Læsetid: 4 min.

På barrikaden frem

4. juli 1998

I DEN MERE og mere absurde sag om bibliotekspengene blev der forgangne uge gået endnu en grammatikalsk runde, men slet ikke sat punktum. Lad os lige rekapitulere:
1. runde: Ved et tilfælde opdager forfatterne, at det offentlige har tænkt sig at beskære deres biblioteks-penge ved den årlige udbetaling i juni med 25 procent. Det skulle ellers have været en overraskelse. Så good-bye sommerferie, farvel husleje og søde drømme, eller hvad de udeblevne penge ellers var øremærkede til. (I mange tilfælde det kedeligste af alt: Afdrag på gammel skattegæld). Der kunne eksempelvis være tale om, at en indtægt på 100.000 kr blev skåret ned til 75.000 = en 'lønnedgang' på 2.000 om måneden. Hvilket nok kan mærkes i et lille forfatterhjem.
Reaktion: Forfatterne og deres organisationer protesterer højlydt og vredt. Spørgsmålet rejses om det overhovedet kan være lovligt, da der på en vis måde og måske er tale om en ekspropriation eller at konfiskere med tilbagevirkende kraft. Der rasles med jura i baggrunden.
2. runde: Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen, der - som ny på jobbet - kommer hovedkuls ind i problemsættet, får ved en lynhurtig manøvre tilsyneladende afværget det stormløb, der er ved at trække op - og derved også den eventuelle juridiske trussel. Nemlig ved i en hast at skaffe de 12 mio. kr., der i alt er tale om, ved en ekstra bevilling fra Folketinget. Forfatterne vil få det sædvanlige beløb, idet differencen dog først kan udbetales til november.
Ministeren er godt tilfreds med sig selv. Hun har forhindret, at forfatterne udsættes for, som hun siger, en uventet og pludselig indtægsnedgang. Hvilket lyder meget godt udadtil og sådan lige her og nu.
Reaktion: Da forfatterne indser, at det blot er det akutte problem, der er udskudt (til næste år og næste år igen), reagerer de igen voldsomt. Enkelte henvender sig individuelt til en advokat. Andre, mange, indleder en underskriftsprotest, hvori de truer med, at de ikke vil have deres fremtidige bøger stående på biblioteket. Blandt underskriverne er en alenlang række af dette lands absolutte topforfattere... fra Benny Andersen og Suzanne Brøgger til Troels Kløvedal, Bo Green Jensen og Jesper Klein. Forfatterne opdager også, at der er påtænkt en nedskæring af dyrtidsreguleringen med 50 procent.
3. runde: Kulturministeren er ked af, at forfatterne er kede af det. Men hun har jo - ak! - ikke flere penge, end hun har, mener hun. Hun henviser til, at et bredt flertal af partier står bag... som SF, V, K og CD, altså tværs over i salen.
4. runde: Forfatteren og krigskorrespondenten Jan Stage spænder hanen på sin gamle, veltjente maskinpistol af mærket Husquarna og ifører sig kampuniform. Han udtaler i Ekstra Bladet, at ministeren lyver. Ham skal hun ikke løbe om hjørner med. Han har set, hvad der står på checken, og det er mere end rigeligt. Et slag på rejseregnestokken viser i øvrigt, at kulturministeriet slet ikke har styr på tallene. Han ymter også noget om en advokat. Det skal nævnes, at Jan Stage har deltaget i samtlige krige i dette århundrede. Plus 1864 og trediveårskrigen.
Reaktion 1: Ekstra Bladet fører en pludselig, omfattende og uventet kampagne til fordel for forfatternes interesser og foretager dermed en af de største, men mest velkomne kovendinger i dansk pressehistorie. Avisen har ellers hetzet forfatterne flittigt gennem et par tiår eller tre.
Reaktion 2: Kulturministeren lover at se på forfatternes sag til efteråret, når hele biblioteksloven skal til revision. Hun kan måske gøre noget. Flytte om på nogle penge og sådan.
Reaktion 3: Repræsentanter for såvel Socialdemokratiet (Hanne Andersen) som Fremskridtspartiet (Kim Behnke) samt en bibliotekar udtaler, at de er skråt op ligeglade med, om danske forfatteres bøger står på bibliotekerne. Bibliotekaren siger, at der findes mange udmærkede udenlandske bøger.
Reaktion 4: Ole Sohn, der har deltaget i flere revolutioner, men nu er medlem af SF, siger at kampen blot er udskudt til efteråret, og at vi skal komme efter dig.
5. runde: Følger til efteråret.

DER ER i forfattersagen tale om mennesker fra to afdelinger i befolkningen, to kategorier, der taler ud fra hver sin logik og derfor forbi hinanden.
A. Politikere, der mener, at når Folketinget har bevilget en bestemt klumpsum, så må biblioteker og forfattere selv slås om resten - og hvis beløbsstørrelsen varierer fra år til år, ja, så varierer den altså bare fra år til år. Digterne skal bare stikke piben ind.
B. Forfattere, der ser på en check, der bliver mindre og mindre, mens de undrer sig over, at det overhovedet rent fysisk kan lade sig gøre.

AT HISTORIEN om bibliotekspengene har fået tilskrevet endnu et dårligt kapitel, som ganske tydeligt ikke er skrevet af en professionel forfatter, er en kendsgerning. Det mest positive, set fra forfatterside, er dels, at den endnu ikke er afsluttet, dels at ministeren på sin egen bagvendte facon har lovet at være positiv, men også og måske navnlig, at hun ikke løb med på den populistiske linje, men klart udtalte, at det er vigtigt for et bibliotek, at de nyeste titler af danske forfattere også står der. En virkelig klar udmelding, som også socialdemokraterne bør skrive sig bag de røde ører - fand'me.
Intet er sikkert, og alting kan stadig ende i - eller begynde med - en afprøvelse af forfatteres rettigheder ved en eller flere retssager. Foreløbig har Elsebeth Gerner Nielsen imidlertid klogeligt lagt an til en blød landing. Så får man se. Harmen har langt fra lagt sig og er let genantændelig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu