Læsetid: 5 min.

På lur efter 'bad guys'

I det sydlige Californien har civile amerikanere sat sig for at stoppe et af hullerne i den gabende grænse mod Mexico ved selv at stå vagt i mørket. Udstyret med walkie-talkier, håndvåben og glødende patriotiske hjerter forsøger de - med egne ord - at redde landet fra en spansktalende invasion
19. januar 2007

Lyskeglerne fra to hvide Chevrolet pickup-trucks skærer sig vej gennem det californiske vintermørke to kilometer fra den mexicanske grænse. Bag rattet i den forreste bil sidder Carl Braun:

"I har sikkert hørt om the wild west," siger han og fisker en Colt 38 Special i hylster frem fra undersiden af førersædet:

"Men der er faktisk en god grund til, at vi har våben på os," fortsætter han og peger med pistolen ud i mørket foran sig:

"Det er fordi, the bad guys derude også har det."

Carl Braun er state director for det californiske afsnit af Minuteman Civil Defense Corps - en gruppe, der ser det som sin borgerpligt at dæmme op for den illegale indvandring fra syd. Ikke bare ved at demonstrere og skrive læserbreve og hvad man ellers kan give sig til i et demokratisk samfund. Nej, de har besluttet at løse problemet selv, ved - helt bogstaveligt - at ligge på lur i mørket og holde øje med de uvelkomne gæster. Dem skønnes der at være 12-15 mio. af i USA. Hver dag sniger i omegnen af 2.500 nye illegale immigranter sig over den 3.200 kilometer lange grænse. Men Carl Braun og hans mænd er opsat på ikke at lade nogen slippe igennem på deres vagt. De har fået nok:

"Vi er ved at miste kontrollen med vores eget land. Det kan vi ikke bare læne os tilbage og se på," siger Carl Braun og gasser op.

De gule streger på vejbanen forsvinder under bilen lige så hurtigt, som de dukker frem af mørket.

Så sænker den forreste pickup-truck farten og drejer ind på en bumpet og snoet grusvej:

"Papa Bear, Elvis has left the building," meddeler Carl Braun over radioen.

"Ten-four," lyder det kortfattede svar fra Papa Bear i hovedkvarteret nogle kilometer derfra.

Bilerne stopper for foden af en bjergskråning, hvor tre mand stiger ud. De skal fortsætte op i bjergene til fods og slå lejr for natten. Med sig har de walkie-talkier, håndvåben og infrarøde kikkerter. Kort efter triller de to biler i skjul bag et krat.

"Nu er der kun tilbage at vente," siger Carl Braun og slukker motoren.

For nationens sikkerhed

Tidligere på aftenen har han og 30 andre dedikerede minutemen planlagt nattens operation i en bjælkehytte ikke langt derfra. Rutinen er den samme hver gang, når det californiske afsnit holder sit månedlige weekend-træf i Camp Vigilance - som betyder årvågenhed - et par kilometer fra grænsen.

Aftenens vagthold tæller både selvstændige erhvervsdrivende, pensionister og husmødre, som alle har en ting tilfælles: De er glødende patrioter og dybt bekymrede for den illegale immigration:

"Det er en invasion," som True Seaborne, en pensioneret bladudgiver fra Orange County, formulerer det. Han har 'U.S. Border Patrol', skrevet med guld på sin kasket, og er en af de mange, der har taget grænseproblemerne i egen hånd for - som han siger - at redde USA fra en uhellig alliance:

"Du har arbejdsgiverne, der hyrer illegal arbejdskraft, fordi det er billigt. Du har den mexicanske regering, der ønsker at skibe deres sociale problemer ud. Og endelig har du levebrødspolitikerne i Washington, der lader stå til, fordi de vil please det spansktalende vælgerkorps. Det kan vi ikke bare læne os tilbage og kigge på".

Øjne og ører

True Seaborne og de andre minutemen føler sig navnligt svigtet af deres præsident. I en tale efter 11. september bad George W. Bush alle amerikanere om at være "nationens øjne og ører", og i minutmændenes selvforståelse er det dén opfordring, de følger. Ikke desto mindre har Bush flere gange siden afvist deres indsats som uønsket selvtægt og gjort det klart, at USA ganske enkelt har brug for immigranter, der gider udføre "det arbejde, som ingen amerikaner er villig til at gøre".

En kold spand vand i ansigtet på minutmændene, som mener, at Bush og de andre 'globalister' i Washington er godt i gang med at sælge ud af den amerikanske kultur:

"Hvordan kan et land bevare dets karakter, når det vælter ind med illegale immigranter? Bush har glemt, hvad han bad os om, og nu er han ved at skylle landet ud i afløbet," som Carl Braun udtrykker det.

Han fortæller, at han tidligere plejede at sende donationer til republikanske politikere. Nu sender han i stedet 'Bush bucks' - falske pengesedler med et billede påtrykt af Bush iført sombrero:

"Bush er globalist og vil have åbne grænser, men det vil den almindelige amerikaner ikke. Den almindelige amerikaner vil have grænser, der beskytter nationen".

Det vil Lisa Altman fra Orange County også. Hun deltager i aftenens operation, fordi hun med egne ord frygter "en ny 9/11":

"Når der ikke er nogen, der beskytter grænsen, kan terroristerne jo bare vade ind. Vi kæmper en krig i Irak for at forhindre terrorisme hjemme. Men hvad nytter det, hvis vi samtidig lader vores grænser stå pivåbne?"

Walt Harriman, der sidder ved siden af iført camouflage-tøj og med en pistol i bæltet, nikker med. Han er selv tredjegenerationsindvandrer fra Sverige, fortæller han:

"USA er en nation af immigranter. Men forskellen er, at vores forfædre kom lovligt hertil, og de lærte sproget. Mexicanerne lærer aldrig at tale engelsk, fordi de ikke behøver. Tag bare Los Angeles. Her er der hele kvarterer, hvor der kun tales spansk. Kører du ned ad Vermont Avenue, vil du tro, du er i Tijuana. Det er en direkte trussel mod vores kultur."

Det er ikke kun kulturen, der er truet, mener Lisa Altman:

"I Californien er der nu 86 hospitaler, som har måttet lukke, fordi de illegale immigranter ikke betaler skat, men alligevel bruger hospitalerne. Man kan ikke afvise dem, og så må vi andre i stedet vente 5-6 timer for at komme til."

Menneskesmuglere

Tilbage ved grænsen er Carl Braun steget ud af bilen for at strække benene.

Termometret viser minus 9 grader, og vinden blæser i de rødbarkede Macanita-træer.

"Mike one, this is Mike two, do you read me?," skratter det pludselig i radioen.

Det er de tre mænd på bjerget, der melder tilbage. De har endnu ikke set noget. Eller nogen. Det tegner til at blive en stille nat.

"Men det beviser bare, at vores arbejde nytter," siger Carl Braun og starter bilen.

Dagen efter ligger der en mail fra ham i indbakken: Klokken seks om morgenen var minutmændenes tålmodighed alligevel blevet belønnet, da en gruppe på 20 mexicanere og to menneskesmuglere - også kaldet coyotes - forsøgte at kravle over hegnet til det forjættede land. Det var Carl Brauns mænd, der kontaktede grænsepolitiet, som fangede 16 af dem med det samme og de sidste senere på aftenen.

"Det er da en god slutning til jeres historie," står der i mailen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her