Læsetid: 4 min.

På vej mod et nyt samfund

5. maj 2006

Intet forandrer sig, alt vil forblive det samme. Politikerne taler beroligende til den ængstelige befolkning: Vi laver reformer for at bevare, vi forandrer for at fremtidssikre. Men ifølge en artikel af professor Ove K. Pedersen i det seneste nummer af tidsskriftet Kritik passer det ikke:

"Sandheden om Velfærdskommissionens redegørelse er," skriver Pedersen: "at den gjorde det klart, at vi i netop disse år oplever et kulturskifte, hvor de grundlæggende begreber for individ og samfund reformuleres."

Kort kan kulturskiftet betegnes som overgangen fra velfærdssamfund til konkurrencestat. Der er ikke tale om et radikalt brud, men en overgang baseret på erfaringer fra den velfærdsstat, der blev etableret efter Anden Verdenskrig. Som Ove K. Pedersen siger til Information:

"Konkurrencestaten reformulerer vores idealer for individ, individualitet og fællesskab. Tidligere var idealet, at velfærdsstaten skulle skabe det medbestemmende og demokratisk deltagende individ. Nu skal velfærdsstaten skabe konkurrencedygtige vilkår for private virksomheder, så vi kan klare os i den globale konkurrence. Tidligere blev individet i velfærdsstaten italesat som demokratisk borger, nu ser man individet som arbejdsressource."

Det sætter nye pædagogiske idealer:

"Individet i konkurrencestaten skal udvikle bestemte kompetencer, som passer til det globale arbejdsmarkeds efterspørgsel. Man skal være fleksibel, mobil, i stand til at lære og man skal være innovativ."

Et pædagogisk greb

Regeringen taler om bevaring af det bestående, men anbefalingerne fra Velfærdskommissionen og Globaliseringsrådet og regeringens eget reformudspil indikerer, at skiftet er ved at finde sted.

- Hvorfor præsenteres denne overgang til en ny værdiorientering ikke for borgerne?

"Sådan har det altid været i det moderne Danmark. Det er en umulig politisk opgave at fortælle borgerne, hvordan de skal indoktrineres fremover. Vi er så lille et land, at vi kan etablere en fælles psykologi. Det går ikke i store lande som USA eller England, men i vores homogene og kulturelt ensartede lille befolkning kan det lade sig gøre. Politikere sidder i lukkede kommissioner og udvalg og beslutter en pædagogik, som skal udbredes gennem institutionerne."

Denne manøvre afdækker ifølge Ove K. Pedersen et liberalt paradoks: På den ene side vil politikerne etablere en fælles psykologisk indstilling, der vil gøre danskerne parate til at klare sig selv fremover. På den anden vil de insistere på, at danskerne skal være selvstændige og selvhjulpne. På den ene side bliver omstillingen tilrettelagt af en socialteknologisk elite oppefra, på den anden side appelleres til selvstændighed nedefra.

- Vi oplever i disse år en massiv tilslutning til velfærdssamfundet. Hvad motiverer overgangen?

"Vi har kunnet iagttage systemfejl i det tidligere velfærdssamfund. Efter Anden Verdenskrig var idealet, at borgerne skulle realisere fællesskabet ved at realisere sig selv. Denne pædagogik har været en succes i den forstand, at alle i dag kræver demokrati og konstant kritiserer demokratiske underskud."

Men vi ser ifølge Ove K. Pedersen tendenser til, at folk ikke realiserer noget demokratisk fællesskab, når de realiserer sig selv:

"Medierne er jo fulde af historier om borgere, hvor selvrealisering er blevet til egoisme. Det ser man i trafikdebatten, i miljødebatten og forbrugerkulturen. Det gælder også tendenser til socialt bedrageri, misbrug af offentlige ydelser og den måde, hvorpå borgere helt åbenlyst forfølger deres egne interesser."

Pædagogikkens systemfejl viser sig i to ekstremer: Den radikale individualisme og den radikale umyndiggørelse:

"Vi ser på den anden side en masse mennesker, der tilsyneladende helt har givet op. Det er folk på permanent overførselsindkomst, der tilsyneladende foretrækker en tilværelse under offentligt formynderi."

- Mener du, at konkurrencestaten har noget bedre at tilbyde den omkring million mennesker, der i dag lever på offentlig forsørgelse?

"Nogle vil blive attraktive for arbejdsmarkedet, når babyboomgenerationen går på pension. Andre vil nu blive længere på arbejdsmarkedet på grund af efterlønsreformen. Men der er en kernegruppe på 2-300.000 som ligegyldigt, hvad der sker, regnes for uegnede til at klare sig på arbejdsmarkedet. Det er klart en systemfejl under den tidligere velfærdsstat, at der blev produceret en kernegruppe på så mange mennesker, som i dag betragtes om diskvalificerede. Det prøver man at rette op på ved, at folkeskolen skal opdrage og kvalificere eleverne til på lang sigt at kunne klare sig på arbejdsmarkedets præmisser. Men når man gennemfører et skifte, som det vi er i gang med nu, ser man først konsekvensen 25, 30 år senere, hvor resultatet af pædagogikken bliver tydelig."

Kritikken bliver reaktionær

Ove K. Pedersen laver i sin artikel i Kritik et rids over tre stadier i det moderne Danmarks historie: Den første fase gik fra 1864 til Anden Verdenskrig. Den drejede sig om at disciplinere borgerne og præge dem med en national kultur og identitet. Som nævnt var projektet for den næste fase at udvikle medbestemmende og demokratiske borgere. Nu handler det om at skabe mobil og innovativ arbejdskraft.

- Kan man sige, at kritikken af de nye udviklingstendenser er reaktionær, fordi den kritiserer konkurrencestatens nye normer med begreber fra den henholdsvist nationalidentitetsprægede stat og efterkrigstidens pædagogiske velfærdsprojekt?

"Bestemt. På det kritiske plan kan man sige, at Dansk Folkeparti aktiverer idealer fra den første fase og Det Radikale Venstre henviser til den anden fases normer. Men overordnet gælder, at alle partier har tilsluttet sig konkurrencestatens krav. Det store svigt kommer efter min mening fra de intellektuelle, som ikke har været i stand til at udvikle nye kritiske målestokke for konkurrencestaten. Når de bortset fra nogle enkelte bruger reaktionære kritiske idealer, er det klart, at de bliver overhalet højre om og mister deres betydning som nogle, der kan gøre en udvikling tydelig og stille fremtidsorienterede krav."

Ove K. Pedersens artikel Velfærdsrapporten som tidsbillede er trykt i Kritik nummer 179, april 2006

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu