Læsetid: 4 min.

På Herrens mark med Lynggard

Klaus Lynggaard debuterer som solist på et album med geniale arrangementer og smukke sange
19. september 2005

Kære læser. Forestil Dem dette skrækscenarium: På et uafhængigt dansk dagblad findes en kendt og frygtet rockanmelder. Han er altdominerende og altvidende. Han skriver og siger, hvad han mener, uden omsvøb, uden hensyntagen til venner og fjender.

Denne rockanmelder ønsker nu sådan lidt stor i hatten at indspille og udsende sit første soloalbum, og til det indforskriver han kendte folk fra musikbranchen. Bl.a. den gamle Sort Sol primus motor Peter Peter, Busters mor Nanna, sanglærkerne Laura Illeborg og Channe Nussbaum, Kliché-drengene Voss og Torp samt den helt hippe sangskriver Kenneth Thordal. Tør de sige nej? Det ved vi ikke.

Og dagbladet indforskriver en mand udefra til at anmelde pladen, så det ikke lugter at nepotisme. Men siger han ja, og tør han skrive, hvis pladen er noget lort? Det ved vi heller ikke.

Smukt, originalt, udsøgt

For heldigvis er dette ikke noget skrækscenarium. Ganske vist stiller benævnte folk op, og ganske vist skriver manden udefra denne anmeldelse. Men heldigvis er pladen god.

På Herrens mark er produceret af d'herrer Klaus Lynggaard, Poul Møller og Kenneth Thordal i fællig, og pladen har en fuldstændig fantastisk lydside. Her tænker jeg ikke bare rent teknisk. Musikken er ganske enkelt smukt, originalt og udsøgt skrevet, udtænkt og spillet. Det er Lynggaard selv og Thordal, der har arrangeret, og det er til seks kokkehuer.

Hvis man skal sætte farve på lyden, så kan den minde om superproduceren Hal Willners stort anlagte projekter, f.eks. Mingus-hyldesten Weird Nightmare. Eller Tom Waits uden for mange distraherende tågehorn og megafoner. Vi er nede på jorden, men med en befriende opfindsomhed i instrumentvalget.

En af pladens bedste numre, fortolkningen af Leonard Cohens "The Future", fordansket til "Fremtiden" af Lynggaard og Jens Martin Eriksen, er et godt eksempel herpå. Der bliver nemlig spillet på bl.a. banjo, bouzouki, blokfløjter og tuba.

"Hun bliver din død" er knap så elitært i instrumentvalg, men ikke desto mindre et smukt eksempel på pladens på en gang tilsyneladende tilfældige og alligevel helt igennem stramme lydside.

"Ingen fucking keyboards på denne udgivelse," står der at læse på omslaget, og bortset fra at det ikke er helt rigtigt, da Kenneth Thordal spiller på melodica på åbningsnummeret "Samme sang", så ved man godt, hvor de vil hen. Det her er rigtig lyd. Rigtige musikere, der spiller på rigtige instrumenter. Musikkens svar på slow food.

Vi taler ikke lineær spillemandsmusik, og der er rigeligt med strøm på f.eks. Peter Peters genialt excentriske og fandenivoldske guitar-riffs pladen igennem, men På Herrens mark er alligevel organisk i ordets bedste betydning. Og Thordal, som er pladens kapelmester, viser som på sine egne plader, hvor gennemmusikalsk ikke alene han er, men også de folk han sørger for at omgive sig med.

I den sammenhæng skal kornetspilleren Kasper Tranberg nævnes. På bl.a. "Selv helvede takker nej" og "Død & Skønhed" leverer han gudesmukke soli. Men også strygearrangementerne af Søren Siegumfeldt Eriksen og ikke mindst korvokalerne af Channe Nussbaum og Laura Illeborg (The Switchboard Sisters) er uforlignelige og ganske enkelt verdensklasse.

Kan ikke synge

Klaus Lynggaard har ydermere med valg af sange gjort, hvad han kunne for at spænde ben for sig selv. Han sætter ikke sit lys under en skæppe. Halvdelen er egne sange, resten er sange af yndlingsfolk som Leonard Cohen, Lou Reed og Jim Croce. Han hiver sågar en helt gammel Røde Mor-sang frem (Du drømmer om sværdet) samt softcountry-klassikeren Gentle On My Mind, som jeg er sikker på, Lynggaard elsker med både Glenn Campbell og i den danske version af John Mogensen, som er medtaget her på pladen, Ensomhedens Gade Nr. 9.

Så når pladen ikke er en 100 procent triumf for Lynggaard, så skyldes det ganske enkelt, at han ikke kan synge. Og synge gør han på samtlige af pladens 14 numre. På flere numre faktisk så falsk, at det er pinligt.

Man har vel besluttet sig for, at det må være sådan, men det er svært at se ideen, når resten er så gennemført originalt og smukt. Med en bedre sanger kunne denne plade gå hen og blive et hit.

Jo mindre Lynggaard forsøger at 'synge', jo mere han 'snakkesynger', desto bedre, som på den stemningsfyldte "Mordmysteriet", og på før omtalte Cohen-fortolkning. Cohen er måske en meget god sammenligning, for godt nok siger folk, at han ikke kan synge, men han kan rent faktisk holde en tone, og det kan Lynggaard altså ikke, om så hans liv afhang af det.

Sangene, som Lynggaard selv har været med til at skrive, falder i øvrigt på ingen måde igennem. De lægger sig fint rundt om klassikerne, især melodierne. Jeg ville nok være lidt mere varsom med at håne danske sangere for deres tekster, hvis jeg var anmelderen Lynggaard. Rim som "Bumsen på bænken strækker sig/Det ku' lisså godt være mig" sunget sådan lidt glidende, så versefødderne næsten passer, er altså ikke noget at skrive hjem om.

Især ikke, når teksterne står side om side med geniale tekster af Troels Trier (Røde Mor), Jens Unmack (Loveshops "Til stjernerne" her i en lidt kikset duet med Nanna) samt Nils Torp og Johs. Voss på Souvenirs-sangen, "La La Leopard", som Lynggaard flot gør til sin egen. For slet ikke at nævne en af Lynggaards guruer, Dan Turèll, hvis fordanskning af Lou Reeds "Candy Says" slutter pladen af. Temmelig søgt har man fået enken Chili Turèll til at gi' den som Nico, og det skulle hun ikke have gjort. Hun synger nemlig næsten lige så dårligt som Lynggaard selv. Men heldigvis bliver nummeret reddet til slut af de allestedsnærværende korpiger samt T.S. Høegs smukke altsax.

Således klinger det heldigvis smukt ud på en plade, der sammen med sin solist måske nok er på Herrens mark, men som trods knoldene har fundet sit helt eget sted derude.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu