Læsetid: 4 min.

På farlig mission i fjendeland

En skånselsløs fjende, en fjendtligsindet befolkning og 50 graders varme - helvedet er hedt for NATO-soldaterne i Afghanistans Helmand-provins
11. juli 2006

MUSA QALA - I Musa Qala, der ligger på frontlinjen af Talebans væbnede opstand mod de britiske tropper i Sydafghanistan, drøner en ladvogn fyldt af svært bevæbede mænd op ad hovedgaden.

Bilen gør holdt blot 50 meter fra den lokale distriktsguvernørs hus - en bygning, der er arret af skudhuller fra maskingeværer og raketdrevne granater, hvor de britiske kommandanter netop holder møde med de ældste ledere fra den lokale stamme.

Militsmændene i ladvognen er iklædt sorte kapper og store sorte eller hvide turbaner - en almindelig påklædning for mænd fra Helmandprovinsens stammesamfund... og for Taleban.

- Hvem er de?

En rædselsslagen lokal butiksindehaver svarer: "De kan være en regeringsmilits, men de kan også være Taleban. Det er ikke altid så let at kende forskel. Men du gør klogt i at komme væk herfra og hurtigt!"

En uge tidligere drog Taleban-krigere på hærgende færd gennem byen og udsatte guvernørens hus for intens beskydning. Taleban er alle vegne her i Helmand, et støvet helvede af et sted, hvor skoldhede vinde blæser om sommeren, og temperaturerne når op på 5o grader.

En britisk soldat fortæller, hvordan hans enhed for nylig kom under heftig beskydning fra det afghanske politi, som skulle forestille at være deres allierede.

"De skød på os og kørte lige op bag vores panserkøretøjer," siger soldaten, der er fra faldskærmsregimentet Pathfinder-enhed.

"De kunne tydeligt se, at vi ikke var Taleban. Alligevel blev de ved med at skyde, og ifølge vores efterretninger var der også Taleban-soldater sammen med dem."

Skudvekslingerne varede i to timer, før briterne måtte trække sig og efterlade et af deres køretøjer.

Lokalt politi stikkere

Britiske styrker er nu så skeptiske over for det afghanske politi i byen Gereshk, at de ikke på forhånd underretter dette om fælles patruljekørsel af frygt for, at Taleban skal få et tip. Halvdelen af de oversættere, som briterne har hyret på Camp Bastion, deres hovedbase i Helmand, har sagt deres job op af frygt for deres liv.

Ej heller den afghanske nationalhær indgyder megen tillid. Da en første enhed blev sendt mod Syd, hvor den skulle samarbejde med de britiske styrker, deserterede en fjerdedel af dens soldater undervejs fra deres træningslejr i Kabul. Deres frygt forekommer forståelig: For et par uger siden blev et par afhuggede hoveder af to afghanske soldater efterladt uden for en canadisk base i nabobyen Kandahar - med deres afskårne penisser proppet i munden.

Britiske tropper i Helmand kan ikke fortænkes i at føle, at de er omgivet af fjender på alle sider. Pro-Taleban-kassettebånd sælges åbent på markedet og er særdeles populære. Sangene har titler som: Ørkenernes sand er farvet rødt af martyrernes blod og Hey, mullah Omar, vi vil dræbe dine fjender, og vi er dine Talebanere.

"Det er så slemt, som ingensinde før," siger en vestlig sikkerhedskilde til Independent.

"Taleban er begyndt at udvise en perfektionering og koordination, vi ikke har kendt tidligere. De bliver stadig oftere og kæmper i stedet for at flygte, som de plejede."

Uudtømmelige våbenlagre

"Undertiden er deres taktik dog selvmorderisk, som når de står på hustage og skyder på kamphelikoptere. De har tilsyneladende uudtømmelige mængder ammunition og langt flere svære våben - morterer, raketkastere, tunge maskingeværer - end før."

Taleban hævder nu at have fuld kontrol over flere distrikter i syd.

"Helmand er et sikkert ly for os," pralede Taleban-talsmand Mohammed Hanif for leden over telefonen.

"Hver gang briterne er kommet til Afghanistan, er de blevet slået eftertrykkeligt, og kun få er kommet herfra med livet i behold."

Taleban har ifølge ham et rekrutteringscenter for selvmordsbombere i Helmand.

"Frivillige kommer fra hele Afghanistan, vi er foreløbig oppe på 1.500," påstår han.

Rekrutbaser i Pakistan

At Taleban er i stand til at operere så frit i så store dele af det sydlige Afghanistan hænger i vidt omfang sammen med, at det har sikre operationsbaser i nabolandet Pakistan, der ellers skulle forestille at være Storbritanniens og USA's allierede i 'krigen mod terror'.

I maj udtalte den britiske oberst Chris Vernon direkte, at Taleban ledede opstanden fra den pakistanske by Quetta. Den pakistanske regering protestede kraftigt, men det er åben hemmelighed, at medlemmer af Taleban og tidligere Taleban-kommandanter befinder sig i Quetta.

Pakistan har iværksat operationer imod formodede al-Qaeda-krigere og deres allierede i Waziristan, som grænser op til det østlige Afghanistan, men der har ingen operationer været omkring Quetta.

"Det svar, myndighederne giver, er: 'Vi har i forvejen store problemer med al-Qaeda i Nordwaziristan. Ønsker I virkelig, at vi skal lave rav i den i Quetta, hvor de har store dele af befolkningen på deres side," spørger Najam Sethi, redaktør af den pakistanske avis The Daily Times.

"En anden grund kan være, at Pakistans regering er besat af rivaliseringen med Indien, og Indien støtter præsident Hamid Karzai i Afghanistan. Hvis Indien får stor indflydelse blandt sekulære kræfter i Afghanistan, vil mange i det pakistanske militær føle det naturligt at støtte de antisekulære kræfter der."

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her