Læsetid: 2 min.

Parallelsamfund

7. januar 2006

Sagen om Jyllands-Postens omstridte Muhammed-tegninger har med al tydelighed udstillet den ulige repræsentation af danske muslimer i den offentlige debat.

Islamisk Trossamfund har været primus motor bag størstedelen af den kritik, som i den senere tid er haglet ned over statsminister Anders Fogh Rasmussen. Som en anden dygtig spindoktor har foreningen inspireret en massiv bølge af kritik fra den islamiske verden ved at sende delegationer af medlemmer 'hjem' og sladre om "den danske forhånelse af islam". De højtråbende prædikanter fra Dortheavej i København har spillet så højt, at de har overdøvet de moderate muslimer, der - sårede over avistegningerne eller ej - ikke er enige i, at en statsminister i et vestligt demokrati skal give medierne mundkurv på.

Trossamfundets nærmest monopol-lignende position som muslimsk talerør i sagen om Muhammed-tegningerne risikerer at bidrage til et stereotypt og ikke-repræsentativt billede af en gruppe medborgere. Og det på trods af at Islamisk Trossamfund blot repræsenterer nogle få tusinde brugere, som typisk har en mere konservativ tilgang til koranen end det tavse flertal af muslimer i Danmark.

Tendensen er dog langt fra ny. Siden terror-dagsordenen er blevet en integreret del af samfundsdebatten, er 'de brunes' religion blevet stadigt mere nærværende som udfordring og trussel. Terrorfrygt og manglen på moderate muslimske stemmer har blandt andet haft den konsekvens, at landets imamer har meget taletid. Ikke blot, når det drejer sig om de kontroversielle tegninger, men også i spørgsmål vedrørende terror og integration. Som imam Fatih Alev udtrykker det: "Selv om imamer som Abu Laban, Abdul Wahid Pedersen og undertegnede blot leder en fredagsbøn for nogle få hundrede mennesker, kommer det i medierne til at se ud som om, vores ytringer har en betydning for den almene muslim i Danmark - et stort flertal af de danske muslimer er jo verdslige og kommer slet ikke i moskeerne."

Den megen fokus på religionen er med til at kollektivisere indvandrere som en samlet gruppe af muslimer og indvandrere, der ellers i årtier har kæmpet for at blive opfattet som enkelte individer. Der er en tendens til, at vi glemmer, at danske muslimer på trods af den fælles tro ofte er lige så forskellige som nat og dag - ligesom alle andre borgere i samfundet. Mange har ikke det store behov for at blive brugt som etnisk kulør i medierne, men ønsker blot at blive opfattet som ligeværdige samfundsborgere. Når moderate muslimer imidlertid ikke giver deres stemme med i samfundsdebatten, bidrager det til fordomme om islam og truer integrationen.

"Nu var man endelig ved at komme af med en stor del af arbejdsgivernes årtier gamle fordomme over for indvandreres kulturelle bagage, og så er den bare blevet erstattet af religiøse fordomme," siger arbejdsmarkedsforsker Marco Goli.

Han er ærgerlig, og det burde vi alle være. Ingen kan være tjent med et yderligere paralleliseret samfund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu