Læsetid: 1 min.

Overraskende jobskifte i dansk film

Det Danske Filminstituts direktør for produktion og udvikling, Jørgen Ramskov, har besluttet at forlade sin nuværende stilling. Fra den 1. september i år skal han være administrerende direktør i filmselskabet Nimbus film
2. august 2006

Knap to år var, hvad det blev til. Overraskende for mange har direktør Jørgen Ramskov nu valgt at prøve en anden side af filmbranchen - med et job på den anden side af bordet.

"Jeg fik et tilbud, der var umuligt at sige nej til. Jeg har brugt de sidste 10 år på at være chef i selskaber, der deler statens penge ud. Nu synes jeg, at det er spændende at skulle om på den anden side af bordet og forsøge at tjene nogen," fortæller han.

Nimbus Film har gennem de senere år stået bag mange af dansk films store publikumssucceser, og netop udfordringen i at forene kunst og publikumstække er en af grundene til Jørgen Ramskovs karriereskift.

"I min verden er kunst også noget, som møder publikum, og det er netop det, der for mig at se, er udfordringen nu her. Der er kunstfilm, der bliver set af mange, det er der mange gode eksempler på, og det bliver spændende i mit nye job at forsøge at lave den form for produktioner."

- Hvad kan du tilføre Nimbus?

"Nimbus Film er jo et velkørende selskab, men derfor kan der være brug for fornyelse alligevel. Ambitionerne er høje, og det er det, jeg skal være tovholder for."

- Det kommer nok som en overraskelse for mange, at du vælger at skifte job. Hvad er det for et job du forlader?

"Der var ting, som jeg både kunne og skulle arbejde videre med. Blandt andet var arbejdet med et nyt medieforlig noget, der lå lige om hjørnet. Der skulle vi da slå endnu et slag for dokumentarfilmen, så det ikke kun bliver spillefilm, vi ser i Danmark. Men det går jo godt i dansk film. Det har været et spændende job. Vi har på godt og ondt et filminstitut, hvor så mange ting skal igennem. Der er orden i tingene, så man kan koncentrere sig om det væsentlige - nemlig film."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu