Læsetid: 3 min.

På dødskursen

29. oktober 2003

De amerikanske soldater havde netop fået nøje instrukser om at vise »kulturel forståelse« og for eksempel undlade at spise, drikke og ryge i nærheden af de fastende irakere ved indledningen til den hellige måned.
Men som bekendt startede Ramadanen med et blodbad i Bagdad, som i går blev efterfulgt af endnu en selvmordsbombe, som sprang foran en skole – til alt held lukket – i byen Fallujah.
Amerikanske og andre udenlandske soldater, FN-medarbejdere, Røde Kors-folk, irakiske politifolk, irakiske civile, der samarbejder med besættelsesmagten, og nu også tilfældige irakiske børn er blandt målene for de mere end 20 daglige angreb, der hærger det forpinte land.
Men ifølge USA’s præsident Bush går det fortsat godt i Irak. I virkeligheden er terroristerne bare mere og mere desperate. I virkeligheden angriber de, fordi amerikanerne gør så store fremskridt med at skaffe elektricitet, arbejde og skoler til irakerne, lød præsidents »forklaring« i går på det blodige kaos i Bagdad dagen forinden. Udtalelser, der kun tjener til at smøre et tyndt lag af fernis over den voksende rådvildhed, amerikanerne oplever i rollen som besættelsesmagt i Irak.

Irak vakler mellem stabilisering og kaos, og de første ofre er irakerne selv. Mens besættelsesmagten har forskanset sig bag vagtposter og maskingeværreder, rammer en stigende del af terroren civilbefolkningen eller dem, der forsøger at hjælpe dem.
Vagtposterne uden for Røde Kors’ hovedkvarter bar ikke våben i tillid til, at organisationens neutralitet og humanitære tradition var beskyttelse nok, og selvmordsbomben ankom i en bil camoufleret som ambulance fra søsterorganisationen Røde Halvmåne. Nu overvejer Røde Kors om organisationen kan fortsætte sit livsvigtige arbejde i Bagdad og omegn.
Blandt målene for de mange bomber er også de irakiske politibetjente, der skulle hjælpe med at genoprette den sikkerhed, indbyggerne tørster efter.
At kalde disse blodige angreb for modstandskamp eller frihedskrig mod den fremmede besættelse er at gøre de skyldige alt for megen ære. Men desværre for USA retter befolkningens vrede sig ikke mod de såkaldte »hårdnakkede Saddam-tilhængere« i alliance med »udenlandske al-Qaeda-terrorister«, som amerikanerne hævder står bag angrebene.
Umiddelbart efter invasionen viste meningsundersøgelser, at 43 procent af irakerne så den amerikansk-ledede koalition som »befriere«. En ny meningsundersøgelse her et halvt år efter viste, at dette antal nu er faldet til 15 procent – mens de irakere, der ser amerikanerne som en besættelsesmagt, er vokset fra 46 til 67 procent.

Amerikanerne kæmper i Irak mod en usynlig fjende, hvis eneste mål synes at være at skabe mest muligt kaos i landet. Ingen ved med sikkerhed, hvem der står bag de mange angreb, og i hvilken grad de er planlagt og koordinerede. Manglen på efterretningsoplysninger synes næsten total.
Det er let nok at se, hvordan amerikanernes egne fejl har ført dem ud i det morads, de nu sidder fast i. Fra det løgnagtige og forfalskede grundlag, som krigen blev ført på, til den elendige håndtering af rollen som besættelsesmagt, har amerikanerne begået fejl på fejl.
Langt sværere er det at se, hvor løsningerne skal findes. Det nytter ikke, at resten af verdenssamfundet læner sig tilbage og lader amerikanerne selv rode sig ud af suppedasen. Dertil er et Irak, der falder fra hinanden i kaos, oprør og borgerkrig, for stor en trussel mod hele verdens sikkerhed.
En større rolle til FN og en langt mere reel inddragelse af irakerne selv er den eneste vej frem. Udenfor Bagdad og den såkaldte ’sunni-trekant’ er der faktisk meldinger om fremskridt, hvor der udpeges lokale, mere eller mindre demokratisk valgte ledere, der giver irakerne selv en større grad af ansvar for deres egen fremtid.
Sådanne tiltag er langt fra trylleformularer, som fra den ene dag til den anden kan skabe fred og sikkerhed i Irak.
Det vil være et langt og sejt træk, og mange blodige dage venter utvivlsomt forude. Men den nuværende kurs er en dødsrute, der med sikkerhed kun fører et sted hen: mod mere kaos.

ds

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her