Læsetid: 4 min.

Panikker i moralisternes paradis

Sædernes forfald, familiens opløsning, porno i det offentlige rum og konsulers erindringer som national skandale: engelsk sociologisk værk afdækker, hvorfor vi bliver så hurtigt forargede og oplever konstante trusler mod vores moralske orden
19. oktober 2005

Voldelige indvandrerbander vil overtage hele Sjælland, og fugleinfluenzaen er på vej mod køledisken. Der bliver længere og længere ud i den lokale virkelighed. Sidder man lidt på afstand og inde foran fjernsynet bliver der farligere og farligere derude: Man hører om 'massevoldtægter', legepladserne flyder med kanyler, og de store piger går klædt i g-streng, mens drengene drikker stærk alkohol, der smager som sodavand. Man har også hørt historier om skolepiger, der tilbød oralsex for en burger og om narkotika i det danske forsvar. Hvis man holder op med at gå ud i den farlige lokale virkelighed, er man helt overladt til fjernsynet. Og så tør man slet ikke gå derud til sidst.

Der gives et sociologisk begreb til beskrivelse af disse undergangsscenarier for vores sædelige orden: Man taler om moralsk panik. Som den engelske sociolog Kenneth Thompson skriver i Moralsk panik, der nu udkommer på dansk:

"I ordene 'moralsk panik' ligger indikationen af, at truslen er noget, som kan true det, som samfundet finder ukrænkeligt eller grundlæggende. Grunden, til at man kan kalde det en moralsk panik, er for præcist at påpege, at det man ser som en trussel ikke er noget, som truer det verdslige, såsom det økonomiske udkomme eller undervisningsstandarden, men en trussel mod selve samfundsordenen eller i det mindste en idealiseret (ideologisk) opfattelse af en del af den."

Mønstret

De moralske panikker viser sig som trusler mod kernefamilien, mod seksualmoralen, mod vores etiske enigheder, mod vores pædagogiske principper eller mod vores idealforestillinger om det trygge liv. De udløses ved et indbrud af noget, der gør samfundets moral og orden til 'offer'. Massemedierne producerer systematisk moralske panikker.

Sociologen Stanley Cohen skitserede allerede i 1972 den moralske paniks kronologi: Først introduceres en trussel mod 'samfundets værdigrundlag'. Som en slags logo for den nye trussel skabes en let genkendelig figur, som går igen i de forskellige elektroniske og trykte medier. Derefter accelererer bekymringen til ængstelse, og ansvarlige myndigheder afkræves en reaktion, som kunne være en fyring eller en ny lov. Panikken enten forsvinder sporløst igen eller ender med forandringer i den sociale orden.

Nu er det som bekendt ikke nogen ny historie, at samfundets sædelighed ødelægges af fremmede fra andre lande, af teknologiske udviklinger eller af de unge menneskers nye løssluppenhed. Men Kenneth Thompson anfører to årsager til, at de moralske panikker accelererer i vores samtid: For det første går det nu hurtigere end før. Den ene uge er hele Danmark fuldstændigt chokerede over Jørgen Leth som trussel mod alle væsentlige danske værdier. Ugen efter kan det sagtens være de forfærdeligt kønsdiskriminerende 'burkaer', som de fleste har set på fjernsynet og langt de færreste konstateret i den sociale danske virkelighed. For det andet er de nye panikker mere omfattende end tidligere. Det er ikke længere forbeholdt bedsteforældre og repræsentanter for de gamle værdihierarkier at klage over sæderne forfald: Homoseksuelle beklager indvandreres formodede diskrimination, børnefamilier er truet fra alle sider, og alle risikerer at blive udsat for porno i det offentlige rum. Panikken er blevet et demokratisk fænomen.

Konfronteret med endnu en ny panik vil man forsvare og bevare den gamle orden. Panikkerne afslører ikke moralske eller sociale problemer i vores fungerende praksis, men afdækker det nye som en ond trussel. Uretfærdighed afdækkes ikke som strukturel udfordring i den etablerede orden, men som det der kommer udefra og vil ødelægge vores orden. Moralister trives under moralske panikker. Kriminelle udlægges ikke som produkter af socialt og kulturelt uacceptable omstændigheder, men som umoralske trusler mod de herskende absolut acceptable omstændigheder. De mange kriminalsager i nyhedsudsendelser og dokumentarprogrammer med politimænd som helte betegner den nye indstilling til lov og orden i samfund præget af moralsk panik.

Thompson kobler den nyliberale entreprenørkultur med den nykonservative drøm om retur til de gamle familieværdier. Det enkelte menneske skal personligt måle sit livs kvalitet på sin professionelle performance, men i det private liv være forankret i en rigtig kernefamilie. Både entreprenørkulturen og familieromantikken legitimerer sig som opgør med 'the nanny state', altså den gammeldags omklamrende og alt for socialdemokratiske velfærdsstat.

Markante ideologiske ledere som Margareth Thatcher og Ronald Reagan kombinerede den moralistiske optik på privatlivet med det liberalistiske blik på borgeren som iværksætter. Denne kobling åbnede for en moralsk fordømmelse af de socialt udstødte, der levede uden for traditionelle familierelationer og ikke realiserede sig selv som selvstændige erhvervsdrivende.

Risiko og diskurs

Kenneth Thompson gennemgår i Moralsk panik de seneste tiårs panikker fra den engelske offentlighed: fra den klassiske moralske panik over 'anderumper' og 'læderjakker' over de unges opførsel generelt frem mod aids og til angsten for de nye voldelige kriminalitetsformer i bander og opmærksomheden på pædofile. Han kombinerer Ulrich Becks refleksioner over risikosamfundet med Michel Foucaults analyser af, hvordan diskursive formationer bliver til.

Bogen er en fremragende analyse af forholdet mellem socialpsykologi og teknikker i massemedierne, som også i Danmark synes at bestemme meget af udvekslingen i det offentlige rum. Til slut forklarer han de moralske panikker som funktioner af forskellige moderniseringsprocesser:

Udviklingen af nye massemedier og deres interne konkurrence, indvandringerne og overgangen til mere eller mindre multikulturelle samfund og de økonomiske dereguleringer. Men bogens svaghed er, at Thompson ikke tænker risikosamfundets konsekvenser igennem som perspektiv: De moralske panikker kommer jo også til at dominere offentligheden, fordi naturkatastrofer og miljøødelæggelser konstant konfronterer vestlige mennesker med resultaterne af vores egen forbrugskultur. Det er klart, at det skaber en kultur for ængstelse og uro, når man ikke længere kan tale uskyldigt om vejret. Og når vejrudsigter bliver til en civilisations mulige synderegister. Man bliver jo mere bange for alt det andet, hvis man er bange for noget, man selv har udløst.

Kenneth Thompson: Moralsk panik. Forord ved Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen. Oversat af Pia Hornsleth Blokhus 152 s., 248 kr. Systime academic. ISBN 87 76751120

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu