Læsetid: 4 min.

Alt på et bræt i Bagdad

Den store amerikanske offensiv er indledt - risikoen for et skæbnesvangert selvmål er overhængende
10. februar 2007

"Det bliver en operation, som denne by aldrig har set magen til."

Oberst Doug Heckman er amerikansk rådgiver i Bagdad for den niende irakiske hærdivision. Del af den ultimative offensiv, som nu er indledt for at skabe sikkerhed i den irakiske hovedstad. Friske amerikanske tropper fra den 82. luftbårne division er ankommet, flere er på vej, og når offensiven er på fuld styrke, vil 80.000 amerikanske og irakiske soldater være sat ind for at gennemtrawle Bagdad gade for gade, hus for hus, for at få oprørere, militser og dødspatruljer identificeret og uskadeliggjort.

"Det handler om en mangedoblet indsats, ikke noget med 30 procent. Jeg mener flere hundrede procent," sagde oberst Heckman, da han forleden orienterede vestlige journalister om offensiven.

USA's forsvarsminister Robert Gates siger, at offensiven vil ske via en "rullende implementering", og forventningen er resultater fra marts-april.

Planen omfatter etablering af kommandocentre i hvert af ni distrikter i Bagdad. Herfra gennemfører de amerikansk-irakiske styrker deres støvsugning af byen for fjendtlige elementer. Når et område er renset, skal det fastholdes, så terrorister og voldsmænd ikke vender tilbage. Nye kontrolposter er etableret, amerikanske helikoptere patruljerer over byen, og razziaer mod formodede opholdssteder for modstandsfolk er under optrapning.

"Situationen er alvorlig, meget står på spil, der er ingen nemme valg," sagde i går generalløjtnant David Pe-traeus, amerikansk øverstkommanderende under offensiven.

Spørgsmålet er, hvilke chancer USA og den irakiske regering har for at lykkes? Udviklingen siden invasionen for knap fire år siden giver ikke megen grund til optimisme, og i sin aktuelle efterretningsvurdering, National Intelligence Estimate (NIE), siger USA's Nationale Efterretningsråd, at hvis ikke der over de kommende 12-18 måneder "viser sig betydelige fremskridt, (...) så vurderer vi, at den overordnede sikkerhedssituation vil fortsætte med at forværres i en takt, der kan sammenlignes med slutningen af 2006."

Frygter shiitisk dominans

Mareridtet for USA er en offensiv, der - utilsigtet - baner vej for det shiitiske befolkningsflertals fuldstændige dominans på bekostning af det sunnimuslimske mindretal. Det resultat er ikke brugbart som grundlag for fredelig sameksistens i Irak. Men det er sandsynligt.

Den såkaldte Mehdi-milits, ledet af den radikale shiitiske præst Moqtada al-Sadr, har længe af USA været betragtet som hovedproblem. Al-Sadr og hans ekspanderende milits har ved en blanding af morderisk forfølgelse af sunnier i Bagdads blandede kvarterer samt socialt arbejde blandt fattige shiiter vundet kontrol med det meste af hovedstaden øst for floden Tigris.

"Folk (i USA) tror, at situationen er slem, men under vores kontrol. Sådan er det ikke. De kontrollerer den og tillader os at køre rundt. Dette er fjendtligt territorium," siger en amerikansk delingsfører, løjtnant Dan Quinn, om Mehdi-militsen til det amerikanske Real Cities Network.

Et centralt mål med offensiven er derfor at nedkæmpe og afvæbne Mehdi-militsen. Men Moqtada al-Sadr har givet sine titusinder af militsfolk besked om ikke at slås, men i stedet gøre sig midlertidigt usynlige, mens han selv erklærer sin støtte til den amerikansk-irakiske offensiv mod den vold, som i al-Sadrs udlægning alene er forårsaget af sunnimuslimske terrorister.

"Alt hvad shiiterne behøver at gøre, er at give alle besked om at holde lav profil, afvente at amerikanerne trækker sig, og så - når de trækker sig - være klar med en liste over mål. I løbet af en enkelt dag vil de dræbe enhver sunnimuslimsk leder. De siger 'Vent, og vi vil sejre' Det er, hvad de prædiker. Og det vil blive deres sejr," forudser løjtnant Alain Etienne, Dan Quinns kollega i Bagdad.

For al-Sadr er det ikke noget problem at trække sig ud af kampen nogle måneder, når perspektivet er magt og indflydelse i årtier frem. I dag er både politistyrke og hær stærkt infiltreret af al-Sadrs folk.

"Halvdelen af dem (irakisk politi og militær) er Mehdi-militsfolk. De vinker til os om dagen og skyder på os om natten," siger Dan Quinn.

Denne indflydelse på de irakiske sikkerhedsstyrker betyder dels, at de amerikanske militære ledere ikke ved, hvornår de kan stole på deres samarbejdspartnere. Dels at koalitionens træning af de irakiske styrker i ukendt omfang kommer militsen direkte til gode. Den erfarne amerikanske journalist Martin Smith har netop i Bagdad færdiggjort en film om militserne og siger i et interview:

"Vi træner ikke Mehdi-militsen med vilje, men vi træner folk, som måske tager imod vores træning og derefter slutter sig til militserne."

Den indledte offensiv rummer således den dobbelte risiko, at USA ikke ved, hvor langt irakiske enheders loyalitet rækker, samt at hovedmålet for aktionen - al-Sadrs militsfolk - blot kryber i skjul og samler kræfter for siden at vende styrkede tilbage.

Sunnier opsat på kamp

Konsekvensen er, at hovedmålet bliver de sunnimuslimske oprørere. Sunnierne kan godt se, hvor det bærer hen med dagens 'vinderen tager det hele'-indstilling, som NIE kalder det. Taber sunnierne nu og må overlade scenen i en 'befriet' hovedstad til et shiitisk domineret sikkerhedsapparat inficeret af al-Sadrs folk, er alt tabt.

Derfor er sunniernes modstandsfolk mere end nogensinde opsat på kamp. De seneste uger har da også vist en stærkt optrappet aktivitet i både Bagdad og andre byer i det centrale og vestlige Irak. Hele seks amerikanske helikoptere er blevet skudt ned, og flere end 50 amerikanske soldater er dræbt de seneste to uger.

Med 80.000 sikkerhedstropper imod sig kan sunni-opørerne imidlertid ikke vinde et slag om Bagdad. Men de kan med deres selvmordsbombere fortsat præstere mange blodsudgydelser, og de kan som så ofte før flytte fokus fra en by til en anden, fra Bagdad til Fallujah, Ramadi, Mosul, Baquba eller andetsteds. I sidste ende risikerer offensiven at intensivere hadet mellem befolkningsgrupperne såvel som til amerikanerne, hvis øgede militæraktivitet og brug af luftangreb vil give flere civile ofre.

Ude i Bagdads gader har nogle af de patruljerende soldater mistet enhver illusion.

"Vi skulle have trukket os ud for længst. Det kræver Guds indblanding at ændre virkningen af det, vi foretager os her, hvilket er intet som helst. Dette land falder fra hinanden før eller siden," siger sergent Michael Hiler fra 26. infanteriregiment til Washington Post.

Mere udland side 20

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her