DET VAR en tilsyneladende lettet præsident Jeltsin, der tirsdag hilste det foreløbige resultat af valget i Tjetjenien velkommen med en bemærkning om, at valget af den 42-årige Aslan Maskhadov til ny tjetjensk leder "vil holde fredsforhandlingerne på sporet".
Jeltsin har grund til at være tilfreds. Det samme har tjetjenerne. Maskhadovs jordskredssejr - 58 pct. hed det foreløbige resultat tirsdag aften - er overbevisende nok til, at de tre øvrige kandidater i valgkampens førerfelt ikke kan så tvivl om udfaldet. Og valget får iøvrigt gode karakterer i de udsendte OSCE-valgobservatørers lommebøger.
Med den regulære kåring af Maskhadov undgår tjetjenerne at skulle ud i en anden, potentielt beskidt valgrunde mellem førerkandidaten og hans nærmeste udfordrer, den ti år yngre og langt mere rabiate Sjamil Basajev.
Og med Maskhadov får tjetjenerne en præsident, der både er gået forrest i kampen - han var chef for Tjetjeniens væbnede styrker i samtlige 21 krigsmåneder - og som viste evner som smidig og alligevel principfast forhandler, da han i august sidste år sammen med den daværende russiske sikkerhedschef, Aleksandr Lebed, lagde grunden til den russisk-tjetjenske fredsaftale.
Maskhadov bekender sig - som alle øvrige kandidater - til islam, men ikke så meget, at det gør noget. Han har under valgkampen distanceret sig fra de kandidater, først og fremmest Sjamil Basajev, der har brugt islam som et feltråb for at komme til magten.
Den nye tjetjenske leder vil nok skabe en islamisk stat, men det skal ske "med respekt for vort folks nationale særpræg og traditioner. Der vil ikke blive hugget hænder eller hoveder af her", som han har udtrykt det under valgkampen.
SÅ VIDT, SÅ GODT. Men problemer eksisterer naturligvis fortsat, og det største fremgik allerede i anden sætning af præsident Jeltsins lykønsknings-erklæring. Her udtrykker den russiske leder formodningen om, at de kommende forhandlinger vil føre til en "gensidig acceptabel løsning af alle spørgsmål, der definerer Den Tjetjenske Republiks status inden for Den Russiske Føderation".
I mange forhold har Maskhadov optrådt mere moderat end sine modkandidater, og han er afgjort den mest attraktive forhandlingspartner for russerne. Men på spørgsmålet om Tjetjeniens selvstændighed vil - og kan - han ikke give køb.
Og Maskhadovs gentagne erklæringer under valgkampen om, at han snarest vil søge international anerkendelse af Den Tjetjenske Republik Itjkeria, som tjetjenerne selv kalder deres land, er ikke kun til pynt.
Her forekommer modsætningerne uløselige. Ruslands præsident og ministerpræsident har gentagne gange siden fredsaftalens indgåelse fastslået, at Tjetjenien kan få den frihed, de ønsker, så længe de bliver inden for Føderationen. Og dén tjetjenske leder, der måtte stille sig tilfreds med mindre end fuld selvstændighed, vil ikke kunne få en hel nats søvn derefter.
DET TJETJENSKE VALG er - som Märta-Lisa Magnusson formulerede det i herværende dagblad fredag - den politiske bekræftelse på tjetjenernes faktiske militære sejr over russerne.
Det fandt sted mellem kandidater, som Moskva for blot et år siden rutinemæssigt kaldte "terrorister", arrangør var den tjetjenske valgkommission, og det var de tjetjenske, ikke de russiske, valglove, der gjaldt.
Ydermere var valget overvåget af internationale observatører fra Organisationen til Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i tæt samarbejde med de tjetjenske myndigheder - uden om den russiske centrale valgkomite og uden at OSCE først havde spurgt om lov i Moskva. Det ser både tjetjenerne og Moskva som en indirekte international anerkendelse af den lille Kaukasus-republik, og Kreml har da også protesteret.
For at skræmme det internationale samfund fra at gå endnu videre og give fuld diplomatisk anerkendelse til Tjetjenien lod den russiske udenrigsminister, Jevgenij Primakov, mandag forstå, at Kreml uden tøven vil afbryde de diplomatiske forbindelser med ethvert land, der måtte tænke på at bygge ambassader i hovedstaden Grosnyj.
UD OVER BRED international støtte har tjetjenerne endnu en væsentlig faktor på deres side: Den kendsgerning, at Kremls vilje til at sende udsultede og demotiverede soldater til Kaukasus for endnu engang at kvæle tjetjenernes selvstændighedstrang i blod må være meget, meget beskeden.
Men russerne er heller ikke uden pressionsmidler; den vigtigste er økonomien. Givet Tjetjeniens geografiske beliggenhed, dybt inde i landet og med transportforbindelser næsten udelukkende rettet mod Rusland, er landet sårbar for en eventuel russisk økonomisk blokade.
Tjetjeniens eneste vigtige indtægtskilde er olien. Ikke landets egen - dertil er olieinstallationerne for ødelagte som følge af krigen - men de indtægter, olierørledningen fra Det Kaspiske Hav til Sortehavet kan kaste af sig.
Olierørledningen går lige igennem Tjetjenien, og indtægterne fra transport af olien kan blive enorme, når oliefelterne i Det Kaspiske Hav efterhånden udbygges, og produktionen når op på de forventede 700.000 tønder olie om dagen.
Tjetjeniens afhængighed af disse indtægter - og af den genopbygnings-støtte, russerne har lovet - er et pressionsmiddel, Moskva vil vide at benytte sig af i de kommende forhandlinger om republikkens endelige status.
Der er lang vej endnu, før det kaukasiske bjergfolk opnår international anerkendelse for deres republik Itjkeria. Med det perfekt gennemførte valg mandag tog de et skridt.
on (Ole Nyeng)
