Læsetid: 7 min.

Panik i EU-dammen eller dansk snusfornuft

Formanden for Europaudvalget, Elisabeth Arnold, har lært meget af perioden efter nej'erne til EU-forfatningen: Over-raskende mange danskere hungrer efter at tale om EU og udenrigspolitik i det store perspektiv - befriet fra den evige skyttegravskrig mellem 'ja' og 'nej' til EU. Hun er opmuntret, og hendes tro på befolkningens fornuft er ikke blevet mindre
28. april 2006

I juni sidste år efter de to nej-folkeafstemninger i Frankrig og Holland om EU-forfatningen besluttede EU officielt time out. Tænkepause. Refleksionsperiode. Borgernes dagsorden.

-Er det ikke enten lige lovligt idealistisk eller optimistisk at forvente, at danskerne vil bruge deres sparsomme fritid til at engagere sig i en overordnet Europa-debat i anledning af, at en superforfatning er faldet sammen og en ny endnu ikke opstået af asken ?

Elisabeth Arnold, formanden for Folketingets Europa-udvalg bider ikke på:

"Nej, sådan kan man ikke stille det op. Men for det første er det jo mere eller mindre en bunden opgave. Pausen skal bruges til at skabe debat om EU's fremtid, og hvert EU-land skal igangsætte en række initiativer, som skal fremme denne debat. Det har vi politisk bredt besluttet samlet i initiativet om Borgernes Dagsorden, som er det bredeste, men langt fra det eneste initiativ, finansieret af de 17 mio. kroner, som vi besluttede at bruge til debatten, nu den folkeafstemning om traktaten - som pengene ellers skulle have været brugt til - blev aflyst."

Ikke vores bord

"Formålet med Borgernes Dagsorden er at skabe en lang række forskellige arrangementer, som tilsammen skabe rammerne for, at borgerne kan diskutere Europas fremtid med hinanden og med politikerne. Og vi er faktisk det eneste land sammen med Irland, som har fremlagt en åben og organiseret plan for, hvordan tænkepausen skal bruges. I de 23 andre lande ved vi ikke, hvordan de gør. Mit bud er, at de er temmelig rådvilde. Og i de 14 lande, som allerede har ratificeret den nye forfatning, er holdningen også lidt, 'hvorfor skulle vi diskutere noget i tænkepausen. Vi har jo godkendt traktaten, problemet ligger ikke hos os-'"

- Er det ikke en politikers pligt at gå forrest? At lede debatten med nogle forslag til f.eks. traktater, som vælgerne kan tage stilling til?

"Vi politikere har da en pligt til at diskutere med befolkningen, når vi står med folkelige afvisninger af det europæiske projekt. Vi EU-politikere bliver altid beskyldt for at være elitære. Det bliver altid sagt, at vi ikke ved, hvad der rører sig i befolkningen og ikke lytter til folket. Gennem seks smertefulde danske folkeafstemninger og til daglig. Og nu har vi besluttet, at vi vil lytte. Vi vil høre hvad, der gør folk glade, vrede, bekymrede eller forhåbningsfulde. Vi vil vide, hvad de synes, der er vigtigt, og måske knap så vigtigt."

Vil Torsminde overleve

- Har du fået noget at vide ved de møder, du nu selv har deltaget i, som du ikke vidste i forvejen ?

"Ja! Jeg har mødt velforberedte, engagerede, vidende og entusiastiske mennesker. Folk, som virkelig havde tænkt over tingene. Der var måske ikke så mange, som når der er folkeafstemning. Til gengæld var deltagerne super opsatte på en ordentlig debat. Det har været helt igennem opmuntrende," indleder hun.

- Du har vel mest mødt den velformulerede, veluddannede elite, der i forvejen interesserer sig for EU, folk af EU-bevægelserne og nørderne fra uddannelsesinstitutionerne og ungdomspartierne?

"Du tager helt fejl! Slet ikke. Jeg har mødt ganske almindelige mennesker, som var dybt interesserede i udenrigspolitik. En lyst, mange af dem ikke fik stillet i dagligdagen, og det var netop det, der var så opmuntrende ved møderne. Nogen havde måske læst noget, der havde fanget deres interesse, og nogle havde andre personlige grunde. Jeg kan fortælle dig en historie, der illustrerer det: Vi havde et virkeligt godt møde i Skærum Mølle i Ulfborg helt ude ved Vesterhavet. Bagefter kom der en gammel fisker op til mig. Han sagde: 'Hvor var det skønt endelig at få lov til at diskutere udenrigspolitik. Det er der ingen her i Ulfborg, der gør ellers. Debatten her handler altid om én ting: Vil Torsminde overleve?"

"Hans erfaring var, at, hver gang nogen diskuterede EU på de kanter, handlede det om, hvorvidt fiskerlejet, der naturligvis er afhængigt af EU's fiskekvoter, har en fremtid, aldrig om de store, overordnede spørgsmål, som han rent faktisk var interesseret i. Ved det møde følte jeg virkelig, at jeg havde en mission. Der er mange, som interesserer sig for udenrigspolitik, men de har svært at finde nogen at diskutere de store spørgsmål," beretter hun, og fortsætter:

"Vi har også haft nogle forrygende møder på højskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. Disse halvvoksne unge, som er lige ved at få stemmeret, er dybt interesserede i udenrigspolitik og i Europas fremtid. Det har simpelthen været en ren fornøjelse. Det har i den grad været umagen værd."

Europa-høringen 2006

- Og så gør det ikke så meget, at nogen af møderne har været dårligt besøgt, hvis man skal tro avisomtalerne?

"Nu har kriteriet ikke været, at alle møderne skulle være tilløbsstykker. Vi har i Europa-udvalgets regi holdt nogle møder i Landstingssalen, hvor det, du før kaldte nørderne, altså eksperterne, er mødt op - nogen gange talstærkt som ved et meget spændende møde, vi havde om EF-Domstolens rolle, og andre gange mere beskedent, som ved et om komitologi. Men det møde holdt vi også for selv at blive klogere i Europa-udvalget, og det skal vi have lov til."

Danskere med udsyn

En opinionsmåling viser, at danskerne ved fremtidige udvidelser af EU først og fremmest lægger vægt på:

- At de nye medlemslande lever op til kriterierne om demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder.

- Dernæst at udvidelsen bidrager til at skabe fred og stabilitet.

- Det tredjevigtigste, at en optagelse i EU vil gavne ansøgerlandets politiske og økonomiske udvikling og sikkerhed.

"Nederst på listen, kan jeg fortælle dig, lå emnerne: Om landet er kristent og om deler danskernes kultur. Det er da opmuntrende og vidner om, at danskerne faktisk er mennesker med et vist udsyn."

Derudover viser undersøgelsen, at ifølge danskerne er EU's fire vigtigste opgaver:

- Bekæmpelse af international terrorisme.

- Grænseoverskridende miljøproblemer.

- Forskning- og teknologisamarbejde.

- Skabelsen af social tryghed i Europa.

- I bunden af listen, som i alt havde 15 emneområder, ligger den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Efter pausen - hvad så?

Da det ikke er muligt at få den smilende Europa-udvalgsforkvinde til at ytre et eneste kritisk ord om tænkepause-diskussionen, prøver vi et andet emne:

- Hvad skal der ske efter refleksionsperioden er forbi? Analysen er, at Europa ikke kan komme videre med traktatdiskussionerne, før der har været fransk præsidentvalg i juni 2007?

"Måske skal vi involvere politikerne mere. Det kunne man godt forestille sig, men man skal bare ikke underkende, at man får en masse ud af at sætte en debat i gang og så lytte. I øvrigt er vi heller ikke selv færdige til sommer. Men når det er sagt, vil jeg naturligvis meget gerne som radikal politiker i gang med at diskutere helt konkret i forhold til den faldne forfatning, hvad der skal ske med den."

- I radikale gik jo varmt ind for EU-forfatningen. Er der noget, I nu går ind for at ændre, fjerne eller lægge til ?

"Jeg vil ikke blive alt for konkret og foregribe den debat, vi skal have efter sommeren, men jeg tror vi i Folketinget kunne blive enige om at præcisere EF-Domstolens rolle og kompetencer. Men derudover vil jeg ikke nu gå ind i alle de spekulationer, der er om mini-traktat eller botanisering (også kaldet 'kirsebærplukning', red.) i forslagene. Det er for tidligt. Blot kan jeg ikke personligt forestille mig, at man kan fremsætte en samlet, uændret traktat. Den tror jeg ikke på. Jeg mener, at det argument, som er bedst i forhold til behovet for at få en ny traktat, er 'forenkling'. Den eksisterende søjlestruktur er simpelthen vanvittig svær at få hold på og forklare. Det er et godt argument for at få vedtaget en ny, og mere gennemskuelig traktat."

Vækst er det vigtigste

- Nu du ikke vil give dit bud på en ny traktat, vil du så give dit personlige, politiske bud på EU's vigtigste opgave ?

"Det er at få gang i Lissabon-processen (EU's arbejdsprogram om, at EU som helhed bliver verdens stærkeste vidensbaserede økonomi, red.). Ingen tvivl om det. Nogle steder i Europa går det godt, andre mindre godt. Udviklingen i Frankrig lige nu f.eks. er deprimerende. Modstanden mod fleksibiliteten af et rigidt arbejdsmarked og den manglende sociale dialog lover ikke godt. Her har EU en opgave. Det samme i spørgsmålet om det grånende Europa, og at der fødes for få børn i EU. Det er et fælles problem, som vi må tackle i fællesskab, nøjagtigt ligesom forbedringerne i beskæftigelsen, kvinders og immigranters deltagelse på arbejdsmarkedet, forskning, uddannelse og så videre. Det er den nationale vilje i medlemslandene, den er gal med. Og vi ved det alle."

"Østrigs kansler, Wolfgang Schlüssel, sagde det så glimrende ved et møde i Bruxelles forleden: 'Vi ved alle, hvad der er nødvendigt; vi ved bare ikke, hvordan vi skal blive genvalgt, hvis vi gør det'. Her har demokratisk valgte politikere en stor opgave."

"Vi skal forberede befolkningen på de nødvendige velfærdsreformer. Det er vi ikke helt så dårlige til i Danmark, men vi kan have glæde af samarbejdet med de andre medlemslande. Det ser vi, når vi diskuterer velfærd - henvisninger og det at kunne trække på andre landes erfaringer, er et tilskud til debatten".

Hvis Elisabeth Arnold, skal opsummere hele sin tænkepause-erfaring til én sætning, tilbyder hun følgende med et bredt grin:

"Den danske diskussion har ikke gjort min tro på befolkningens fornuft mindre."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her