Læsetid: 3 min.

Overvågen

17. oktober 2000

VÅGEN BØR MAN være i sit forsvar for frihed og folkestyre. Men kan det også blive for meget af det gode? Overvågen – går det an?
Spørgsmålet svæver efter EU-stats- og regeringsledernes møde i den franske badeby Biarritz. Tolv ud af de femten er med på en tidlig reaktion, hvis der i et medlemsland viser sig risiko for brud på på Unionens grundlag – dét, der ædelt er fastlagt i traktatens artikel 6: »Frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet«.
Men hvor tydelig skal faren for overtrædelse være? Og hvor tidlig reaktionen? Derom var meningerne mange, og formandslandet Frankrig må søge et forlig inden topmødet i Nice i december.

DANMARK ER det land, der hidsigst har vendt sig mod tanken om overvågning af Unionens demokratiske tilstande. Pudsigt nok. Har vort lille fredselskende folk ikke gjort sig gældende på kloden med krav om frihed og folkestyre til alle? Var det ikke os, der rumlede gennem de mange NATO-år, hvor et fascistisk Portugal var medlem? Og os, der fnøs mod Grækenland, da det i 1967 faldt i oberststyrets vold?
På Udenrigsministeriets EU-hjemmeside står stadig fromt:
»Det bedste middel til sikring af fred, menneskerettigheder, demokrati og sund økonomisk udvikling i Europa er et stærkt samarbejde mellem de europæiske lande, der fastsætter fælles spilleregler. Der kan gøres langt mere sammen i EU, end hvert land kan gøre alene.«
Gøres langt mere sammen end alene... for menneskerettigheder og demokrati. Bør vi så ikke have regler om hvordan? Og da navnlig i en union, der inden for overskuelig fremtid kan komme til at bestå af 27 medlemslande, hvoraf mindre end halvdelen har lange demokratiske erfaringer?

DET DANSKE GYS ved aktiv demokratibeskyttelse har sin kilde i sagen om sanktionerne mod Østrig. VK-oppositionen spillede så hård taktik mod statsministeren, at den forskrækkede sine egne vælgere mod EU. Også her gjaldt det: Pia Kjærsgaard høstede, hvad andre såede.
Uanset hvad fornuft regeringen i sit stille sind kan finde i en EU-overvågning af demokratiets skrøbelige tilstand, har den ikke lyst til at igen at blotte sig for den snerrende højrefløj.
Til gengæld har en vis besindelse indfundet sig i
VK-lejren. Udsigten til, at Danmark ligefrem skal nedlægge veto, fik i weekenden Venstres EU-ordfører Charlotte Antonsen til at anbefale, at vi lægger »vores lod i den vægtskål, der kan forhindre, at Østrig-sanktionerne gentager sig«. Hun ønsker »en moderat model, hvor EU først slår alarm, når fundamentale rettigheder faktisk er overtrådt, og hvor EU først griber til sanktioner, når det pågældende medlemsland er hørt«.
Den konservative Per Stig Møller mener, at en overvågningsmekanisme er »dybt overflødig«. Han tilføjer dog til Ritzau: »Men Østrig-sagen har belært os om, at det kan være meget klogt at lave nogle spilleregler, så man undgår den selvtægt, der skete her.«
Altså: Kan et skridt tilbage ledsages af endnu et spark til statsministeren, er dét VK’s bevægelse.

MEN DERMED har VK barlagt rumpen for Pia Kjærsgaard. I sit ugebrev i går bider hun til: »Vejen til EU-overvågning er brolagt af Venstre og konservative!« Og så fråder hun om svigtet fra de »to partier som i det meste af det 20. århundrede stod vagt om dansk selvstændighed og danske frihedstraditioner«. Hør Pias haps:
»Hvad Venstre og konservative behøver, er en lektion i demokrati. Der er brug for at gentage det selvindlysende. For den demokratiske børnelærdom røg ud i badevandet i Biscayen. Demokrati betyder folkestyre. Og det betyder, at det er folket, der skal overvåge politikerne og ikke omvendt.«
Ho, ho! Grinagtigt at høre fra en politiker, der selv overvåger sine egne medlemmer og deres mindste ytringer.
Søde Pia, så forstå dog EU. De er bare på vagt over for »anarkister, kværulanter, landsbytosser, lykkeriddere eller racister« – alle dem, du selv i dit medlemsblad har lovet »det røde kort«.
EU er nok ikke helt så truet som dit eget parti. Og går næppe heller så hårdt til værks. Men klogt at gardere sig, det er det da. Ikke sandt, Pia?

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her