Læsetid: 5 min.

På jagt efter fremtiden

Københavns Universitet vil i fremtiden satse hårdt på at kommercialisere forskernes patenter for at etablere sig i verdenseliten. 'Hytronics' er første skud på stammen og et eksempel på den risikovillighed, der er nødvendig, hvis man vil være med internationalt
2. september 2005

"Alle parter ved godt, at det her er meget risikobetonet. Hvis vi har satset rigtigt, kan det blive virkelig stort, men der er samtidig en reel risiko for, at vi må lukke ned til sommer. Sådan er vilkårene," siger cand.scient Søren Stobbe fra nanoteknologi-virksomheden Hytronics

Danmark skal præsentere forskning i verdensklasse og være verdens førende indenfor vidensøkonomi. Sådan lyder mantraet ofte fra politikere fra samtlige af Folketingets partier. De store ord følges ikke op af øgede bevillinger til de danske universiteter, der er bagefter de førende internationale konkurrenter rent økonomisk, men ambitionen er klar. Både hos politikerne og ude på universiteterne. Derfor er det et højt prioriteret mål for rektor på Københavns Universitet (KU) Linda Nielsen, at universitetet ikke blot skal levere grundforskning i verdensklasse men også blive endnu bedre til at udnytte potentialet i forskningen, "således at enhver mulighed og ethvert potentiale for udnyttelse af patentering og virksomhedsskabelse også bliver grebet".

Den nystartede nanoteknologivirksomhed Hytronics, der er startet på baggrund af et patent fra Københavns Universitet og kapital fra Forskerparken CAT er blot et eksempel på, at Danmarks ældste universitet håber at skabe ikke bare videnskabelige gennembrud men også at kunne konkurrere på det globale vidensmarked.

Buzz og virkelighed

Hytronics bygger på forskningsresultater fra Niels Bohr Instituttet og KU's Nano-Science Center, hvor man siden 1998 har været langt fremme i forskningen i de såkaldte kulstof-nanorør. Nano har de senere år været det helt store 'buzz-word' inden for mange forskellige videnskabelige retninger men er egentlig blot et tal, der betyder 'en milliarddel' (10-9), og således er en nanometer (nm) blot en milliontedel af en milimeter lang.

Kulstof-nanorør med en diameter på 1 nm og en længde på op til 1.000 nm, som dem man arbejder med i Hytronics, er følgelig nærmest ubegribeligt små, og potentielt revolutionerende inden for mange industrier, der fremstiller elektriske produkter.

Nyere forskning har vist, at nanorørene i laboratoriet kan 'dyrkes' ind i krystaller, som eksempelvis de siliciumkrystaller, der dominerer vores computere, og derigennem fungere som 'halvleder' - en industri der er i massiv fremgang på verdensplan.

Hvis nano-halvleder-teknologien, man forsøger at udvikle i Hytronics, på sigt bliver stabil og masseproducerbar, kan den således have enormt anvendelsesmæssigt potentiale i et utal af forskellige industrielle sektorer. Et perspektiv der giver blod på tanden i Hytronics og hos firmaets pt. eneste fuldtidsansatte - fysikeren Søren Stobbe - uden at fødderne dog forlader jorden for den nyuddannede kandidat:

Patentmodning

"Jeg tror selvfølgelig på idéen, som har et fantastisk stort potentiale, hvis markedet for nanoteknologiske komponenter udvikler sig fordelagtigt, men alle implicerede i Hytronics ved, at det her er højrisiko-udvikling, og ingen kan forudse firmaets skæbne om bare et år."

"Vi er i en fase, hvor vi står med en struktur for nano-halvledere, der kan blive virkelig interessant. Men vi behersker stadig ikke teknologien tilstrækkelig godt set fra et produktionssynspunkt. Det, jeg er ansat til, er derfor i første omgang at 'modne patentet', så de gode resultater bliver reproducerbare, og sikre, at der ikke ligger nogen fundamentale forhindringer for anvendelserne af firmaets teknologi i en kommerciel produktionssammenhæng," siger Søren Stobbe.

Der er klare succeskriterier for virksomheden, der bygger på bestyrelsens mål for, hvilke resultater der skal være nået hvornår. Søren Stobbe bistås i forhold til både tekniske og administrative forhold af et hold eksperter, der er ansat på konsulentbasis, men i sidste ende er det hans resultater, der er afgørende for, om patentet bliver fundet værdifuldt nok, til at der skal satses yderligere:

"Det er både spændende og udfordrende, at firmaets fremtid i så høj grad er afgjort af min indsats, selv om det også godt kan være lidt stressende. Men i sidste ende er det jo også en enestående chance for at gøre en forskel," siger Søren Stobbe.

Voldsom konkurrence

Virkeligheden for danske forskere på nanoområdet er, som på de fleste andre, at der fra store virksomheder og på naturvidenskabelige eliteuniversiteter, som blandt andre MIT i USA og Cambridge i England, internationalt bliver investeret enorme beløb i grundforskning, forskningsmiljøer og de nyeste laboratoriefaciliteter og apparaturer. Beløb og forhold man slet ikke kan være med på i Danmark, og forskellen mellem f.eks. de rammer forskerne har på H. C Ørsted Instituttet i forhold til konkurrenternes, har Søren Stobbe oplevet på nærmeste hold gennem studieophold på University of Cambridge og i Japan:

"Det kan ikke lade sig gøre for et land som Danmark at konkurrere på hele grundlæggende forskningsområder. Forskningsmidlerne er simpelthen usammenlignelige."

"Men strategiske satsninger på nicheområder, hvor vi selv er langt fremme i forvejen, og større risikovillighed fra det offentlige og erhvervslivet, er det oplagte modsvar, og her kan Hytronics forhåbentlig blive et eksempel til efterfølgelse," siger Søren Stobbe.

Det er de samme tanker, der går igen hos rektor Linda Nielsen, der i en tale for nylig fremlagde en offensiv strategi for Københavns Universitet. I sin egenskab af formand for Rektorkollegiet og medlem af regeringens globaliseringsråd har hun gentagne gange plæderet for at få øget forskningsbevillingerne i Danmark, hvis den politiske målsætning om 'forskning i verdensklasse' skal kunne honoreres.

"Udviklingen går meget stærkt, og målene kan ikke sættes højt nok. Tilbageholdenhed og beskedenhed kan være både sympatisk og klædeligt i andre sammenhænge. Men i en international konkurrencesituation duer det ikke," sagde Linda Nielsen ved den lejlighed, og udpegede Hytronics som et af de initiativer, der kan "fastholde og styrke KU's placering i det globale vidensmarked".

Tilfældets magi

Men inden det kommer så vidt, kræver det hårdt arbejde i laboratorierne og lidt hjælp fra tilfældighedernes spil. Tilfældigheder der op til begyndelsen på det nye studieår får Søren Stobbe til at indskærpe nysgerrighed og åbenhed over for kommende studerende: "Jeg har forsøgt at målrette min specialisering på Niels Bohr Instituttet mod områder, der virkede perspektivrige, og mine studiejob på universitetet og i sektorforskningen samt studieophold i udlandet har været utrolig lærerige. Men i virkeligheden var det helt tilfældigt, at jeg efter specialet stod med et jobtilbud, som virkede som skræddersyet til mine kvalifikationer," siger Søren Stobbe.

Han mener, at det generelt er meget vanskeligt at planlægge sit studieforløb, før man begynder, for de færreste kan på forhånd have et overblik over det felt, man kommer til at skulle sætte sig ind i. Af samme grund er det også vanskeligt, at se de oplagte karrieremuligheder for sig på forhånd, og det gælder ikke mindst inden for fysik.

"Flertallet af kandidaterne fra fysik går videre i industrien eller som ph.d'ere, men folk tænker ofte på deres fysikundervisning i folkeskolen eller gymnasiet, og forestiller sig, at man partout bliver fysiklærer, eller bare sær i al almindelighed," griner Søren Stobbe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu