Læsetid: 4 min.

Ned på jorden

8. november 2001

OG SÅ en mørk novemberdag, mens en fjern krig rasede og tog al statsministerens tid, gik Sabena ned. Som en tung overvægtig gammel krop, der ikke kunne holde til mere, dybt forgældet og desperat klamrende sig til en schweizisk tante. Sådan kunne man beskrive tirsdagens dødsfald for det belgiske luftfartsselskab, Sabena.
Men Sabena er ikke alene. Forvandlingen fra en støvet kolos på statsstøttede vinger til et frit konkurrerende selskab volder vanskeligheder for mange. Swissair, der ejer knap halvdelen af Sabenas nu værdiløse papirer, er selv alt for dyr i drift og overlever kun, fordi den schweiziske stat har kastet et finansielt redningsbælte ud. Det kan næppe trække dem gennem krisen.

PENGENE fosser også ud af SAS, der har meddelt, at årets tab ender på op imod to milliarder svenske kroner. Og det selv om SAS vil skære 3-5 procent ekstra ud over de 12 procent, som man allerede talte om efter den sorte tirsdag den 11. september. Også Lufthansa, Iberia, Alitalia, Air France og British Airways flyver igennem et uvejr, hvor underskuddene vokser. De lider alle under overkapacitet, for dyre spisevaner, for tung organisation, faldende passagertal og især færre kunder på business.

THI i boom-årene 1998-1999, hvor olien var historisk billig, fik luftens tanter en
falsk fornemmelse af vækst, som befandt de sig i en varmluftsballon, der havde mistet den økonomiske jordforbindelse. Den økologiske forbindelse havde de slet ikke, men det er en helt anden historie, som også trænger til at blive fortalt, for den øger også de omkostninger, vi påfører fremtidens generationer.
Da oliepriserne pludselig steg brat i løbet af år 2000 var de gamle statslige flyvetanter for langsomme til at justere kursen. Den skulle de have justeret under alle omstændigheder. For de gamle fede tider er forbi. Europa har op imod 40 luftfartsselskaber, der i mange år har lænet sig ind over nationalstaterne og ofte har trukket på skatteydernes penge i stedet for at tilpasse sig realiteterne. Den tid er slut. EU’s liberaliseringer betyder sammen med krisen, at mange selskaber vil bukke under. Om få år er der nok kun en håndfuld store luftfartsselskaber tilbage i Europa.

ALLEREDE NU er fornyelsen undervejs. Discountselskaber som Virgin, Easyjet og Ryanair klarer sig forbløffende godt i disse krisetider. De får stadig flere passagerer, de har skåret alle overflødige deller og tunge mellemled af, og de holdes oppe takket være flere og flere kunder, der vil købe billigt via internettet. Måske hører de til blandt overleverne. De profiterer på de gamle tanters krise, som om de vil bevise, at Joseph Schumpeters teori om kreativ destruktion er overlegen i forhold til interventionisternes ide om at sprede statens støttekorsetter ud i krisetider.
Ingen kan føle sig sikre. Den globale luftfart har fyret over 200.000 medarbejdere siden den 11. september, og attentatet fik folk til at afbestille deres billetter og skabte ny frygt for at flyve.

KNAPPE tider venter forude. For den globale økonomiske recession ser ud til at blive lang og dyb. USA’s og Japans økonomi er ramt af minusvækst, så de klassiske økonomer slet ikke ved, hvad de skal stille op.
Den amerikanske forbundsbankchef Alan Greenspan, der før var så almægtig og selvsikker, virker her 10 rentenedsættelser senere mere og mere desperat. Det er som om, medicinen ikke rigtig virker. Eller også er landingen så barsk, at selv ikke den laveste rente i 40 år – nu kun to procent – ser ud til at batte. Joh, måske vil den gøre sin virkning i løbet af 2002, men foreløbig forstærkes krisen fra land til land, så alle – og desværre især de fattigste og marginaliserede – får mindre og mindre spillerum.

TRO ikke, at Europa går fri eller kan forskanse sig. Euro-landenes økonomier vil stort set gå i stå næste år. Den Europæiske Centralbank sænker måske renten på sit møde i dag, for lavkonjukturen og de
faldende oliepriser har skåret toppen af inflationen. Men det kan ikke dæmme op for krisen. Arbejdsløsheden er på vej op, og i Tyskland kan man snart tælle til fire millioner arbejdsløse.
ILO’s analytikere i Geneve advarer om, at globalt vil 24 millioner mennesker miste deres job i løbet af det næste år. Der er i forvejen 800 millioner mennesker i verden, som er uden job eller underbeskæftigede.
Og krisens byrder fordeles skævt. I USA viser en ny rapport, at det primært er arbejdere i de lavtlønnede industrier, som har fået fyresedlen siden den sorte tirsdag. De veluddannede og innovative flyder oven på – også i krisetider. Ingen bør dog være så naiv at tro, at det bliver gratis for samfundet. De voksende skel og udstødningen af de nederste lag skaber flere sociale konflikter og større usikkerhed. Også i toppen.

bjm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her