Læsetid: 6 min.

På eventyr med Tintin

To nye tegneserier, en bog og en dokumentarfilm udforsker på hver sin måde Tintin og hans skaber, Hergés, eventyrlige verden
12. november 2005

Umiddelbart er der langt fra den belgiske tegner Georges Remi alias Hergé og hans mest berømte figur, reporteren Tintin. Hvor Tintin lige fra den første streg var på farten og stort set nåede verden rundt i de 23 sjove og elementært spændende album, som Hergé nåede at tegne færdig inden sin død i 1983, så var det først i en moden alder, at tegneren selv nåede at besøge nogle af de steder, han lod Tintin, hans hund Terry og vennen Kaptajn Haddock, rejse til.

Men som man kan forvisse sig om ved at læse Michael Farrs spændende bog om Hergé og hans inspirationskilder, Tintin - en rejse gennem Hergés univers, som Carlsen Comics lige har udgivet på dansk, og se Anders Østergaards formidable dokumentarfilm, Tintin og mig, så er tegneserierne om Tintin alligevel ofte ganske selvbiografiske og et katalog over den tid, som de blev til i, og de kulturer, som de handler om.

Den retskafne, uselviske Tintin er f.eks. fysisk modelleret over Hergés bror og i ånden formet af det moralske kodeks, som Hergé som dreng og ung mand tog til sig under sin tid i spejderbevægelsen. Desuden er det muligt, kender man til de mere turbulente perioder i både Hergés liv og verdenshistorien, at se dem fortolket og gengivet mere eller mindre forklædt i den begavede tegners rene, dynamiske streg.

Mundret og morsomt

Carlsen har ud over at udgive Farrs bog, der er et velkomment bidrag til den danske version af Tintin-ologien, påtaget sig at genudgive alle album med Tintins oplevelser i den rækkefølge, de er blevet tegnet i, og nyoversat af Niels Søndergaard. Jørgen Sonnergaards kongeniale oversættelser, der har været at finde i alle Tintin-album hidtil, klinger stadig mundret og morsomt, men Carlsen har ønsket en oversættelse, der lå tættere på Hergés originale tekst.

Det førte for nylig til skarp protest fra alskens danske Tintin-fans, der havde opsnuset, at den plagsomme forsikringssælger Max Bjævermose, som optræder i flere af historierne, nu ville komme til at hedde Konstantin Strøm. Det er et ganske vittigt navn, der ligger i forlængelse af hans franske navn, og som faktisk også var det allerførste, han havde på dansk. Men det er, som en Tintin-fan sagde til mig for nylig, altså ikke Max Bjævermose! Det er svært at argumentere mod den slags logik, og Carlsen har siden taget kritikken til sig og undlader at ændre navnet. Med til historien hører tillige, at Jørgen Sonnergaard for nylig tabte et sagsanlæg mod Carlsen, hvori han krævede flere royalties for sit oversætterarbejde, der utvivlsomt har været med til at sikre Tintin en stor fanskare og dermed succes i Danmark.

Jeg har ikke noget at udsætte på Niels Søndergaards arbejde på Tintin i Congo, der er det første album, som genudgives. Men jeg er sgu spændt på at se, hvordan den evigt og med Sonnergaards stemme kreativt bandende Kaptajn Haddock kommer til at lyde, når han om et par albums tid dukker op i Tintins 'nye' liv.

Og nok så vigtigt giver nyudgivelsen chancen for igen at nyde Tintin og måske endda opdage nye sider af ham.

Lækkert udstyr

Tintin er blevet genudgivet før og at genudgive ham nu igen pga. en nyoversættelse, synes umiddelbart at være stor ståhej for meget lidt - på trods af at Niels Søndergaards arbejde med serien også vil afspejle sig i nye titler på ikke færre end 10 album.

Samme tanke må Carlsen have haft, for de nye album, der udkommer med en måneds mellemrum indtil august 2007, er lækre, indbundne faksimili-udgaver af de originale, farvelagte historier. Det er en udelt fornøjelse at bladre igennem det velproducerede, første album, hvor både farver og papirkvalitet i tankerne sender én tilbage til en tid, hvor tegneserier virkelig var noget man kælede for.

Det Tintin i Congo-album, som Carlsen udgiver, er den udgave, som Hergé i 1946 omtegnede, forkortede til 68 sider og farvelagde på baggrund af sin egen sort/hvide-original fra 1930. Til at begynde med blev historierne om Tintin trykt som føljetoner i det katolske og stærkt konservative, belgiske dagblad La Vingtième Siècle, og det var i høj grad bladets redaktør, som bestemte, hvor den unge reporter skulle rejse hen.

Hergé ville helst have sendt ham til Amerika, fascineret som han var af både indianere og cowboys, men først måtte Tintin i propagandaøjemed besøge Sovjet og afsløre bolsjevismens grimme væsen i en primitiv historie, der ikke minder meget om den Tintin, vi kender i dag. Dernæst blev han udstationeret i Congo, en af Belgiens tidligere kolonier, og det resulterede altså i det første album, som Hergé selv følte var tilstrækkeligt vellykket og værdigt til at blive omarbejdet i 1946.

Håbløst ukorrekt

Tintin i Congo er håbløst politisk ukorrekt set med nutidige øjne - fuld af naive negere med kruset hår og store, røde læber. Men albummet er faktisk også meget underholdende og består hovedsageligt af en række på hinanden følgende gags, hvor Tintin og Terry opdrager på negerne og uskadeliggør ondsindede skurke og vilde dyr i hastigt tempo.

Tintin skyder både aber og hjorte, og i en af albummets bedste scener - se side 56 - borer han et hul i ryggen på et hårdhudet næsehorn, som ikke vil lade sig skyde, propper en stang dynamit derned og sprænger det stakkels dyr i stumper og stykker - blot for at få et trofæ med sig hjem.

Det er skrap kost - og slet ikke lig den behjertede Tintin, der optræder i senere album - og den danske udgiver bad da også Hergé om at tegne siden om, da historien skulle bringes på dansk. Det gjorde Hergé, og nu er det således første gang, at Tintin i Congo kan opleves ucensureret på dansk i sin farvelagte udgave.

Autencitet trænger ind

På de sidste sider af Tintin i Congo bliver Tintin samlet op af et par piloter og sætter kursen mod Amerika, nærmere bestemt Chicago, hvor et opgør med selveste Al Capone venter. Og negerne, ja, de sidder alle på allersidste side og taler om, at de savner Tintin og Terry, og at livet bestemt ikke bliver det samme uden dem. I det hele taget er de første historier om Tintin noget primitive, hvad angår plot, historisk og visuel akkuratesse og det vid og bid, som ellers kendetegner Hergé, og man kan i høj grad tale om et før og efter i hans forfatterskab.

Som Michael Farr anfører det i sin bog, så var det i mødet med en ung, kinesisk udvekslingsstudent, Tchang, at Hergés øjne åbnede sig for værdien af at gøre research og for det ansvar, han som udøver af en populær kunstart havde for, at autenticiteten i historierne og skildringen af ikke mindst fremmede folkeslag og kulturer var så stor som muligt.

Dette før og efter, som markeres af albummet Den blå lotus, anskueliggøres tillige i Hergés oplevelser, en fransk tegneserie, som Forlaget Fahrenheit netop har udgivet.

I dette album kan man gennem en række vittige, afslørende og dramatiske snapshots fra Hergés liv følge med i tegnerens udvikling på både det professionelle og det private plan.

Lige efter Anden Verdenskrig blev han f.eks. beskyldt for at have kollaboreret med tyskerne, og det var først, da en anerkendt modstandsmand og forlægger tilbød Hergé sit eget Tintin-blad, at han fik lov til at være i fred.

I slutningen af '40'erne og begyndelsen af '50'erne levede Hergés i et problematisk ægteskab og forelskede sig samtidig i den unge rentegner Fanny. Det var et alvorligt, moralsk dilemma for den katolsk opdragede spejderdreng, og han plagedes af frygtelige mareridt.

Heldigvis overvandt han sig selv og sin gode opdragelse, blev skilt fra sin kone og bearbejdede sine mareridt på en kunstnerisk meget tilfredsstillende måde i et af sine bedste album, Tintin i Tibet, der udkom i 1959.

Det må vi vente en rum tid på at se på dansk i Carlsens nye udgave, men indtil da har vi jo heldigvis både tegneserie, bog og film til at vise os rundt i Hergé og Tintins eventyrlige liv og karriere.

Michael Farr: Tintin - en rejse gennem Hergés univers. Carlsen Comics. Overs. Søren Vinterberg. 208 s., 299,50 kr.

Hergé: Tintin i Congo. Carlsen Comics. Overs. Niels Søndergaard. 68 s., 129,50 kr.

Tintin og mig. Instruktion: Anders Østergaard. Region 2. Scanbox

Bocquot, Fromental, Stanislas og Dalby: Hergés oplevelser. Oversat af. Paw Mathiasen. 64 s., 149,50 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu