.

Forsøg med chimpanser har vist, at dem, der har det svært socialt, er særligt udsatte for at få dopamin-mangel. En opdagelse Henrik Rindom tit får bekræftet i sit arbejde. De personer, der sidder særlig hårdt fast i et misbrug, har ofte en grum barndom i bagagen.

Nogle gange kan oplevelsen af noget guddommeligt være en hjælp for de misbrugere: "Det at have noget at tro på og at nogen holder af dem, det kan give noget, som man måske ikke har fået gennem sin opvækst," siger Henrik Rindom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her