Læsetid: 3 min.

Partier stiller for få krav til muslimske kandidater

Politiske partier ligger under for forestillingen om, at etnicitet er en kvalifikation i sig selv, mener den radikale Manu Sareen. Flere SF'ere bakker op og undsiger opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid
25. april 2007

Jagten på en ny Naser Khader får de politiske partier til at svigte opgaven med at stille klare krav til deres minoritetskandidater. Sådan lyder anklagen fra det radikale medlem af Borgerrepræsentationen Manu Sareen:

"Naser (Khader, red) var en af de første indvandrerkandidater, og han lagde stilen for en arketype. Parolen blev op gennem 90'erne, at 'sådan en må vi også have' - det er partiernes ansvar og fejl. Samtidig var der på samme tid mange minoritetskandidater, der var opportu-nistiske og sagde ét til baglandet og noget andet udadtil," siger han.

Ifølge Manu Sareen faldt både partier og kandidater i den grøft, hvor man betragter etnicitet som en kvalifikation i sig selv.

"Det er en kæmpe fejl, for det er alene politikken, der bør tælle. Alt andet udvander politik på samme måde, som når kendisser stiller op," siger han og klandrer i samme åndedrag de politiske partier for ikke i tilstrækkelig grad at have gået deres minoritetskandidater på klingen i forhold til deres holdninger. Således også i tilfældet med Asmaa Adbol-Hamid og Enhedslisten:

"Enhedslisten har bestemt ikke gjort det godt nok i det her tilfælde. Det parti, som hylder mangfoldighed, er de sidste til at tage debatten om, at etnicitet ikke kvalificerer i sig selv,"siger han med henvisning til den megen ballade, Asmaa Abdol-Hamids holdninger har skabt.

SF'ere: nej til Asmaa

Samme melding kommer fra en række medlemmer af SF's hovedbestyrelse, hvoraf tre i et debatindlæg i dagens udgave af Information tager skarpt afstand fra Enhedslistens vilje til at opstille en kvinde, der ikke vil give hånd til mænd. Ifølge medlem af SF's forretningsudvalg Torben Kastrup burde det ikke kunne finde sted i hans parti.

"Asmaa Abdol-Hamid kan gå klædt, som hun vil, og afvise at give hånd til mænd, men Enhedslisten har svigtet. Det er udtryk for et syn på kønnenes relationer, som er vildt gammeldags, når man ikke vil give hånd til det modsatte køn og udtaler sig uklart om homoseksuelles rettigheder," siger han og kalder det "en kedelig sag for venstrefløjen".

Mens Enhedslisten fortsat bakker op om Asmaa Abdol-Hamid, har andre partier haft særdeles vanskeligt ved at håndtere minoritetskandidater, der har udtalt sig uklart.

I 2005 forlod Socialdemokraten Finn Rudaizky partiet og blev løsgænger i Borgerrepræsentationen, fordi han ikke mente, at partiet havde taget tilstrækkelig afstand til den unge kandidat Sikandar Malik Siddique, som havde hævdet, at det ikke var bevist, at Al-Qaeda stod bag terrorangrebet den 11. September 2001.

Og i 2004 forlod socialdemokraten Fatima Shah Herlev Byråd efter at have udtalt sig positivt om sharialoven og afvist, at muslimer kunne gifte sig med ikke-muslimer.

Thorning: Debat hjælper

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, kan godt genkende Manu Sareens fremstilling af, at partierne i jagt på indvandrerkandidater i visse tilfælde ikke har gjort deres forarbejde godt nok.

"Jeg tror, det er rigtigt, at vi alle sammen gerne vil have alle dele af samfundet - det vil vi også hos S. Men jeg tror også, at de her diskussioner (om tørklædet og håndtryk, red.) hjælper til, at vi kan få stillet de rigtige spørgsmål," siger hun.

Manu Sareen peger på, at minoritetskandidater ofte står i et dilemma i forhold til deres bagland, hvor emner som homoseksualitet kan være kontroversielle.

"Der er visse tabuer i vores kultur, som kan være svære at tale om, især hvis du har en religiøs baggrund, hvor nogle forventer, at man skal tage afstand fra homoseksualitet, fordi det står i de religiøse skrifter. Man kan godt gå ind for dødsstraf og være imod homoseksualitet, men så må man finde et parti, der bakker den politik op," siger han og efterlyser en debat om de bagvedliggende årsager til at bære tørklæde og ikke at ville trykke hånd med det modsatte køn.

"Vi skal dybere ned i substansen til det værdipolitiske grundlag," siger han.

Ifølge Kristeligt Dagblad opstiller flertallet af de i alt 20 minoritetskandidater til næste valg for R, S og SF. Ifølge Manu Sareen står venstrefløjen over for et stort paradoks med hensyn til minoritetskandidater og deres religion og kultur.

"Venstrefløjen kommer til at skulle forholde sig til det paradoks, at de altid har skelnet mellem religion og politik. De har været imod både Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, men nu står de i det samme dilemma og glor," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her