Læsetid: 7 min.

En pærevælling af frygt

31. december 2005

Landets imamer har efter sommerens bombeangreb i London fået mere at skulle have sagt i en offentlig debat, hvor religion, integration og terrorisme blandes sammen i en stor pærevælling. Men den megen fokus på religion udgør en alvorlig trussel for integrationen, advarer forskere og integrationskonsulenter

Sommeren har ikke just udartet sig, som 21-årige Samantha Lewthwaine havde regnet med. Det er sen aften den 6. juli i en forstad til London. Samantha Lewthwaines synes, hendes mand har opført sig så underligt i løbet de sidste måneder, at hun på et tidspunkt har haft ham mistænkt for at have en affære. Hendes to år yngre mand har simpelthen ændret så meget karakter, at hun til tider har svært ved at genkende den "gode og naive muslim", som hun i sin tid forelskede sig i.

Samantha Lewthwaine hører dørhåndtaget gå op. Hendes mand træder ind, går ind på sønnens værelse og kysser ham farvel.

Næste morgen har han efterladt nøglerne til lejligheden.

"Han vidste vel, at han ikke fik brug for dem mere," har Samantha Lewthwaite senere udtalt til den britiske avis The Sun.

Billederne af den storsmilende familiefar Germaine Lindsay med sin lille søn Ali, og en ny baby på vej er et af de største mysterier i historien om de fire mænd, der klokken 8.50 den 7. juli stod bag Storbritanniens første selvmordsangreb. De fire bomber i Londons metro og en enkelt bus, dræbte 56, sårede mindst 700 og lammede Storbritanniens indbyggere - ikke blot på grund af angrebets voldsomhed, men også fordi de fire selvmordsbombere alle viste sig at være britiske statsborgere. Tre med pakistansk og en med jamaicansk baggrund.

Angrebet ændrede på trusselsbilledet af den typiske terrorist. Terrorforskere og politikere udråbte nu med større kraft frustrerede og marginaliserede unge mænd af såkaldt "hjemmeavl" som den største udfordring i terrorbekæmpelsen. Vrede unge mænd der føler sig så fremmedgjorte i samfundet, at de er i farezonen for at blive hvervet til en politisk ideologi.

Som formanden for socialdemokraterne i Holland Wouter Bos udtrykte det i Information tidligere på måneden: "De leder efter en identitetsguide, som de ikke finder hos deres forældre og desværre heller ikke i vores samfundsmodel. Det udnyttes af disse terrorister, som gerne vil gøre denne marginalisering til et religiøst spørgsmål."

Wouter Bos understreger, at islam og terror ikke hænger sammen, men at terrorgrupper misbruger islams navn for at hverve fremmedgjorte unge til deres ideologi.

Han advarer derfor imod at mistænkeliggøre muslimske borgere i de vestlige lande. Det kan nemlig bidrage til at tænde yderligere op i en ideologisk ild, der skubber flere i favnen på radikal islamisme.

"Vores bedste allierede i kampen mod denne terror er de moderne, moderate muslimer, som vi må række hånden ud til. Disse menne-sker er ikke en trussel mod vort samfund, de er vore bedste venner i forsøget på at redde samfundet. Hvis vi mister partnerskabet med de moderate og liberale muslimer, så taber vi kampen," siger Wouter Bos.

Bombeangrebet i London har da også haft en klar indflydelse på politikeres villighed over for at mødes med religiøse forkyndere. Storbritanniens Tony Blair har holdt møder med britiske imamer for at diskutere, hvordan man kan sende den radikale islamisme på tilbagetog. Og inspireret af Blair holdt statsminister Anders Fogh Rasmussen i september et møde på Marienborg med 18 imamer, politikere og foreningsrepræsentanter med kontakt til muslimer i Danmark.

"Der er helt klart kommet en øget vilje til at mødes med muslimer, når vi taler om så alvorlige spørgsmål som terror," siger imam Fatih Alev, der selv deltog i mødet på Marienborg.

Ved bordenden sad statsministeren - på trods af, at han sidste år blankt afviste at ville mødes med religiøse ledere. Bombeangrebet i London ser imidlertid ud til at have sat en ny politisk dagsorden, hvor frygten for hjemlig terror begået af "hjemmeavl" overstiger Foghs gamle principper.

"Angrebene i London har smittet af herhjemme. Det kan vi jo blandt andet helt klart se med Marienborg-mødet," siger integrationskonsulent Manu Sareen.

Udover imamernes deltagelse ved Marienborg mødet bærer selvmordsbomberne i London også en stor del af ansvaret for, at regeringen nedsatte en embedsmandsgruppe, der skulle fremsætte forslag til en øget indsats mod terror. Forslag, der lå til grund for regeringens kontroversielle udspil til en ny terrorpakke i midten af november måned.

"Der er ikke nogen tvivl om, at mange unge muslimer opfatter terrorpakken som om, det er dem, der sigtes til og dem, der endnu engang mistænkeliggøres," siger Manu Sareen.

Kort efter sommerens terrorangreb i London betror en af Manu Sareens kollegaer sig til ham: Kollegaen frygter at tage metroen herhjemme.

"Jeg har det præcis samme måde," svarer Manu Sareen.

De to kollegaer smiler til hinanden.

"Er det rigtigt - du er også bange for at blive sprængt i luften i metroen," spørger kollegaen.

"Nej, jeg er bange for at blive beskyldt for at være en terrorist, der vil sprænge metroen i luften."

Den lille anekdote er umiddelbart en sjov lille historie, men der gemmer sig et alvorligt gran af alvor bag den, fortæller Manu Sareen: "Terroren har ikke ramt det vestlige samfund i nær så høj grad, som den har ramt muslimerne. Hver gang folk ser en muslim på gaden i dag, ser de jo en potentiel terrorist."

Han mener langtfra, at det er nok at række en hånd ud til moderate muslimer for at bekæmpe tilslutningen til en radikaliseret form for islam.

"Den typiske potentielle terrorist er en vred ung mand, der er marginaliseret og har voldsomme sociale problemer. Det er naivt, for ikke at sige direkte tåbeligt, at tro, at man kan forhindre ham i at blive terrorist ved at mødes med moderate muslimer - det forbedrer jo ikke hans sociale vilkår," siger Manu Sareen og tilføjer: "Man er jo nødt til at skabe et alternativt til armodet, hvis man vil undgå terrorisme herhjemme."

At debatten om integration i stigende grad blandes sammen med religiøse spørgsmål er generelt en farlig tendens, der risikerer at bombe integrationen flere årtier tilbage, advarer Manu Sareen og flere andre integrationssagkyndige.

På trods af sin egen rolle som religiøs forkynder mener Fatih Alev også, at religion og imamer fylder for meget i den danske debat om integration, islam og terror.

"Selvom imamer som Abu Laban, Abdul Wahid Pedersen og undertegnede blot leder en fredagsbøn for nogle få hundrede mennesker, kommer det i medierne til at se ud som om, vores ytringer har en betydning for den almene muslim i Danmark - et stort flertal af de danske muslimer er jo verdslige og kommer slet ikke i moskeerne," siger Fatih Alev.

Udviklingen er en uheldig og uundgåelig konsekvens af den nye verdensorden efter 11. september, lyder det fra formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Sükrü Ertosun. Angrebene på World Trade Center har nemlig sat en religionskrig i gang som følge af en øget mistænkeliggørelse af muslimer, siger han. En mistænkeliggørelse der udgør en sprængfarlig cocktail for integrationsarbejdet.

"Religion er jo noget, som folk har i deres hverdag. Og muslimer kan godt finde ud af at adskille religion og arbejde. Når vi har en statsminister, der udtaler, at muslimer må lære, at det ikke går at bede fem gange om dagen på arbejdet, så blæser han religionens betydning for integrationen helt ud af proportioner - det største problem er jo, at mange indvandrere slet ikke kan få et job i første omgang," siger Sükrü Ertosun.

Han understreger, at terrorister ikke repræsenter islam, men "misbruger islam i politisk øjemed". I forbindelse med foredrag om kulturmøder på forskellige arbejdspladser støder Sükrü Ertosun imidlertid jævn-ligt på folk, der hårdnakket påstår, at terror-isme er en naturlig del af islam: "Men det er jo klart, at når de ledende politikere kon-stant problematiserer islam, så smitter det af på befolkningen. Jeg møder for eksempel arbejdsgivere, der siger: 'Jeg gider ikke have en muslim ansat, der beder fem gange om dagen'."

Sükrü Ertosun spørger som regel de pågældende arbejdsgivere, om de nogensinde har spurgt jobansøgerne, om de reelt beder fem gange i løbet af en arbejdsdag.

"Svaret er som regel 'nej'. Antagelser alene er altså med til at holde indvandrere udenfor arbejdsmarkedet, fordi fordommene er så store," siger Sükrü Ertosun.

Når en arbejdsgiver i dag står med en jobansøgning med navnet Mohammed i hånden, er den traditionelle frygt for kulturelle barrierer nemlig i høj grad skiftet ud med en skepsis over for personens eventuelle religiøse tilhørsforhold. Det forklarer Marco Goli, der er forsker i indvandreres tilknytning og adgang til arbejdsmarkedet ved Roskilde Universitetscenter. Kuverten med det fremmedklingende navn kan derfor meget vel havne i papirkurven i uåbnet tilstand.

"Nu var man endelig ved at komme af med en stor del af arbejdsgivernes årtier gamle fordomme over for indvandreres kulturelle bagage, og så er den bare blevet erstattet af religiøse fordomme," konstaterer en ærgerlig Marco Goli. Ogh det bidrager til et yderliger opdelt samfund, forklarer Marco Goli: "Hvis barriererne for at kunne blive en del af samfundet bliver så høje, at det bliver uoverskueligt at komme over dem, holder mange op med at kæmpe - så gider de simpelthen ikke længere." siger Marco Goli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu