Læsetid: 5 min.

På midten at blive det tjener os bedst

To statsministre - samme dagsorden? Det gælder om at være moderne, ærlig, hårdtarbejdende, omsorgsfuld og tage hvert enkelt individ alvorligt. I dag taler Anders Fogh Rasmussen om Afrika på et debatmøde. Den britiske premierminister Tony Blair vil også gerne give en hånd til Afrika
11. januar 2006

Det er blevet gentaget så mange gange, at det i betænkelig grad nærmer sig skrotbunken af politiske klicheer: At Anders Fogh Rasmussens og dermed Venstres valgkamp i 2001 var en kopi af britiske Tony Blair og New Labours ditto fra 1997.

Det er også kendt, at New Labour-guruen Philip Gould, som var med til at udvikle Blairs fornyelsesprojekt, hans kommunikationsstrategi og hans kontraktpolitik har været en direkte inspiration for Fogh.

Men hvor langt går inspirationen?

I et interessant interview i slutningen af december med Jyllands-Posten afviste statsministeren påstanden om, at han var blevet socialdemokrat:

"Nej, det synes jeg er forkert at sige. Disse klicheer går jeg ikke så meget op i. Moderne mennesker er lidt trætte af, at man på den måde skal sættes i gammeldags ideologiske kasser. De hører fortidens industrisamfund til. Vi lever i et helt nyt samfund. Venstre er i dag et bredt funderet parti med vælgere i alle grupper. Vel det største arbejderparti, vi har. Man tænker ikke mere i klasser, men man insisterer på at få lov til at beslutte mere over sin egen tilværelse. Man vil ikke finde sig i, at der kommer nogle politikere og siger: Vi ved, hvad der er bedst for dig! Man vil ikke finde sig i uniformerede standardløsninger," sagde Anders Fogh Rasmussen og fortsatte:

"Min konklusion er, at man i stedet for at tage afsæt i en politisk systemtænkning skal tage afsæt i mennesker- vi befinder os i begyndelsen af det 21. århundrede, og jeg synes, for at sige det meget enkelt, at det burde være klart for alle, at de svar, der skal gives på samfundets udfordringer, ikke er de samme, som de var i begyndelsen af det 20. århundrede."

Rigtige mennesker

Foghs formuleringer ligger her klos op og ned ad den britiske premierminister - f.eks. i dennes seneste tale fra Labours årsmøde i 2005:

"Vi (New Labour, red.) har fundamentalt ændret vores politik så de værdier, vi tror på, er relevante i forhold til den tid, vi lever i. Verden havde forandret sig i slutningen af det 20. århundrede, folks forhåbninger var anderledes; vi blev som parti nødt til at forandre os- i dag lever vi ikke i den store stats politik men i den strategiske - det gælder om at forsyne ikke regeringen, men det enkelte menneske med magt, muligheder og beslutningskraft og sørge for at give det menneske de værktøjer, det behøver- når folk spørger, hvad vi vil gøre ved et dårligt hospital eller et kvarter, som er plaget af hærværk og vold, så er det mit mål, at jeg kan svare: Vi har givet magten til jer, vi har givet jer ressourcerne. Fortæl mig nu, hvad du selv vil gøre for at forandre tingene."

Eller i valgkampen i maj 2005: "Politiske partier elsker at binde sig selv fast til doktriner, at udvikle trygheds-zoner, politik bliver til ideologi og af og til derefter til teologi. At udfordre det er forgæves. At erklære sig enige er det samme som at skrive under på, at du hører til et sted. Men rigtige mennesker i den virkelige verden tænker instinktivt og er fri for doktriner. Ikke værdifrie. Men de føler sig frie i valget af at bruge deres værdier forskelligt på forskellige tidspunkter. Det er det, New Labour har kunnet, vi har kunnet forbinde os til disse mennesker. Vi er blevet et voksent parti, som er i stand til at lede en voksen nation."

Fogh og Blair om Afrika

Og i dag taler statsministeren så om Afrika - et kontinent hvor antallet af mennesker, som lever i ekstrem fattigdom, blot vokser og vokser. I det til daglig noget oversete u-landsråd taler Fogh under overskriften "Globalisering - en vej ud af fattigdom?" Ifølge programmet vil statsministeren give sit "bud på en aktiv dansk udviklingspolitik efter sin rejse til Mozambique og Tanzania i efteråret. Et bud på vejen frem efter de store globale topmøder i 2005".

Igen er inspirationen klar. Afrika var helt øverst på den britiske politiske dagsorden i 2005, hvor Blair i øvrigt selv måtte stå model til en hel del hjemlig kritik af, at han forsøgte af spille statsmand i Afrika- og gældsproblematikken for at aflede offentlighedens opmærksomhed fra Irak-krigens fortrædeligheder. Men som Blair sagde det i sin landsmødetale i efteråret 2005, så påvirker "problemer i en del af verden os alle; vi briter er medfølende mennesker - vi ønsker en udenrigspolitik, der er stærk på forsvaret, og som kan tackle verdens skandaløse fattigdom specielt i Afrika".

Men statsministerens nylige interesse i Afrika har fået en ret kølig modtagelse i bistandsmiljøet. Afdelingsleder Gorm Rye Olsen fra Dansk Institut for Internationale Studier sagde f.eks. til Berlingske Tidende under Afrika-rejsen, at "Foghs interesse for Afrika er ikke større end tidligere, men en del af en moralsk udenrigspolitik. Han vil gerne vise, at de også i regeringen er pæne mennesker, som bekymrer sig om de fattige lande. Mere er der ikke i det. Bush og Blair har været der - og derfor vil Anders Fogh også gerne derned".

Og det er sandt, at hvor Storbritannien under Blair har tredoblet sin udviklingsbistand, er Fogh gået den modsatte vej, selv om begge understreger betydningen af fortsat nedbrydelse af handelsbarrierer som den vigtigste udviklingspolitik i fremtiden.

Så har Fogh svigtet Blairs linje her? Hans kritikere i bl.a. Socialdemokratiet forsømmer ingen lejlighed til at bebrejde ham netop det - f.eks. har udenrigsordfører Jeppe Kofod op til mødet i dag lavet en opgørelse, der ifølge Ritzau viser, at Danmark under VK-regeringen har "skiftet sin førertrøje på u-landsbistanden ud med en verdensmesterplads i beskæring af u-landsbistanden".

18 af de 29 OECD-lande har i perioden 2001-2004 øget deres bistand målt i procent af bruttonationalindkomsten (BNI), mens kun seks lande har reduceret deres bistand målt i procent af BNI i perioden. Danmark er siden 2001 det land, der har skåret mest, siger Kofod. I perioden faldt Danmarks bistand nemlig fra 1,03 procent af BNI til 0,85 procent af BNI svarende til 2,6 milliarder kr. i 2004-tal.

Men - vil Fogh nok svare både Kofod og dem, der vil kritisere ham for ikke at følge i Blairs fodspor og øge bistanden - Danmark er fortsat, også i dag, blandt verdens mest gavmilde donorlande, og den amerikanske tænketank Center for Global Development udpegede i 2005 Danmark som verdens mest effektive land, hvad angår bistandspolitik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her