Læsetid: 3 min.

Det pæne ja

28. januar 1998

ET NYT EUROPA ser denne dags lys i Danmark. 'Nyt Europa' er nemlig navnet på den komite, som SF'eren Steen Gade lader træde offentligt frem.
Et græsrodsinitiativ kan man ikke kalde det. Men hvor mange foreningsdannelser er fortjent til denne vellydende betegnelse? Det er snarere en standardopskrift, der her bliver fulgt: Ledende personligheder kommer i mindretal i deres egen kreds og søger at fremme deres synspunkter ved at søge tilslutning også uden for kredsen. Sådan blev da forresten også partierne SF og Det radikale Venstre stiftet i sin tid.
Personerne, som Steen Gade i første omgang har appelleret til, repræsenterer ifølge hans indkaldebrev "centrum-venstre", "de socialt og økologisk ansvarlige". Mindre elskværdigt kunne det siges, at der er overvægt af velaflagte medieskinker med velmenende holdninger.

STEEN GADES INITIATIV er endnu et ryk i den retning, at danske EU-delelinjer drejer sig fra de gængse højre-venstre flader. At man betegner sig selv som borgerlig, er ikke mere noget udsagn om, hvor man står i forhold til EU. Tilbage i 1970'erne var borgerlig EU-modstand Retsforbundets niche i folketingspolitik. Nu er nichen blevet en bred platform, hvor Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti hiver tilstrømmende konservative og sågar Venstre-vælgere op. Dele af Det konservative Folkeparti gør en gang i mellem tilløb til at hoppe op på platformen.
Tilsvarende bevægelser har fundet sted på den modsatte fløj. Med manøvreringen af SF ind på ja'et i 1993 håbede John Iversen, Steen Gade og vel også Holger K. Nielsen at give partiet fremdrift i en nutidig progressiv europæiske strømning. Men krængningen var kraftigere, end partiskuden kunne holde til. Og Enhedslisten sejler i sin egen nationale sø. Venstrefløjens europatilhængere er uden velegnet befordringsmiddel og har kunnet kigge efter John Iversen og Johannes Poulsen, der har bjærget sig bort til Socialdemokratiet og de radikale.
Således hjælper Steen Gade SF ved at stifte sin ny komite. Han gør det muligt for socialister at forblive i SF og samtidig engagere sig positivt i EU. Alternativet ville være flugt til andre partier - eller en ny partistiftelse, der ville efterlade det resterende SF og Enhedslisten som tveæggede tvillinger.
Gades initiativ er således i mere end én forstand udtryk for en europæisering af dansk politik. Samtidig med, at han vil skabe et forum for venstreorienteret debat om EU's fremtid, bidrager han til, at vort lands opdeling i tilhængere-skeptikere-modstandere minder mere om det mønster, der kendes fra andre EU-lande. Set under ét er modstand mod EU den europæiske højrefløjs mærkesag.

TIL GENGÆLD giver Steen Gade sin nystiftede komite en indbygget skrøbelighed ved at give den et dobbelt formål. Den skal:
*"skabe debat om og tage initiativer til en international politik, der bekæmper arbejdsløshed, social udstødning, racisme og fremmedhad, fremmer sociale rettigheder, menneskerettighederne og lighed, samt bane vejen for en omfattende økologisk omstilling af produktion, vaner og forbrug. Samtidig skal demokratiet udvides og udvikles. EU skal bruges aktivt til dette."
*"anbefale et ja til Amsterdamtraktaten samt gå ind i kampagnen op til folkeafstemningen den 28. maj 1998."
Risikoen for Gades initiativ er, at det bliver trampet ned i slagsmålet om paragrafferne op til folkeafstemningen: "Hvordan kan netop I påstå, at traktattekstens stk. 2, litra e er en forbedring?"
Ifølge Gades eget oplæg er komitéen ment som en ramme om tænketanke. Men kloge tænketanke afstår fra politiske hundeslagsmål. De tænker.
Og guderne skal vide, at der for centrum-venstre EU-tilhængere er nok at tænke over: Hvordan kan visionen om et ægte demokratisk, socialt og økologisk ansvarligt Europa bryde den hårde virkelighed? Som det også påpeges af de to tyske forfattere til Globaliseringsfælden, er en reformeret union vort bedste håb over for de ildevarslende trusler fra det nuværende EU's nød og elendighed, Østeuropas skrøbelighed, de transnationales hærgen. Men også de to ellers velskrivende forfattere er bedre til at formulere truslerne end til at sætte troværdige ord på håbet. Derfor: Tænk, tænk, tal og tænk, Gade & Komite!
Helheden i den danske EU-debat vil beriges af, at de idealistiske progressive argumenter ikke er modstandernes monopol. Også fordi tilbageværende venstreorienterede EU-modstandere får en ny intellektuel udfordring.
En helt aktuel anledning til europæisk tænkning: Hvorledes er det muligt for vor verdensdel at frigøre sig fra dominansen fra et USA, der helt åbenbart ikke er ved sine fulde fem? dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu