8. oktober 2005

Statsminister Anders Fogh Rasmussen tøver stadig med klare udmeldinger om kommende velfærdsreformer, og visionerne er på andet år sendt til hjørne i Velfærdskommission og Globaliseringsråd. Men to internationale rapporter, der placerer Danmark blandt verdens mest konkurrencedygtige økonomier, har helt klare anbefalinger til politikerne

Lavere skatter. Ud med efterlønnen. Arbejd længere og mere. Evig opskoling. Vi skal være i verdensklasse på alle fronter. Kina kommer!

Folketingsåret 2005/2006 står i reformernes tegn, og konklusionerne på Velfærdskomissionen og Globaliseringsrådets arbejde skal munde ud i langsigtet planlægning, der sikrer Danmarks status som rigt og konkurrencedygtigt velfærdssamfund for både den nære fremtid og de næste generationer. Men bag de mange symbolpolitiske oneliners fra såvel politikere som erhvervsledere og analytikere er det stadig meget vanskeligt at identificere helt præcist, hvilke - og hvor radikale - ændringer danskerne kan forvente. Ligesom det ligger helt åbent, hvilke af statsminister Anders Fogh Rasmussens bebudede reformer der kan skabes konsensus omkring, og med hvem de skal gennemføres, hvis de virkelig bliver vidtgående.

Skal man tro de fremmeste internationale organer for analyse af konkurrenceevne, er det ellers ikke så vanskeligt:

"Danmark har en fantastisk effektiv offentlig sektor, der gennem de seneste 10 år er blevet et stadigt større aktiv i forhold til konkurrenceevnen. Hvis Danmark i fremtiden bruger mere end 50 procent af skatteindtægterne på vækst- og produktivitetsfremmende tiltag som uddannelse, forskning og infrastruktur, vil man fortsat være en yderst konkurrencedygtig økonomi," siger Margaretha Drzeniek, der er analytiker hos World Economic Forum.

World Economic Forum (WEF) og International Institute for Management Development (IMD) udgiver begge en detaljeret årlig opgørelse over de toneangivende økonomiers styrker og svagheder, der munder ud i en rangliste over de mest konkurrencedygtige økonomier. Danmark placerer sig i 2005 i eliten - på henholdsvis en fjerde og en syvendeplads i de to analyser; i begge er Danmark på vej frem, men står også over for nødvendige justeringer, hvis den stadigt stigende globale konkurrence skal konfronteres succesrigt. Trods metodeforskelle og enkelte afvigelser er hovedkonklusionerne klare:

-Danske virksomheder skal beskattes lavere, så det bliver mere attraktivt at investere

-Danmark skal blive bedre til at skabe produktive links mellem forskning og erhvervsliv

-Vi skal have flere i arbejde (eller arbejde mere)

-Uddannelse og forskning - særligt inden for naturvidenskab og IT - skal styrkes

Dette er de temaer, der går igen i begge rapporter, når de hårde tal på negativsiden analyseres. Siden WEF's The Global Competitiveness Report 2005-2006 udkom den 28. september, har flere analytikere imidlertid slået på en anden bemærkelsesværdig konklusion: De høje indkomstskatter i Danmark er ikke i sig selv en hindring for konkurrenceevnen. Cheføkonom for WEF, professor i økonomi Augusto Lopez Claros uddyber:

"Selv om erhvervlivets repræsentanter i de nordiske lande peger på høje skattesatser som barrierer, er der ikke nogen beviser for, at disse påvirker landenes evne til at konkurrere effektivt på verdensmarkederne eller til at give deres befolkninger ekstremt høje levestandarder."

"Høje skattesatser er problematiske, når pengene ikke bliver anvendt på effektivitetsfremmende aktiviteter eller på anden måde bliver misbrugt til det, IMF (den Internationale Valutafond, red.) kalder 'uproduktive udgifter'. Hvis de høje skattesatser derimod genererer ressourcer, der bliver brugt til at skabe uddannelssystemer i verdensklasse, et effektivt socialt sikkerhedsnet og en motiveret og højtuddannet arbejdsstyrke, så bliver konkurrenceevnen forøget - ikke undermineret," siger Augusto Lopez Claros.

Ligesom Finland, Sverige, Island og Norge, der alle placerede sig i top 10 i WEF's analyse, kan Danmark ifølge rapporten finde en meget stor del af grunden til sin høje konkurrenceevne i de ydelser og den stabilititet og lighed, som de høje skatter har skabt og finansieret. Danmark har sammenlignet med snart sagt alle andre lande et uhyre velsmurt statsapparat med effektive og troværdige institutioner, verdens bedste infrastruktur og et generelt højt uddannelsesniveau, der sammen med fleksible regler på arbejdsmarkedet og god virksomhedsledelse skaber gode betingelser for erhvervslivet.

De seneste 10 år har ifølge økonomerne bag begge rapporter medført meget store forbedringer, men tilpasninger er stadig helt nødvendige på langt sigt ifølge professor Stéphane Garelli, der er hovedforfatter til IMD's konkurrerende World Competitiveness Yearbook.

Han er enig i, at de danske indkomstskatter ikke nødvendigvis behøver at blive sat ned, hvis blot skattekronerne investeres til produktivitets- og vækstfremmende formål. Men det betyder ikke, at der ikke er grund til at tænke i reformer af skattesystemet.

"Set i lyset af globaliseringsprocessen er skattetrykket for danske virksomheder nødt til at blive sat ned. De udenlandske virksomheder har glimrende vilkår, men hvis de nationale investeringer skal blive i Danmark, og udenlandske investorer skal investere i danske selskaber, så skal forholdene gøres mere attraktive. Som det er nu, risikerer man, at firmaer som Novo Nordisk og Lundbeck i fremtiden vil placere hovedparten af deres investeringer i f.eks. USA eller Kina, og en sådan tendens vil Danmark ikke have råd til på langt sigt," siger Stéphane Garelli.

Han påpeger, at Danmark med sine mange små virksomheder og meget høje timelønninger er ekstra afhængig af, at forholdene for de små, innovative virksomheder er i top, fordi det ud over servicebranchen er her, man fremover kan skabe vækst og arbejdspladser. Det kræver bl.a., at samspillet mellem universiteter og erhvervsliv bliver meget mere effektivt og målrettet.

"Det generelle skattetryk er blandt de højeste i verden, ligesom indkomstskatterne er det, og arbejdsugen er samtidig meget kort målt i timer. Det sætter enorme krav til stadigt stigende produktivitet, og stadig mere innovative produkter, hvis man skal opretholde sin position. Men på længere sigt er det et problem, at man i Danmark i forhold til de mest sammenlignelige konkurrenter ikke er særligt gode til teknologioverførsel fra universiteter til erhvervslivet. I USA bliver et patent til et produkt på rekordtid. På det punkt spiller det offentlige og private ikke særlig godt sammen i Danmark, hvor man kun ligger nummer 54 på verdensplan, og det er paradoksalt, eftersom danskerne er utrolig gode til at tage ny teknologi i anvendelse. Dette problem understreges og forværres af, at de direkte investeringer i den danske økonomi har været faldende over de seneste år, og når man ikke har ret mange storvirksomheder til at drive væksten, så kan det slå hårdt," siger Stéphane Garelli.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har gentagne gange fremlagt sin intention om at skabe bedre betingelser for forskning samt højteknolgiske og videnstunge virksomheder og sagde ved Folketingets åbning tirsdag, at der skal forskes i "de ting, samfundet har brug for".

Til gengæld har der ikke været mange udmeldinger om lavere selskabsskat som et middel til at skabe grobund for større vækst i samfundet. Eftersom statsministeren ligeledes efterlyser flere iværksættere - og iværksættervirksomheder, der vokser sig store - bør skattediskussionen tages. Det mener professor i økonomi ved London School of Economics European Center Iain Begg.

"Der er ingen tvivl om, at den danske model har været en succeshistorie og i særdeleshed er blevet det i løbet af de seneste 10 år. Men man lukrerer i høj grad på fortidens dyder. Man har de seneste år gjort meget for at simplificere regler og regulativer for business, og det har, så vidt jeg kan vurdere, været en stor succes. Men det er stadig meget, meget omkostningstungt at starte virksomhed i Danmark, og med de eksisterende virksomhedsbeskatninger er det de færreste småvirksomheder, der har mulighed for at tænke i aggressiv ekspansion. Det er simpelthen for farligt. Derfor er det godt, hvis de danske politikere nu afstikker en kurs, der ligesom i de tidlige 90'ere lægger et fundament for langsigtet vækst. De offentlige finanser er til det," siger Iain Begg.

Og de offentlige finanser får ros. WEF-raporten placerer Danmark som nummer fire i forhold til mindst ressourcespild i den offentlige sektor, og det ottendemest kreditværdige land i verden. Man har blot en enkelt anmærkning til den offentlige gæld, som Danmark i øvrigt i disse år høvler af på.

De nordiske landes flotte resultater i de globale undersøgelser har skabt fornyet international debat om den nordiske model. De høje skattetryk gør, at de positive resultater udgør en pendent til humlebien, der ifølge dominerende økonomisk teori, som den herhjemme fremstilles af bl.a. CEPOS og Dansk Industri, ikke burde kunne flyve, men alligevel gør det. Augusto Lopez Claros peger i den forbindelse på de nordiske lande som rollemodeller til international efterfølgelse.

Magnus Henrekson, der er professor i økonomi på Stockholms Handelshøjskole, er enig så langt, at de nordiske velfærdssystemer har skabt homogene og veluddannede samfund, hvilket har været meget vigtigt for udviklingen mod topstatus i den globale konkurrence. Men samtidig mener han, at de nordiske økonomier, og de udfordringer, de står over for, er stort set usammenlignelige.

"Norge sidder mere eller mindre med en sort pengemaskine, der har skabt stort set hele grundlaget for landets velstand. Det kan ikke rigtigt sammenlignes med noget. Sverige er i fantastisk høj grad domineret af en gruppe store virksomheder, som sammen med fagforeningerne, der er langt de stærkeste i Norden, sørger for, at stort set al dynamik vedbliver med at komme fra de store virksomheder, og det er utrolig svært for små innovationsvirksomheder - 'gazellerne' - at komme frem. Snarere end at sammenligne med Danmark kan man sammenligne det svenske arbejdsmarked og reguleringsmorads med Frankrig, blot med den forskel, at Sverige generelt er bedre kørende på innovation og dermed værditilvækst. Danmark har skabt et enormt fleksibelt arbejdsmarked, men har problemer med at få de mange små virksomheder til at vokse sig store. Både på grund af beskatningen, fordi der ofte ikke er nok risikovillig kapital, men også fordi produkterne ofte ikke er højteknologiske nok til at skabe stor vækst," siger Magnus Henrekson.

Han fremdrager Finland, nummer et på WEF's rangliste, som et land, hvor Danmark har mulighed for at kopiere flere vinderstrategier for at øge andelen af innovationsbaserede virksomheder, og gøre samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv mere fleksibelt og produktivt. Men han understreger også, at det kræver både politisk mod og opbakning i befolkningen:

"Finland stod i slutningen af 70'erne i en situation, hvor man var nødt til at gamble og vende op og ned på erhvervsstrukturen, og man satsede derfor benhårdt på at forbedre uddannelsernes faglige niveau og skabe gode rammer for forskning og innovation. At få øgede udgifter til en sådan strategi accepteret i f.eks. Danmark i dag kræver et stort stykke politisk overtalelsesarbejde, fordi I så må give afkald på andre ydelser, hvorimod finnerne var i en presset situation og godt forstod, at man var nødt til at gå drastisk til værks. I Sverige er det næsten umuligt at forestille sig ændringer, der ikke primært kommer gigantvirksomhederne til gode, men Danmark kan for så vidt godt, hvis politikerne har modet til det," siger Magnus Henrekson.

Stéphane Garelli er enig i, at det handler om politisk mod. Han mener, at det indtil nu har været en stor fordel, at der tilsyneladende er enighed om den skattefinansierede velfærdsstat i Danmark. Men han understreger på baggrund af World Competitiveness Year Book, at der er grund til at tvivle på, om Danmark kan blive ved med at generere nok rigdom til at fortsætte omfordelingen af velstand med en forøget ældregeneration uden reformer. Til gengæld mener han, at alle forudsætninger er til stede for, at reformer bliver en success også med bibeholdelse af høje skattesatser.

"Danmark er præget af fantastisk god management på både den offentlige side og i det private erhvervsliv. Ligeledes har man de uddannelsesmæssige kompetencer og innovationsklimaet til at bevæge sig langt længere frem i den nye forskningsbaserede økonomi, hvis blot man investerer stort nok og får markedsført sig ordentligt overfor udenlandske udviklingsvirksomheder," siger Stéphane Garelli.

Men her melder spørgsmålet sig; hvor skal man skære for at finde ekstra midler til store investeringer? Skaber det mere ulighed? Hvis den danske velfærdsstat og den relative lighed og homogenitet, den har skabt, har været afgørende for, at den danske konkurrenceevne er så høj, risikerer man så ikke at sætte det vundne over styr?

Iain Begg er ikke angst på danskernes vegne. Han sætter spørgsmålstegn ved, om positionen som førende inden for investeringsklima og innovationsmiljø er meget værd, hvis udenlandske investeringer i stigende grad går uden om Danmark, og også ressourcestærke danske virksomheder lægger deres investeringer i udlandet.

"Man må spørge sig selv, om det tiltalende velfærdssamfund, Danmark har skabt, er meget værd, hvis dets ydelser ikke kan finansieres i fremtiden? Der er en tendens - i alle de skandinaviske lande - til at se enhver ændring af hævdvundne rettigheder som noget negativt og 'lighed' som et absolut gode. Men hvis økonomerne har ret - og det har vi - i, at et land som Danmark nødvendigvis må satse mere på videnstung produktion og udvikling, så er forholdene nødt til at være derefter, for at man kan skabe miljøerne, tiltrække investeringer og fastholde kompetencerne. Danmark er præget af en meget høj grad af social solidaritet, og det tror jeg ikke vil ændre sig ved, at mere investeringsvenlige tiltag gør nogle iværksættere rigere, eller man prioriterer naturvidenskab og innovationsvirksomheder frem for mindre værdiskabende erhverv og uddannelser. I sidste ende vil værdien af produktionen og samfundets velstand stige, og det er i den samlede velfærdsforøgelse, muligheden for en fortsat udstrakt omfordeling af værdierne ligger," siger Iain Begg.

20051007-214300-pic-76873828.jpgDanmark ligger i det førerfeltet, hvad konkurrenceevne angår, og og den fremtidige retning behøver ikke at gå nedad. Det kræver en omstilling som ikke behøver at være ideologisk, mener internationale analytikere
Tegning: Ingo Fast/Polfoto

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her