Læsetid: 3 min.

På Trads af ret

25. november 1999

FILMSELSKABERNE Zentropa og Nordisk Film slås for tiden om at komme først med filmatiseringer af Blekingegadebandens meriter, som de to selskaber har vilde planer om at ondulere til såvel biograf som tv-serier. Der er nemlig penge i forbrydelser, hvilke man almindeligvis forstår som gode historier, masser af penge. Råhed og fornedrelse, vold og biljagter giver mere omtale og sikrere seertal for de kommercielt tænkende elektroniske konkurrencekasser end dybsindige dialoger om livet og døden mellem lovlydige vismænd - eller genindspilning af "Far til Fire i Sneen". Det véd enhver, der har trådt sine voksensko i billedfiktionsmiljøets korridorer. På den baggrund - og uden at dette skal forstås som en sammenligning af de to sager - kan det undre, at Zentropa og Nordisk Film ikke allerede har været ude også at sikre sig rettighederne til fhv. direktør Rasmus Trads' bog om dennes kriminelle løbebane hos PFA, samt noget bizarre partnerskab med fantastmatador Kurt Thorsen. Men når disse linier er skrevet og tryksværten endnu smitter af, er kontrakten mellem Trads og filmfolkene formentlig allerede undertegnet med blækfaste, ægte signaturer. Hvis ikke er idéen hermed gratis leveret.

SOM SKILDRET her i avisen i går, præsenterede den selverkendt kriminelle Trads sit værk på et københavnsk hotel, hvis pseudosolide interiør synes indrettet til formålet, placeret selvsikkert for enden af et batteri af mikrofoner, badet i fotografernes lamper, i samme sofa hvori signaturkopisten efter eget gentagne udsagn forfalskede André Lublins navnetræk i nærværende overvågelse af den tilsyneladende kronisk fornøjede Kurt Thorsen. Noget af en effekt, må man sige - og dét i en tid hvor bogudgivelser ikke har chancer for bevågenhed, med mindre ophavsmand/kvinden ikke har fået besøgelsestid i Forum og dér kan optræde på en oplyst, lydforstærket scene, som om det var fjernsynet. Begivenheden, således som Rasmus Trads havde iscenesat dén - og sig selv - frister imidlertid til omend teoretisk sidestilling med andre forbrydelser og andre forbrydere, der for det første ikke har intellektuel kraft, mens deres sag endnu kører, til at bringe sig selv på bogform og for det andet ej heller har fattet markedsføringens betydning i forlængelse af selve udgivelsen.
Ifølge flere udsagn fra Trads, der i sit livs krise ikke just er karrig med sin selvfremstilling, har han begået denne velskrevne bog - i samarbejde med en unavngiven skriverkarl - med henblik på én gang for alle, og altså inden retssagen tager ordentlig fat, at besvare de spørgsmål folk uundgåeligt stiller en ellers pæn og nydelig jurist i noget så kedsommeligt som en pensionskasse. Først og sidst: Hvorfor gjorde du det? Dét forsøger Trads at forklare så godt han kan. Uanset at den fulde sandhed fortsat får stå hen i det uvisse eller henvises til lommepsykologien - måske var det et underbevidst opgør med fader Lublin, der styrede sine
Trads'er med distant kælderkulde og hård hånd i jernhandsken - uanset Trads' eventuelle mentale motiver, så tjener hans bog jo som våben i kampen om offentlig sympati og rettens forståelse.

DET SIDSTE ER en mere tvivlsom størrelse. Man kan forstille sig, at den åbenmundede Trads her har begået sit livs anden store dumhed, idet retten dårligt kan risikere at blive bebrejdet for mildhed, påvirket af et partsindlæg, publiceret af tiltalte efter alle mediemarkedets regler. Måske ydermere filmen om Trads får premiere dommens dag. Noget sådant ville være i filmselskabernes interesse. Tanken tænkt til ende, ikke så urimelig som den lyder. En mediebegivenhed! De kendte premieregæster indbydes i kreeret fangedragt med midtpunktet Trads, der prenter sin Lublin-signatur i våd beton leveret af Thorsen Entreprise - inden afgangen til Horserød. Kun fantasien sætter grænser i mediesamfundet med magt til at ophøje personen i selvskabt centrum til berømmelsens tinde - hvad dette så indebærer. Og som nedstyrter den ophøjede, så snart dét giver valuta. Gammel visdom. Det nye er stadig de mediebevidstes brug af apparatet til at kapitalisere egne forseelser. Bonde Nielsen som den første, så en usympatisk rocker-morder og nu en flink, ynkværdig milliardsvindler. Hvornår kommer Thorsens bog? Og kan man fremover tillade sig at begå sin sædvanlige husbehovskriminalitet - eller være almindelig kriminel af fødsel og ringere miljø - uden at skulle skrive bøger om det og optræde i en sofa i Forum! Måtte rettens dommere - som antydningsvis foreslået - læse Trads' bog med bind for begge øjne.mtz

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu