Læsetid: 5 min.

Pakistan sætter turbo på atomvåbenkapløbet

Pakistan er i gang med en voldsom udbygning af sit atomvåbenprogram. I fremtiden vil det ustabile land kunne producere omkring 50 plutonium-bomber om året. "En ny fase af atomkapløbet i Sydasien er kickstartet," siger en ekspert
26. juli 2006

"Vi vil være en atommagt, om vi så skal æde græs, blade eller helt sulte," sagde den tidligere pakistanske premierminister, Zulfiqar Ali Bhutto efter nabolandet Indiens første atomprøvesprængning i 1974.

I 1998 blev første del af planen til virkelighed, da Pakistan afprøvede sin første atombombe, og nu tyder det på, at den pakistanske drøm om at kunne matche ærkefjenden Indien militært endelig bliver opfyldt.

Nye satellitfoto afslører nemlig, at pakistanerne er i færd med at bygge en ny reaktor, der årligt kan producere plutonium nok til 40-50 bomber - tyve gange mere end landets nuværende kapacitet.

"Pakistan er rykket op i en helt ny liga i den internationale atomklub. De kan nu producere deres eget brændstof og det kan kickstarte et alvorligt atomkapløb mellem Indien og Pakistan," siger den amerikanske atomvåbenekspert David Albright og konkluderer: "Der er intet til hindring for, at vi i de næste år vil få flere hundrede atombomber i Sydasien. Det er en stærkt bekymrende udvikling."

Omfattende udbygning

David Albright er leder af den uafhængige amerikanske tænketank, Institute for Science and International Security (ISI), der har analyseret billeder fra den private satellit Digital Globe.

Ifølge instituttets reaktor-eksperter dokumenterer de, at der er en omfattende udbygning af atomanlæget Khushab i gang i delstaten Punjab. Eksperterne konkluderer, at Pakistan inden længe vil være i besiddelse af en 1.000 megawatt stor såkaldt tungtvandsreaktor, der årligt vil kunne producere op imod 200 kilo af det kraftige atombrændstof plutonium.

Den pakistanske regering ville mandag hverken be- eller afkræfte udbygningen, men regeringens talskvinde, Tasnim Aslam, havde dog en enkelt kommentar til de pakistanske medier. "Vi har et atomanlæg i Khushab, så det burde ikke være nogen stor overraskelse. Pakistan er en atomvåbenstat. Det er jo et velkendt faktum," sagde Aslam.

Kapløb mellem fjender

Pakistan meldte sig ind i klubben af atommagter i maj 1998 som reaktion på en række prøvesprængninger fortaget af naboen og ærkefjenden Indien. De to lande har udkæmpet tre krige inden for de sidte 60 år, og i 2002 kom de meget tæt på en atomkrig.

Ifølge den indiske atomvåbenekspert, Praful Bidwai, er der nu stor riskiko for, at subkontinenets atomvåbenbeholdning vil vokse eksplosivt. "Den pakistanske udbygning giver de indiske atomhøge yderligere vind i sejlene, og der er ingen chance for, at Indien vil lade sig overhale af Pakistan på atomområdet," konkluderer Praful Bidwai.

Han er overbevist om, at de indiske myndigheder har vidst, hvad der var under opsejling på den anden side af grænsen. Bidwai ser Indiens igangværende forhandlinger med USA om udviddet atomsamarbejde som en direkte reaktion på Pakistans nukleare vokseværk.

"Hvis aftalen går igennem, vil Indien kunne importere amerikansk atombrændstof til sine civile reaktorer og bruge al sit eget uran til at producere bomber. Hvis Pakistan kommer i bekneb, er det meget sandsynligt, at Kina endnu engang vil tilbyde at hjælpe. Vi er ved at udvikle en nuklear krudttønde, drevet frem af flere store magter og modstridende interesser," konkluderer Bidwai.

Den indisk-amerikanske Atomaftale blev til under præsident George W. Bushs besøg i Indien i foråret. Aftalen, der blandt andet skal åbne for teknisk samarbejde og handel med atombrændstof, er kontroversiel, fordi Indien har nægtet at underskrive den internationale aftale imod spredning af atomvåben, NPT. Derfor er aftalens realisering betinget af, at den amerikanske kongres stemmer for en særlov. Bush har længe været varm fortaler for et udviddet atomsamarbejde med Indien. Den officielle begrundelse er, at samarbejdet vil hjælpe Indien til at tilfredsstille sit sit gigantiske energibehov og give den amerikanske atomindustri ordre i bogen. Men flere eksperter peger på, at USA også ser store strategiske fordele i et stærkt nukleart Indien som modvægt til Kina og som garant imod en islamisk magtovertagelse i det skrøbelige Pakistan.

USA's blinde øje

For to år siden indrømmede den pakistanske atomvidenskabsmand Abdul Qadeer Khan, at han havde medvirket til salg af atomart materiel og know-how til lande som Libien, Iran og Nordkorea. Der har derfor fra amerikansk side været bekymring for, om Pakistan igen kunne finde på, at hjælpe fjentligt stillede stater med at opbygge deres atomprogrammer. Men noget tyder på, at iveren for at få den indiske aftale i hus har givet Pakistan større spillerum. Mandag erkendte de amerikanske myndigheder nemlig, at de "i et stykke tid" har været vidende om de pakistanske planer. "Men vi fraråder den miltære brug af anlægget," tilføjede Det Hvide Hus' talsmand, Tony Snow, på et pressemøde.

David Albright mener, at den udtalelse er absurd. "Man producerer ikke våbenegnet plutonium for ingenting. Pakistanerne har aldrig langt skjul på, at de ønsker at udbygge deres militære program," siger Albright, der finder den amerikanske passivitet dybt bekymrende. " Igen har Bush-regeringen valgt at se den anden vej, når en af dens 'venner' skruer op for de nuklare ambitioner. Det er dybt problematisk, når vi samtidig prøver at holde Iran og Nordkorea fra at anskaffe sig atomvåben."

-Men Pakistan er jo et meget ustabilt styre og der er vel en begrundet frygt for sikkerheden omkring deres anlæg. Hvorfor vil Bush-regeringen acceptere at de skuer yderligere op for atomprogrammet?

"Det er et spørgsmål om proiritering. De var nervøse for, at kongresen ville stemme imod den indisk-amerikanske atomaftale, fordi de ville tolke den pakistanske udbygning som et udtyk for, at der er et tiltagende atomkapløb i regionen. Regeringes rådgivere har tænkt, at man kunne tage sig af 'problemet Pakistan' senere. Men igen har Bush-regeringen satset på den type kortsigtetede løsninger som altid fejler og skaber farlige nye scenarier," konkluderer den amerikanske atomvåbenekspert.

Trussels-klima

Der har i de seneste år været en opblødning i forholdet mellem Indien og Pakistan, men det historiske fjendskab er blusset op igen, efter tegn på at det var en terrorgruppe med rødder i Pakistan, der stod bag bomberne tidligere på måneden i den indiske megaby, Mumbai, der kostede over 200 menneskeliv. Indien aflyste et planlagt møde mellem de to landes udenrigsministre og udsatte fredsdialogen på ubestemt tid. Den pakistanske regering har lovet at bidrage aktivt til at fange de formodede gerningsmænd og opfordrer Indien til at genoptage fredsforhandlingerne. Men presseforlydender om at Indien vil sende hemmelige specialstyrker ind over grænsen for at tilintetgøre påståede terrortræningslejre i Pakistan fik mandag den pakistanske regering til at tage fløjlshandskerne af. "Ingen skal lave den fejl at tro, at Pakistan vil tillade aktioner på sit territorium," sagde en talsmand på et pressemøde. Han kaldte det højst uansvarligt af Indien at overveje noget sådan og spurgte: "Vil de have en atomkrig i regionen?"

Ifølge rapporten fra ISIS begyndte byggeriet af den nye pakistanske reaktor i 2000 og den ventes at være klar til produktion indenfor et par år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu