Læsetid: 3 min.

Partierne kunne ikke opfange den tyske kulturkamp

Paul Nolte, historieprofessor ved det internationale universitet i Bremen peger på, at samfundet ikke længere er struktureret i højre og venstre. Nu går grænsen mellem kulturelle optimister og kulturelle pessimister. Men partierne kan ikke se ud over lejrtænkningen
22. september 2005

De tyske vælgere som helhed er mere moderne end partierne. Politikerne har kort sagt ikke formået at aflæse og give bud på den nye kulturelle situation. Det siger histo-rieprofessor Paul Nolte til Die Tageszeitung efter det tyske valg i søndags:

"Vælgernes udsagn er: Jeres partier tænker stadig i lejre, men disse er for længst blevet væltet omkuld af udviklingen. I årevis har partierne fortrængt, at de var nødt til at tale sammen på tværs af lejrene, hvis de skulle klarlægge, hvor de åbenbare samfundsmæssige brudflader går."

"Samfundet er ikke læn-gere struktureret efter etiketterne 'konservativ' og 'venstreorienteret', sådan som partierne gerne så det. Tværtimod pågår der en kulturkamp mellem pessimister og optimister. Og såvel pessimister som optimister fravælger CDU.

Borgerskabet siver

Hvad dette har betydet for partiet, uddyber Paul Nolte på De Berliner-Grønnes hjemmeside. Borgerskabet siver slet og ret ud af CDU, fordi det ændrer sig, uden at partiet er fulgt med, mener han.

Hvis man giver sig til at differentiere storbystemmerne, bliver det eklatant, at CDU's svaghed rækker ud over arbejder- og immigrantkvartererne. Også i de bedre kvarterer, der engang gjaldt for 'borgerlig højborge', går det tit ikke partiet meget bedre end i arbejderkvartererne, påpeger han.

Og her er det De Grønne, der snarere end SPD, er blevet en følelig konkurrent. Nolte nævner som eksempel den sydøstlige del af SPD-højborgen Bremerhaven, hvor der findes borgerlige kvarterer og forstæder. Her opnåede CDU 25 procent af stemmerne, mens De Grønne rykkede tæt på med 18 procent.

CDU er imidlertid ikke kun klemt af De Grønne, men også af FDP. Tyskland har hi-storisk tradition for to klart afgrænsede typer borgerlige: dannelsesborgerskabet og erhvervsborgerskabet. I perioder har de to lag nærmet sig hinanden, men i nyere tid fjerner de sig mere og mere fra hinanden, siger Nolte. Det akademiske borgerskab, 'det moralske borgerskab' føler sin livsholdning bedst repræsenteret af De Grønne. Hvorimod erhvervsborgerskabet, bestående af erhvervsdrivende, selvstændige håndværksmestre, ledere i erhvervslivet og folk fra de liberale fag i stigende grad føler sig tiltrukket af FDP, der i 1990'erne slog sig op som de bedrestilledes parti.

"Samtidig sker der også inden for dette traditionelle borgerskab en strukturændring fra gammeldags selvstændige mod en stigende akademisering, der trækker i retning bort fra korporative-kristelige mod mere radikalt-individualistiske værdier," påpeger Nolte.

Kulturkampen drejer sig ikke om 300 euro fra eller til, som i Kirchhofs model, fastslår Nolte med henvisning til Angela Merkels skyggefinansminister, Heidelbergprofessoren Paul Kirchhof, der under valgkampen foreslog en enhedsskat på 25 procent.

"Det drejer sig også om en livsfølelse, om optimistiske billeder af verden. Med sin Agenda 2010 har Schröder sagt: "Jeg er nødt til at gøre det, jeg gør." Både han og Merkel skulle have sagt:

"Sådan forestiller jeg mig et retfærdigt samfund - og derfor er disse og hine forholdsregler nødvendige. Det gør hele forskellen," siger han.

Paradoksalt med Merkel

Men det gjore ingen af dem, og der findes ikke længere et flertal for et radikalt-liberalt reformprogram, konstaterer Paul Nolte. Han bemærker, at det egentlig er paradoksalt, at det netop er med Angela Merkel i spidsen, at CDU taber så katastrofalt, "for hun er den mindst konservative kandidat, man kan forestille sig; østtysker, protestant, kvinde, barnløs og med egen karriere. Det står alt sammen egentlig for et moderne livsprojekt. Alligevel led hun nederlag, men ikke hos de traditionelle konservative. Det var på grund af dem, jeg kalder social-konservative," siger Paul Nolte og forklarer: "Det er mennesker, der har vendt sig fra CDU på grund af deres sociale angst. Det er derfor, opbruddet ind i det moderne mislykkedes med Merkel som kandidat."

"Skattepolitiske forestillinger om 'flad skat' har afskrækket mange mennesker, som frygter for deres udkomme."

Det har som bekendt venstre-koalitionen Die Linke profiteret på.

"Hvorimod det blandt moderne akademikere og storbymennesker har afskrækket, at kvinden atter skulle til at gøre karriere i hjemmet," siger historieprofessoren.

Heller ikke kvinderne har Merkel nemlig kunnet vinde. De udgjorde indtil 2002 et konservativt indslag i vælgerkorpset. Men siden 2002 har kvinder hyppigere end mænd støttet den rød-grønne koalition, oplyser TAZ.

Samtidig har CDU helt forsømt at give de menne-sker, der frygter fremtiden, nogen form for sikkerhed.

"Hvor er tilbagetogsmuligheden, hvor er der et håndtag at gribe i med dette CDU," spørger Nolte.

De gamle tryghedsforanstaltninger fra DDR eller den tidligere forbundsrepublik duer ikke længere, men CDU mangler nye tilbud, partiet kan ikke skabe nye samfundsmæssige chancer. Her har de intet at tilbyde, siger Paul Nolte.

Imens mister CDU både sine social-konservative, sine liberale og sin dannelsesborgerlige vælgere. Samt kvinderne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her