Læsetid: 3 min.

Overskrift

7. juli 2007

Men ikke alle flygtningeadvokater mener, at den svenske model styrker ansøgerens position. Advokat Gunnar Homman mener derimod, at det er en fordel, at ansøgeren gennemgår den første ansøgning på egen hånd og først får hjælp, efter at sagen er overført til Flygtningenævnet. " Så kan advokaten spille bold op af begrundelserne for afslag fra Udlændingeservice. Hvis man lod advokaten sidde med fra staten, kunne jeg frygte, at han eller hun blev taget som gidsel af Udlændingeservice," siger Gunnar Hommann, der dog mener, at den primære begrundelse for, at den svenske model er blevet afvist i Danmark er, at den ville være for dyr.

Laue Traberg Smidt er uenig: "Sagsbehandlingen ville blive kortere. Det sætter skub i tingene, når der er en advokat, der trækker i den anden ende," siger han.

Norsk model

Men der er også en anden mulighed for at styrke rådgivningen i den første fase. INorge hvor organisationen NOAS, der kan sammenlignes med Dansk Flygtningehjælp, hver dag får en liste over de nye asylansøgere, der er kommet til landet. "Vi gennemfører individuel rådgivning indenfor 2-3 dage, altså før de går i gang med interview hos myndighederne, " fortæller informationschef Sylo Taraku. "Mange ved slet ikke, hvad asyl betyder. Det er afgørende, at de med det samme bliver oplyst om, at de skal lægge vægt på deres beskyttelsesbehov, ikke deres sociale situation," siger Sylo Taraku.

Sandholmlejren er Danmarks største modtagelsescenter. Alligevel får centret kun besøg af Dansk Flygtningehjælp en gang om måneden. Organisationen ser meget gerne, at der straks bliver strammet op på rådgivningen i den første fase. "Det er helt afgørende, at de nyankomne får kompetent uafhængig rådgivning, inden de udfylder skemaet," siger Anne la Cour, chef for asylafdelingen. "Det ville naturligvis kræve flere ressourcer, men det er slet ikke utopisk at forestille sig, at der konstant er en rådgiver på vagt på modtagelsescentrene," siger Anne la Cour.

- Dansk Flygtningehjælp mener altså ikke, at det nuværende månedlige besøg på Sandholm ruster asylansøgeren tilstrækkeligt til processen?

"Jeg vil hellere vende det om og sige, at det ville være en klar forbedring af systemet, hvis vi fik en mere systematisk og individuel rådgivning," siger Anne la Cour.

Birgit Petersen, kontorchef i Udlændingservice, mener dog ikke, at der er behov for uafhængig rådgivning i første fase af processen.

"Vi bestræber os på at give ansøgere neutral og objektiv infomation om processen," siger hun.

Til anklagen om, at myndighederne alt for ofte lader uoverenstemmelserne mellem de forskellige interview ligge til grund for aflaget, siger hun: "Jeg mener ikke, at vi hænger os for meget i hvorvidt forklaringern adskiller sig lidt fra hinanden. Og hvis man har en god grund til, at man har udladt informationer første gang tager vi selvfølgelig også højde for det," forsikerer Birgit Petersen.

- Jamen, hvis du eller jeg står i en situation, hvor myndighederne skal træffe beslutninger med alvorlige konsekvenser, har vi jo ret til en, der forsvarer vores sag. Har en asylansøger ikke det?

"Vi bruger ikke ord som forsvar, forvi er ikke en en anklagemyndighed. Vi arbejder på attræffe de rigtige beslutninger i hver enkelt sag. Vi vil jo bare have sandheden. Spørgsmålet er, om manhar brug for en advokat for at sige sandheden," siger Birgit Petersen.

Den gamle udlændingelov pålagde politiet at udlevere et telefonnummer og oplyse asylansøgeren om, at Dansk Flygtningenævn stod til rådighed for rådgivning. Den bestemmelse blev fjernet ved seneste revision af loven, oplyser Udlændingeservice.

Grundet ferie var det i går ikke muligt at spørge integrationsminister Rikke Hvilshøj om årsagen til denne ænding. Information kunne heller ikke spørge ministeren om hvad hun mente om Dansk Flygtningehjælps appal om flere ressourcer til rådgivning i første fase.

Læs hele historien om Amir i weekendtillæget Refleks

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu