Læsetid: 5 min.

På kanten af katastrofen

Fredaftalen for Darfur er slået fejl. Nødhjælpsfolk, FN og uafhængige eksperter advarer om risikoen for en gigantisk humanitær katastrofe i Sudan
2. marts 2007

"Den mest skræmmende situation, jeg har oplevet."

Sådan beskriver lederen af verdens største humanitære hjælpeindsats situation i Darfur. Ramesh Rajasingham har allerede ansvaret for at hjælpe over fire millioner mennesker, som er afhængige af nødhjælp for at overleve. Siden fredsaftalen med Sudans regering i maj 2006 er strømmen af civile, der flygter fra kampe og overgreb i Darfur, bare vokset og vokset. 250.000 har forladt deres hjem siden maj, heraf 50.000 alene i januar måned.

Og dem, der bliver tilbage i Darfur, kan nødhjælpsarbejderne ikke nå. Over 20 oprørsgrupper kæmper efterhånden om magten i provinsen, der på fjerde år hærges af regeringsstøttede militser, stridende oprørsgrupper og kriminelle bander. Mord, plyndring, voldtægt og nedbrænding af landsbyer har været hverdagskost i Darfur de sidste fire år, men efter fredsaftalen er situationen blevet så kaotisk, at FN, nødhjælpsorganisationer og uafhængige eksperter forudser en humanitær katastrofe af hidtil uset omfang.

"Ingen ved efterhånden, hvem der kontrollerer hvilken del af Darfur, så vi aner ikke, hvem vi skal søge adgangstilladelse hos for at nå frem til landsbyerne," fortæller Marie Willumsen, der netop er vendt hjem fra Sudan efter et halvt år som koordinator for Læger uden Grænser.

"Hver time, hvert minut indskrænkes vores råderum. Vi har hjælpen parat, men vi kan ikke nå dem, der har brug for den. Vi ved, at ude i landsbyerne kan folk ikke arbejde på markerne på grund af risikoen for overfald og voldtægt. Deres kvæg er ofte blevet stjålet, og selv er de uden nogen form for beskyttelse og kan ikke slippe væk."

Kai Vittrup, der er chef for FN's politimission i Sudan bekræfter, at sikkerhedssituationen bliver værre og værre.

"Sikkerhedssituationen er helt ude af kontrol. I områder under den sudanske regerings kontrol er antallet af drab steget 70 procent fra første til andet halvår af 2006, røverier 500 procent, skyderier 400 procent osv. Og der er ingen grund til at tro, at det ser anderledes ud i resten af landet," siger han.

Nødhjælpsorganisationerne er i stigende grad blevet mål for røverier, kidnapninger, mord og voldtægt, oplyser de.

Foreløbig er tolv nødhjælpsarbejdere blevet dræbt og et ukendt antal overfaldet. På det seneste er militser og kriminelle begyndt at angribe nødhjælpsarbejdere og deres kontorer inde i flygtningelejrene, hvilket har fået flere NGO'er til at trække sig ud. Også FN har evakueret over halvdelen af sin over 1.000 mand store stab i Darfur.

"Den humanitære situation er på kanten af et sammenbrud," bekræfter Ramesh Rajasingham.

"Det er meget usandsynligt, at sikkerhedssituationen bliver bedre de kommende måneder, og nødhjælpsorganisationerne er ved at tabe modet. Hvis udviklingen fortsætter, står vi med en gigantisk humanitær katastrofe", siger han.

En afrikansk løsning

Når fredsaftalen fra maj har gjort ondt værre, skyldes det ifølge eksperterne flere ting. Dels er det et stort problem, at flere af de kæmpende parter ikke er med i aftalen. Og dels er det afgørende, at Sudans regering ikke har overholdt aftalens hovedpunkter.

FN's Sikkerhedsråd har givet grønt lys for udstationeringen af en fredsskabende FN-styrke, som i samarbejde med soldater fra Den Afrikanske Union skal sikre fredsaftalens gennemførelse. Men et halvt år efter aftalen blokerer Khartoum fortsat for dens indsættelse. Den ekstremt voldelige Janjaweed-milits, som er ansvarlig for en stor del af overgrebene på Darfurs civilbefolkning, er heller ikke blevet afvæbnet som aftalt.

Regeringen i Khartoum tror tilsyneladende stadig, at det kan lade sig gøre at nedkæmpe oprørsbevægelserne i Darfur, uden at det internationale samfund for alvor griber ind.

Professor Mohamed Salih fra Universitetet i Leiden, Holland, er overbevist om, at fredsaftalen er slået fejl, fordi FN har grebet forhandlingerne helt forkert an. Forhandlerne har efter vestligt mønster presset alt for hårdt på, og resultatet ser vi nu, mener han.

"Forhandlerne blev presset og truet på alle mulige måder, indtil de skrev under, og derfor holder aftalen ikke. Man skulle hellere have fortsat forhandlingerne, indtil man var nået til enighed. Det ville have været en afrikansk løsning, som nok ville have taget længere tid at få i stand, men til gengæld ville den have større chancer for succes," mener han.

Khartoum kan levere

Mohamed Salih mener, at det internationale samfund har forset sig på den islamisk-orienterede regering i Khartoum og stillet helt urealistiske krav til den.

Han mener bl.a. ikke, at regeringen er i stand til at afvæbne den ekstremt voldelige Janjaweed-milits, som i dag er 'integreret' i Sudans hær.

"Det kunne regeringen måske have gjort, før Janjaweed blev optaget i hæren, men i dag er det umuligt, for Janjaweed er blevet alt for stærk," siger han.

Nick Grono fra den anerkendte tænketank International Crisis Group, ICG, er enig i, at afvæbningen af Janjaweed er svær. Men de øvrige krav, som fredsaftalen stiller til Khartoum, kan regeringen godt opfylde, mener han.

"Sudans regering kan helt sikkert gøre mere, end den gør i dag for at opfylde fredsaftalen. Den sudanske hær kan f.eks. holde op med at bombe civile mål i Darfur. Og Khartoum kan give grønt lys for udstationeringen af den fredsbevarende FN-styrke, som alle venter på," siger Nick Grono.

Han mener i det hele taget, at der skal lægges langt større pres på den sudanske regering fra det internationale samfunds side. Hvis ikke FN kan, så bør EU gøre det, mener han og efterlyser bl.a. beslaglæggelse af private formuer og investeringer tilhørende styrets ledende medlemmer, indrejseforbud og andre såkaldte 'smarte' sanktioner, som rammer ledelsen, men ikke den sudanske befolkning. "Hvis der er vilje, er der også en vej," siger han.

Når EU tøver med at vedtage effektive sanktioner, skyldes det intern uenighed i EU.

"Danmark er et af de lande, der er i front, når det gælder om at øge presset på Khartoum. Danmark burde derfor sætte sig ned sammen med Storbritannien, Holland og Belgien og lægge en strategi," siger Nick Grono.

Frankrig er ifølge ham det EU-land, der er mest imod at presse Khartoum.

Grono er i øvrigt begejstret for den Internationale Straffedomstol, ICC's, beslutning tidligere på ugen om at tiltale Sudans tidligere indenrigsminister Ahmed Haroun og Janjaweed-lederen Ali Mohammed Ali alias Ali Kosheib for krigsforbrydelser, fordi det sender et budskab til Khartoum om, at der kommer en regningens dag.

Nick Grono og de øvrige medvirkende i artiklen var onsdag gæster på en stor Darfur-høring arrangeret af Folketinget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu