Læsetid: 1 min.

Overskrift

16. juni 2007

Som det var tilfældet i 1963, da Portland-bandet The Kingsmen skabte den ultimative garagerockklassiker med udgivelsen af singlen 'Louie, Louie', nummeret, enhver kan lære at spille på fem minutter og et udsøgt eksempel på rockens evne til at skabe noget ud af ingenting. Grundlæggende et rip-off på latinoklassikeren 'El Loco Cha Cha' og af uransalige årsager afsunget på jamaicansk patois af ophavsmanden Richard Berry, startede sangen livet som obskur B-side i 1956, før den i de tidlige tressere endte på repertoiret hos en række grupper på den livlige rockscene i det nordvestlige USA.

Det geniale ved The Kingsmens version - kun én blandt mange - var, at gruppen fik rytmen (1-2-3-4, 1-2) galt i halsen og i stedet spillede 1-2-3, 1-2 (hvorfor nogle hævder, den 'opfandt' reggae!). Tilsæt en overgearet sanger, en komplet løssluppen stemning samt en af verdenshistoriens værste guitarsoli, og De vil forstå, at dette er rock i reneste form. At sangeren Jack Ely knap kendte teksten, var med til at skabe myten om, at sangen var møgsjofel - selv FBI kiggede på sagen, og deres konklusion lød, at teksten var - uforståelig. -lyn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her