Læsetid: 2 min.

Overskrift

14. juli 2007

Det falder så nemt at bruge navneord i ental. Selvfølgelig, da det følger af grammatikken. En ko er en ko, og en rose er en rose (er en rose). Men er oplysning og globalisering, som jo er begreber og ikke genstande, ikke lidt for lette at bruge i ental, bestemt form?

Så ser det jo ud, som om vi ved, hvad vi taler om. F.eks. skriver Marc-Christoph Wagner den 7.-8. juli her i bladet om oplysningen og fornuften, og to sider længere fremme skriver Stefan Hermann om globaliseringen.

For Wagner går det nemt, men ikke godt. Først hævder han at fornuften er oplysningens centrale element. Så hævder han, at der i oplysningen skulle være en tro på, at verden kan beherskes og at den tro "fik sit enestående moment i Goethes Faust", og til sidst - dvs. sidst bare i de indledende få linjer - hævder han, at Kant skulle have defineret umyndighed som "mangelen på evne til at betjene sig af sin forstand".

Men det er ikke indlysende, at oplysningen skulle være en. Den tyske oplysning, som Kant jo repræsenterer, falder ikke sammen med den franske, og der er flere former endnu. Lad gå, at fornuft er central i den franske oplysning, men tro på, at verden kan beherskes? Mon dog? Og at Faust skulle være et moment over den tro, overbeviser ikke.

Meget kan man sige om Faust og dens slutning, men at den skulle udtrykke beherskelsestænkning, er mildest talt at vende tingene på hovedet, da tragedien (som jo er Goethes egen genrebetegnelse) langt snarere handler om at komme til rette med det, som man ikke kan beherske.

Kant definerer ikke umyndighed som mangel på evne til at bruge sin forstand, for umyndighed behøver for så vidt ikke definition, men selvforskyldt umyndighed præciserer han som mangel på beslutning og mod til at bruge sin egen forstand. Derfor er oplysningens valgsprog ifølge Kant: Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen forstand!

Stefan Hermanns Exit Utopia forstår jeg vist ikke, men i hvert fald fremtræder 'globaliseringen' flere gange, og kun som trussel, oven i købet sådan: "Fremtiden er globaliseringstruslen". Joh, en trussel handler vel altid om fremtid. Men problemet er, at vi suggereres i stedet for at oplyses, for vi ved ikke hvad 'globaliseringen' er.

I virkeligheden er det tvivlsomt, at denne globalisering findes i ental. Der er, som en klog mand (Richard Falk) har sagt, de store (multinationale) selskabers og finansernes globalisering, der er civilsamfundets ditto (f.eks. for menneskerettigheder og miljø), der er kriminalitetens og terrorismens globalisering, og der er en globalisering, eller globaliseringsforsøg, som man med en vis ret kan kalde en amerikanisering, en bestræbelse på amerikansk politisk og militær dominans.

Hvad fik vi egentlig at vide af de to skribenter, som har karakter af reel indsigt? Sapere aude!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her