Læsetid: 5 min.

På sporet af den nye Camre

Hvem skal være direktør for filminstituttet? Til reception på filmskolen , hvor instruktøren Anne Wivel langer ud efter bestyrelsesformand Morten Hesseldahl. Hun siger, at han har udtalt sig katastrofalt
15. september 2006

Filmmiljøet i Danmark er i denne tid intenst optaget af det for branchen og kunsten så vigtige spørgsmål: Hvem skal inden længe afløse Henning Camre som administrerende direktør for Det Danske Filminstitut? Og skal han overhovedet afløses, eller bør han snarere forlænges?

Stillingen er ikke blot magtfuld, men også af vital betydning for, om dansk film kan opretholde sit høje kvalitetsstade i en kommende æra.

For om muligt at få et svar før gratisaviserne indfinder Deres Udsendte sig på Den Danske Filmskole under foregivelse af at interessere sig for den nye filmbog At lære kunsten (omtales på filmsiderne), som blev holdt over dåben i går ved en mindre reception. Anledning til bogen: Filmskolens 40-års jubilæum, som på tirsdag fejres med et ordentlig knald, hvortil 4-500 mennesker er inviteret.

Vi løber bardus ind i rektor Poul Neesgaard.

- Har du tænkt dig at søge stillingne efter Camre, Poul Neesgaard?

Rektor vil hellere tale om en kronik, han lige har læst om sammenlægning af universiteter.

"Den var meget interessant," siger han, "for vi er jo så heldige at være en lille skole, sammenlignet med de store forskningssteder. En lille eliteskole, tør jeg vist godt sige, for i dag er det i orden at være elite. Vi er 100 faste elever plus 50 løse, men vi har en stærk identitet, og man kan godt være stor, selvom man er lille."

Udstilles i montre

Det lyder som det rene vrøvl, men for skams skyld spørger vi:

- Er der planer om nogle ændringer af filmskolen i de kommende år?

Egentlig ikke, siger rektor Neesgaard og mumler noget om den europæiske Bologna-aftale, selvom filmskolen ikke er med i den. Det er én stor snakken udenom, men vi får det ud af det, at man i et samarbejde mellem i alt 13 danske læreanstalter er ved at udvikle en uddannelse i computerspil med mere kvalitet end de hidtidige. Det er dog noget. Poul Neesgaard er 54 år og er lige genansat for fem år, idet han kun har været chef i 14 år. Så det er han ikke sur over.

Jubilæumsbogens redaktør Ole John samtaler med forfatteren Jens Chr. Grøndahl.

- Har I tænkt jer at søge Camres job?

"Nej," siger de og slår 14 kors for sig, syv hver.

- Hvorfor ikke?

"Jeg er for gammel," smiler den kun 67-årige Ole John, der var redaktør af DUS - De Unges Side i Politiken i nittenhundredeoggrønkål. Ind imellem har han lavet lidt film. Faktisk var han på filmskolens allerførste årgang, så han forventer på et tidspunkt at blive udstillet i en montre.

Jens Chr. Grøndahl udgik fra skolen i 1984 - sammen med instruktører som Lone Scherfig og Linda Wendel.

"Men jeg brugte aldrig uddannelsen," siger han.

- Hvorfor ikke?

"Jeg fandt hurtigt ud af, at papir er billigere end råfilm, så jeg skrev et par romaner i rap. Men jeg må at sige, at jeg lærte meget om romanteknik ved at sidde og klippe i et gammelt Steenbeck-klippebord. Ved at 'klippe og klistre' filmstumperne sammen rent fysisk lærte man noget om længder ogk rytmer."

Fingre i sovsen

Rumle Hammerich, som er gæstelærer eller - som han siger - gæsteprofessor på filmskolen vil heller ikke søge Camres job.

"Det er jeg slet ikke kvalificeret til," erklærer han. "Jeg er ikke tålmodig nok og vil også hellere have fingrene nede i selve sovsen (læs: film)."

Rumle Hammerich har ellers været chef på både DR-Drama og Nordisk Film. Lige nu arbejder han på en film - stikord: Skytsenglen. Den vil han ikke snakke om. Han vil hellere snakke om Information, som han efter en lang pause igen er begyndt at holde.

"Den er blevet rigtig god," siger han, "jeg kan også godt lide formatet. Men der er for lidt kultur og for meget indenrigs."

Han antyder også, at den er lidt for sortseende.

"Den skal jo give os kræfter til at kæmpe!"

Poul Neesgaard, som lige pludselig står ved siden af, indskyder:

"Den skal jo ikke tage livsmodet fra folk!"

En flyvemaskine

En anden tidligere chef fra såvel DR som Nordisk Film er Søren E. Jakobsen, der i dag er free agent og som sådan arbejder for en af jubilæumsbogens sponsorer, Egmont-koncernen, men også for andre. Han vil heller ikke være Camre.

- Men hvis du nu skulle være Camre, ville du så lave noget om i dansk film?

Han tænker sig om og vælger sine ord med diplomatisk omhu.

"Jeg vil nøjes med at sige, at branchen trænger til en afklaring. Det gør Det Danske Filminstitut også."

Men vi får det ikke uddybet, for nu tysses der på os, idet Poul Neesgaard skal holde en tale. Han har fået det arrangeret sådan, at en flyvemaskine flyver hen over skolen, lige da han siger, at skolen også i fremtiden skal "lette og flyve". Han præsenterer de af bogens forfattere, der er til stede og takker dem varmt.

Mindre diplomatisk end Søren E. Jakobsen er filminstruktøren Anne Wivel. Hun er faktisk rasende.

Jo, for filminstituttets formand Morten Hesseldahl har lige været i medierne med en udtalelse om, at Henning Camre ikke skal regne med at kunne blive. Ikke ret længe i hvert fald.

"Det er en katastrofe, at Hesseldahl som formand går ud og siger, at Camre ikke skal regne med noget. Det vil jeg klage over til kulturministeren! Du kan godt skrive, at det her er at opfatte som en officiel klage! Det vil være en stor lykke for dansk film, hvis Camre får to år til. Det er så vigtigt, at dansk film også forsvares under de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig. Jeg kender ikke andre, der kan gøre det lige så godt. Selvfølgelig kan der være nogen, der kan blive ny direktør, men så skal Camre være med til at implementere den nye."

Man er ikke i tvivl om, at Anne Wivel mener, hvad hun siger. Bagefter taler hun mere blødt om den gode tid, hun har haft på filmskolen, som har givet hende en masse.

Ild i håret

Det gør den noget yngre instruktør Martin de Thurah også. Han er udgået fra skolens animationslinje i 2002. Godt nok har han oplevet en vis frustration, fordi det ikke er særlig let at komme til at lave animationsfilm i Danmark. Til gengæld har han, der oprindeligt var billedkunstner, opnået det, som han gik efter: at arbejde sammen med andre i stedet for alene. I dag laver han blandt andet musikvideoer for et selskab i London.

Instruktøren Lotte Svendsen mener, at jubilæumsbogen skulle have heddet Da der gik ild i Mogens Rukovs hår. Det gjorde der nemlig engang, fordi den legendariske lærer Rukov sædvanligvis røg flere cigaretter på én gang.

I et hjørne sidder sproglærer Ole Stig Andersen. Han har intet med film at gøre, men er inviteret med som boganmelder.

- Bliver du syg af at være på filmskolen, spørger vi, fordi han sidder med en apotekerrecept i hånden. "Nej," siger han. "Jeg bruger den faktisk til at rulle hash i."

Filmskolen - et sted, hvor man brænder-og brænder for noget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her