Læsetid: 2 min.

Vi er på vej mod et kontrolsamfund

21. april 2007

Jeg har på baggrund af mit lange forsvarerarbejde for Said Mansour et særdeles kvalificeret kendskab til, hvad Mansour-sagen i virkeligheden drejer sig om.

Tredeling en illusion

I Said Mansours sag er magtens tredeling en illusion. Den lovgivende magt, her repræsenteret af Justitsministeriet, beslutter, at der skal rejses tiltale mod Said Mansour for overtrædelse af den udvidede medvirkensparagraf vedrørende opfordring til terrorisme. Det er altså en politisk beslutning, der angiveligt er motiveret af den udenrigspolitiske situation, regeringen i øjeblikket er optaget af.

Efter at regeringen måtte sande, at Danmark var gået med til at besætte Irak på et falsk grundlag, og med den følge, at det besatte land ser ud til at gå i opløsning, har regeringen haft behov for at få konstateret, at der i hvert tilfælde var en mellemøstlig terrortrussel i Danmark.

Nu har der aldrig forekommet terrorvirksomhed i Danmark og Danmark har aldrig været udklækningssted for terrorister, så man skulle langt ud i marginalerne for at finde noget, der kunne associeres med begrebet terror.

Boghandleren

Der var så boghandleren fra Brønshøj. Han forekom suspekt, fordi han angiveligt var islamist, var Sunnimuslim og stærkt engageret i problematikken omkring Islams forhold til Vesten, og ikke mindst den vestlige besættelse af Irak.

Boghandleren, der også havde det lille forlag 'Nur Islamic Information' indsamlede fra internettet religiøst og politisk materiale, som overvejende rettede sig kritisk mod den katastrofale besættelse og undertrykkelse af Irak.

Materialet var spækket med Koranens voldsomme retorik, som i parentes bemærket ikke adskiller sig synderligt fra retorikken i Mosebøgerne.

Terrorforskningen har ikke afklaret, hvad der skaber en terrorist, og det er specielt ikke påvist, at udbredelse af religiøst fundamentalistisk og politisk kontroversielt materiale skulle kunne skabe en terrorist.

Said Mansour havde og har sine holdninger, og det er holdninger, som er meget farlige for regeringens engagement i Irak.

Det gælder, fordi han kraftfuldt, ærligt og kompromiløst angreb den vestlige verdens undertrykkelse af den muslimske.

Som det skete med Griffenfeld, Struense, Pio og Glistrup satte statsmagten retssystemet ind for at eliminere den politisk farlige og dermed uønskede person.

Retskaffen person

Gennem mit to års tætte kontakt til Said Mansour har jeg fået et positivt indtryk af en retskaffen og rettroende person, der var optaget af at kæmpe mod de uretfærdigheder, der blev begået mod hans trosfæller.

Han har aldrig opfordret nogen til at begå vold, tværtimod er han som politisk figur nærmest at sammenligne med Indiens Ghandi.

Men nu fik den danske straffelov så en § 114, der i realiteten gør det strafbart at udbrede kritisk materiale om undertrykkelse af muslimer .

Og Justitsministeren fik held med at få Said Mansour dømt til at udøve denne kritik.

Det store spørgsmål, der rejser sig, er, hvorfor ingen, der er retspolitisk engageret, har rejst sig op og påpeget, at vi med denne dom er stærkt på vej mod et kontrolsamfund, som vi engang kæmpede os ud af.

Er det fordi ofret her er en muslim, der ikke bøjer sig for danske værdier?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her