Læsetid: 7 min.

På cykel ind i globaliseringen

Sommerferie er tid til stille refleksion over tilværelsen, dens fordele og ulemper. Og denne refleksion indfinder sig med usvigelig sikkerhed, når man cykler i lige dele solskin og modvind op langs den jyske vestkyst
23. juli 2005

At cykle er grundlæggende en dejlig oplevelse. Menneske og maskine arbejder tæt sammen. Man bevæger sig ikke for hurtigt og ikke for langsomt gennem landskabet. Man får rørt de træge led og muskler. Så lad os se lidt nærmere på en uges cykelferie for et næsten-sølvbrudepar, der tager af sted uden børn og vælger et af de mest øde og smukke partier af Danmark lige midt i højsommeren.

Først er der vejret - en afgørende faktor. Med næsten samme nysgerrighed som man møder hos sejlere studeres vejrudsigter i lokalaviserne eller bedre: på telefon 1853, der flere gange om dagen leverer en opdateret udsigt for hver af landets regioner. Det vigtigste er regn eller ikke-regn og dertil knyttede sandsynligheder. Dernæst kommer vindretningen og - ikke at forglemme - vindstyrken. Får vi 'medvind på cykelstien', som Jacob Haugaard lovede sine vælgere, eller kommer den skråt ind fra venstre? Og har vinden en styrke, der ligefrem medfører, at vi må omlægge den planlagte rute? Det er gode og nærværende spørgsmål at forholde sig til.

Når dagens rute er lagt (og aftalt mellem parterne, der muligvis har lidt forskellige præferencer), gælder det tidsskemaet. Skal vi tidligt op og af sted for at nå målet midt på eftermiddagen, eller skal vi omvendt bruge morgenen på et frisk bad i Vesterhavet eller på et museumsbesøg i byen, hvor vi bor? Store og vanskelige beslutninger trænger sig på. De opleves i situationen at være mindst på niveau med dem vi dagligt må træffe på vores arbejde, og ofte med den forskel at konsekvenserne viser sig nok så ubarmhjertigt og lynhurtigt.

Endelig kan cyklerne pakkes, hvilket i sig selv kræver en vis omhu. Allerede hjemmefra må man prioritere hårdt, hvad der skal tages med, og hvad der skal blive hjemme. Vægten og pladsen i cykeltaskerne sætter alvorlige begrænsninger, når man er vant til bare at fylde bilen op. Hvad har vi egentlig brug for, når det kommer til stykket? Er en bog pr. snude nok? Og hvad med tøjet? Skal vi være pæne undervejs, eller er et par forvaskede T-shirts nok? Og hvor kan vi mon vaske undervejs?

Når alle de svære valg er truffet, gælder det om, at bagagen placeres ordentligt og regnbeskyttet i cykeltaskerne, og at disse fastgøres forsvarligt på cyklerne.

Og så afsted...

Endelig kan vi komme af sted - ud over stepperne, eller blot langsomt i lavt gear ad snoede grusveje. Og nu kommer den store oplevelse.

Duftene står stærkt her omkring Skt Hans. Blomstrende hyld og roser af forskellig slags sender stærke signaler om dansk sommer. Også græsset og kornet kan lugtes - på den fede måde. Men ikke alt er lutter idyl. Desværre lægger hørmen fra svinefarme flere og flere steder sit slør hen over landskabet. Også fiskeindustrien trænger sig også på flere steder i Vestjylland, selv om de fleste vel vil sige som i min barndoms Esbjerg: "Her lugter ikke af fisk, men af penge."

Pointen er, at lugtene (både duften og stanken) er meget stærke sanseindtryk, som bedst opleves når man ikke gemmer sig bag bilens, togets eller bussens ruder.

Også synssansen er i brug hele tiden. Cyklens hastighed er stor nok til, at perspektivet hurtigt skifter, men ikke større end at man kan få de mange detaljer med. Kører man gennem en landsby, opdager man let de små skilte, der fortæller om fortidens store mænd, der er født eller har levet her, eller om nutidens salg af grøntsager, eller om at der ligger noget spændende nede for enden af den lille sidevej. Man stimuleres til at kigge nysgerrigt på verden og standse op, hver gang noget ser lidt sjovt eller anderledes ud: Et hus med muslingeskaller udenpå, en sjælden plante, en forklaring på et naturfænomen, nogle køer af en sjælden race, en kirke man måske har set før.

Det man ser, får hurtigt nogle bedømmelser hægtet på sig: 'Se der, hvor er den udsigt flot', eller: 'Hvor er det hus fuldstændig skamferet'. Danmark indbyder til mange og meget forskellige æstetiske vurderinger.

Plus- og minuslyde

Og så er der alle lydene. Også her er der pluslyde i form af fuglesang og bølgeskvulp og - måske - vindens susen i træerne, ligesom der er minuslyde fra trafikken og fabriksanlæg. Jo længere vi kommer vestpå, des flere af de første og færre af de sidste.

Men endnu flere sanser er i brug. For at styre cyklen sikkert gennem sand, jord og grus, må man udvikle særlige fornemmelser for vejbelægninger. Man opdager hurtigt, at en grusvej ikke bare er en grusvej. Grusets kornstørrelse og antallet af løse sten spiller en meget vigtig rolle for komfort og hastighed - for slet ikke at tale om risikoen for at punktere.

Man skal tilpasse sit tøj, så man hverken sveder eller fryser. Og man skal pleje sine eventuelle småskavanker som øm bagdel, knæ der gør knuder eller snurren i fingrene. Husk cykelbukserne, er mit allervigtigste råd.

Sansebombardement

Summen af det hele er et sansebombardement, der får en til at glemme hverdagens fortrædeligheder i løbet af nul komma fem. Og man får foræret en række gode samtaleemner, der kan vendes undervejs eller - hvis de kræver mere grundig analyse - om aftenen under middagen eller mens solnedgangen besigtiges fra klittoppen.

Og som kronen på værket går man dejligt fysisk træt i seng hver aften - hvilket jo ikke er nogen selvfølge i de fleste menneskers hverdag her i det senmoderne videnssamfund.

Ja, så enkelt og rigtigt opleves det at være turist i eget land på to hjul. Less is more, som mange siger i disse tider. Eller simple living, som andre reklamerer for. Er det ikke blot dette kor, jeg er ved at tilslutte mig?

Nej, ikke helt. Jeg vil slå et mere specifikt slag for langsomheden og enkelheden i vores valg af ferieform, når nu resten af vores liv gennemgående kan beskrives med nogle helt andre - og nærmest modsatrettede - tillægsord. Ikke kun fordi det modvirker vores generelle stress-tilstand, men også fordi jeg ser det som en metode til at generobre vores land, identitet og historie - her midt i en globaliseringstid.

Globalisering

Globaliseringen bliver meget omtalt for tiden, men mest som en trussel, der handler om tab af arbejdspladser, løntrykkere fra Østeuropa og den slags. Denne trussel er givetvis reel nok, hvis ikke vi finder nye måder at indrette samfundet på. Men min vinkel på globaliseringsbegrebet er en anden. Det handler om den globale adfærd, der allerede er indtrådt i vores valg af ferieform, nu hvor flybilletterne til Thailand ikke koster meget mere end til Aalborg (og så er både maden og sprutten jo billigere i Thailand -).

Den udvikling, der startede med familiecamping til Harzen i 60'erne og fortsatte med charterferierne til Mallorca, er nu nået så langt, at ingen afstande er for store - eller store nok. Det handler om at se hele verden og nå ud til de mest eksotiske steder før alle andre.

Denne udvikling i ferielivet går ikke unaturligt hånd i hånd med den forandring, der sker i vores opfattelse af afstande og geografiske forhold. I kraft af mobiltelefoner, computere og internet bliver de fleste af os mindre og mindre bundet til de konkrete steder. Vi hører i en vis forstand til alle steder og ingen steder og er på vej til at blive en slags permanente turister.

På den ene side har vi altså taget globaliseringens muligheder til os, men samtidig er vi noget skræmte ved udsigten til at vores eget samfund måske grundlæggende må forandres. Og vi bliver mere og mere betænkelige og frygtsomme over for globaliseringens øvrige konsekvenser: det multietniske samfund og håndteringen af 'de fremmede'. Dette tilsyneladende paradoks skyldes måske, at vi er ved at glemme vores eget udgangspunkt som danskere - og dermed forudsætningen for at kunne møde andre mennesker med åbent sind og rank ryg.

Kan alt dette klares ved en cykeltur i Vestjylland? Måske ikke helt, men mon ikke det er en rigtig god idé netop i disse tider at besinde sig lidt mere på hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Og mon ikke denne proces fremmes ved, at vi engang imellem går ned i fart, pumper cyklen og ser lidt på både natur- og kulturfænomenerne lige uden for døren?

God tur...

Når jeg overhovedet har fået lyst til at skrive om denne tilsyneladende banalitet, skyldes det en meget overraskende observation: På trods af at Vejdirektoratet og amterne nu har afmærket cykelruter gennem der ganske land, tegnet kort og udgivet bøger med glimrende beskrivelser, og på trods af at Danmark fortsat er en stor cykelnation i hverdagstrafikken, så mødte vi næsten ingen ligesindede på vores vej. På en god dag kunne vi tælle 10 modkørende cyklister med oppakning, men oftest behøvede vi kun at bruge den ene hånd, når vi skulle tælle.

Hvorfor det forholder sig sådan, kan man kun gisne om. Måske søger flere danskere sydpå på grund af sidste års dårlige vejr? Måske søger også cykelturisterne i højere grad til Provence og Irland, hvor professionelle turoperatører sørger for bagagen og har forudbestilt middagen på de små hoteller undervejs? Måske er cyklen for mange danskere et dagligdags transportmiddel, som man gerne holder fri fra i ferien?

Uanset årsagen må der reklameres for sagen. Men dog ikke mere end at den relativt uspolerede natur og de venlige mennesker, vi mødte undervejs, fortsat vil være der. God tur - på cykel ind i globaliseringen!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu