Læsetid: 4 min.

Partnerskab med ulande

30. april 2001

»Der plejede at være en gammel Valutafond og en gammel Verdensbank. Nu har vi en ny fond og en ny bank. Dengang risikerede Afrika at blive straffet. I dag er vi indgået i et partnerskab med IMF og Verdensbanken.«
J. Kuyembeh, finansminister i Sierra Leone, under pressemøde i Washington lørdag 28. april
For en sikkerheds skyld havde ordensmyndighederne opstillet et hegn omkring Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens hovedkvarterer i Washington i denne weekend. Nogle få gader i nabolaget var afspærret, og mere politi end sædvanlig stod klar til at rykke ud. Men de kunne godt have sparet sig, for kun en lille skare demonstranter mødte op. Den situation står i skarp kontrast til urolighederne i Washington under
IMF’s og Verdensbankens forårsmøder i 2000 og til de voldelige sammenstød mellem politi og demonstranter under efterårsmøderne i Prag.
Forskellen er overvældende. Sidste år måtte ansatte i Valutafonden og banken overnatte på deres kontorer af frygt for at blive lukket ude af demonstranter. I lørdags sad Verdensbankens formand, James Wolfensohn, og nød en kop kaffe i kaffehuset Starbucks lige over for sit kontor. Ingen forbipasserende tog notits af ham.

DET VILLE VÆRE forhastet at drage konklusioner på et så tyndt grundlag. Årsmøderne kommer lige i hælene på demonstrationerne i Québec. Alligevel er der belæg for at fremlægge en håbefuld betragtning: Bevægelsen mod en ukontrolleret økonomisk globalisering er modnet. Det kan konstateres, at NGO-gruppers kritik af IMF og Verdensbanken har givet resultater. De offentliggør mere materiale om arbejdet i udviklingslande; det gælder især Verdensbanken. Begge steder taler man nu ad infinitum om bekæmpelse af fattigdom, gældslettelse, uddannelse, sociale sikkerhedsnet og den digitale kløft mellem rige og fattige lande. Kampen mod hiv/aids står i centrum for Verdensbankens arbejde i Afrika syd for Sahara og er for nylig blevet opprioriteret i Sydamerika og Caraibien.
Det er opløftende at se denne dialog udspille sig mellem Bretton Wood-institutionerne og repræsentanter fra det civile samfund. Bedre er det, at IMF og Verdensbanken griber deres opgaver anderledes an. Valutafonden stiller stadig skrappe betingelser for at udstede lån til lande ramt af finansielle kriser – som f.eks. Tyrkiet og Argentina i disse uger – men kravene er færre, og fremfor at pålægge dem søger IMF at tage højde for lokale omstændigheder. Den grydeklare opskrift eksisterer stadig, men nu er den blevet til en a la carte menu. Det er trods alt fremskridt.
Den største ros må dog gå til Verdensbanken. Trods store vanskeligheder med at få det ofte kritiserede gældslettelsesinitiativ, HIPC, op at stå er det nu lykkedes at kvalificere 22 udviklingslande med en samlet gæld på 34 mia. dollar. I-landene har foreløbig lovet bistand på 2.5 mia. dollar, der skal gå til uddannelse og social bistand.
Der er langt endnu, men det vigtige er, at 22 lande har accepteret, at en sletning af gælds- og rentebyrden samt tilførslen af nye midler skal bruges til at bringe deres økonomier ind i en bæredygtig og vækstorienteret udvikling. Ekstra midler må ikke bruges til køb af våben. Afrika er i forvejen plaget af krige.
Verdensbanken har også været fremme i front i bekæmpelsen af hiv/aids i Afrika. Et bistandsprogram på 500 mio. dollar er brugt op, og et nyt af samme størrelse er undervejs. Men det er ikke nok. Formand Wolfensohn vurderede i weekenden, at der er behov for et årligt beløb på tre-fire mia. dollar, og G7-gruppens finansministre udtrykte på deres møde lørdag vilje til at sætte en sådan sum tilside. Drøftelserne vil fortsætte på G7-topmødet i Genova i juli.

NÅR ALT DET er sagt, bør man desværre tilføje, at mørke skyer hænger over den globale økonomi i de næste par år. Det fremgår af IMF’s halvårlige udsigt – World Economic Outlook. Verdensøkonomien voksede sidste år med 4,8 procent. I indeværende år vil vækstraten ifølge IMF falde til 3,2 procent.
»Nedgangen er mere brat, end vi have regnet med,« skriver IMF’s økonomer og tilføjer: »Selv om der er en rimelig mulighed for, at det nedsatte væksttempo bliver kortvarigt, er udsigten stadig ret usikker og en dybere og længere nedgang er derfor et muligt scenario.«
Det er dårlige nyheder for de fattige og mindre fattige u-lande, hvis gradvise integration i den globale økonomi gør dem ekstremt følsomme over for lavkonjunkturer i i-lande. Det gælder især for asiatiske lande og Latinamerika. Nævneværdige undtagelser er Indien og Kina, som i kraft af toldmure og anden beskyttelse vil være i stand til at oppebære en meget høj vækstrate. Afrika vil ifølge IMF klare sig nogenlunde, fordi kontinentets handel primært er orienteret mod Europa, hvor den økonomiske afmatning ikke ser ud til at blive så slem som i USA og Japan.
Et andet ildevarslende tegn for udviklingslandene kan findes i en rapport fra Verdensbanken, hvori det noteres, at udviklingsbistand faldt fra 47 til 39 mia. dollar sidste år og at de direkte investeringer (bedst for den lokale økonomi) forblev uændret. Derimod voksede den private overførsel af kapital (banklån og investeringsfonde) betydeligt fra 34 til 79 mia. dollar. Den samlede kapitaloverførsel til u-landene ligger dog stadig langt under niveauet i 1997, hvor den internationale finanskrise i Østasien startede. Kort sagt: Den gode vilje foreligger i IMF og Verdensbanken, men deres mulighed for at udjævne den globale ulighed er begrænset.

burch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her