Læsetid: 4 min.

Palæstinensiske magthavere forværrer den interne strid med nye provokationer

Hamas og Fatah har med striden om en palæstinensisk folkeafstemning om Israel sat hårdt mod hårdt. En afgørende frist udløb ved midnat, natten til i dag
6. juni 2006

TEL AVIV - Der er lagt op til den hidtil største konfrontation i palæstinensernes interne magtkamp. En strid som har stået på siden parlamentsvalget i slutningen af januar.

Situationen er så alvorlig, at mange iagttagere er enige om, at det meget vel kan ende i regulær borgerkrig.

Striden står mellem Hamas, der vandt en overraskende sejr ved valget, og det indtil da regerende Fatah, som lige siden har befundet sig i opposition, men samtidig har søgt at bevare en magtposition i et tydeligt forsøg på at skabe grundlaget for et politisk comeback. Mens Hamas har sat sig til rette på regeringsposterne, har Fatah således søgt at koncentrere så megen magt som muligt omkring præsidentembedet, som bevægelsen endnu sidder på i skikkelse af Mahmoud Abbas.

Og det er denne tvekamp, som nu har nået et foreløbigt klimaks ved udløbet af det ultimatum, hvori Abbas gav Hamas-regeringen en frist indtil i aftes ved midnat til at træffe valget mellem at acceptere 1967-grænserne som udgangspunkt for nye forhandlinger med Israel, eller at se dette spørgsmål lagt ud til folkeafstemning på præsidentens initiativ.

Livline til Hamas

Som forventet afviste Hamas lige fra begyndelsen at høre tale om dette ultimatum. At anerkende 1967-grænserne som forhandlingsudgangspunkt ville nemlig være det samme som en de facto-anerkendelse af staten Israel, hvilket Hamas ikke ønsker. Og netop denne ideologiske modstand mod anerkendelse af modparten, som PLO og dermed også Fatah måtte afblæse op til Oslo-aftalerne i begyndelsen af 90'erne, er hovedårsagen til at både Israel og det meste af den vestlige verden har afbrudt pengeoverførsler og donorudbetalinger til selvstyret.

Formelt er det derfor tydeligvis Mahmoud Abbas' hensigt med sit ultimatum at tvinge Hamas over denne ideologiske tærskel. En livline til Hamas, har han kaldt sit initiativ, der ville kunne få den islamiske selvstyreregering ind i det gode politiske selskab. Men bag formalia er der ligeså klart nogle politiske overlæg, der har forudset, at Hamas ikke vil kunne acceptere det ultimative krav uden at begå ideologisk selvmord, og her er det, situationen bliver farlig. Det er meget højt spil på begge sider.

Til grund for sit ultimatum har Abbas benyttet det såkaldte fangedokument. Det er en erklæring, som for en lille måned siden blev formuleret af palæstinensiske ledere fra både Hamas og Fatah, som sidder i israelske fængsler og som med netop et fælles krav om 1967-grænserne udtrykte hvad palæstinensiske iagttagere ser som en bred folkelig holdning. Hamas vandt sin store valgsejr på en række sociale budskaber og krav om reformer i ledelsen, og ikke så meget på sine holdninger til Israel, hvor befolkningen stiller sig langt mere pragmatisk, og dette er nu ved at slå igennem.

Højspændt gadeplan

Det kom til demonstrationer, der blev til gadekampe mellem Fatah og Hamas og som nu dagligt koster menneskeliv.

I går gik omkring 100 Hamas-folk så vidt som at storme og ødelægge den statslige palæstinensiske tv-stations kontorer i Khan Younis i Gaza. Stationen er kendt for at være kontrolleret af Fatah.

Der er opstået en kolossal bitterhed mod Hamas blandt de 165.000 offentligt ansatte, der i tre måneder ikke har fået løn, fordi selvstyrets kasser er tomme. Ganske vist har selvstyrets banker i de seneste dage påtaget sig opgaven at udbetale en del af lønningerne, men dette afvises af Fatah som en lappeløsning uden effekt på længere sigt så længe de internationale garantier ikke er til stede.

Situationen er derfor, at et højspændt gadeplan afventer næste træk fra parterne, og at udviklingen meget vel kan gå mod en kraftig forværring. I fald Hamas finder en politisk udvej til at komme det vanskelige ultimatum i møde, kan dette være en optakt til dannelse af en samlingsregering med Fatah som deltager. Men dette vil også skabe bitterhed blandt Hamas-tilhængere, hvor ikke mindst bevægelsens nye milits på Gazastriben vil føle sig forrådt og derfor hurtigt vil kunne få sit eget militante liv.

Tilbage til Kaddoumi

Tager Mahmoud Abbas derimod initiativet til at iværksætte den nævnte folkeafstemning, vil dette kunne opfattes som en opfordring til Hamas-regeringen om at gå af. Dette er særlig kompliceret, idet Abbas i slutningen af sidste uge rejste til Tunis og der skaffede ny samling i Fatah ved at genoprette sine forbindelser til bevægelsens generalsekretær Farouk Kaddoumi. Et stykke før januarvalget skød Abbas Kaddoumi fra sig ved fratage denne sine internationale beføjelser for at styrke sin egen udenrigsminister. I dag sidder Hamas' udenrigsminister formelt med disse beføjelser, så ved at trække Kaddoumi ind igen, udfordrer Abbas Hamas-regeringen og øger de mange spændinger.

Sidst har den egyptiske præsident Hosni Mubarak givet affæren sit bidrag ved søndag at møde Israels ministerpræsident Ehud Olmert i Sinai. Formelt drejede dette møde sig om Olmerts unilaterale plan for Vestbredden, hvilket Mubarak valgte ikke at have indvendinger imod ved at sige meget lidt. Men vigtigere i denne sammenhæng er, at den egyptiske leder også sagde, at hvis forhandlingsvejen ikke fører til noget, må man finde andre muligheder.

Dette er i høj grad en udtalelse, som er åben for fortolkninger. Men idet Mubarak følger den op ved at iværksætte en ny bølge anholdelser mod Det Muslimske Broderskab, som er Hamas' egyptiske ophav, kan han nok siges at have henvendt sig tydeligt til Hamas, der dog kun ser ud til at ville lade magtkampen fortsætte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her