Læsetid: 4 min.

Pas på Buksti

25. marts 2000

DET KØRER for Jacob Buksti. Nådada, hvor det kører. Da han blev valgt og udnævnt til ny trafikminister for en måned siden, tog departementschef Ole Zacchi imod ham med disse ord: "Det vil sandsynligvis gå med dig, ligesom det er gået med Sonja (Mikkelsen, hans forgænger, red.). Efterhånden vil du også vide, hvad du har med at gøre." (Information den 24. februar) I Jacob Bukstis valgkreds i Valby satte de plakater op med ordene "Pas på Jacob, han er ny i trafikken".
Men Buksti er lærenem. Han er hurtigt faldet til i ministeriet, hvor man arbejder efter mottoet: Hvor der er et mål, er der også en vej. En motor
vej.
For eksempel havde regeringen det mål at holde
bilerne og deres udstødning lidt i ave. Man kunne måske ikke ligefrem begrænse udslippet af CO2 fra bilerne til den globale atmosfære, sådan som man
kan med udslippet af CO2 fra kraftværkerne og
varmecentralerne og hjemmene og virksomhed-
erne. Men så kunne man vel i det mindste sørge
for, at udslippet ikke var større i år 2005 end i 1988.
Men trafikministeriet har også et mål. Det er at få afviklet trafikken uden gnidninger. Målestokken er jo mere jo bedre. Jo flere trafikanter, der bevæger sig mere fra sted til sted på kortere tid end før, jo rigere er samfundet. Sådan er ministeriets computere indstillet.
Den modsætning fik Buksti med at gøre. Han vidste, hvad han ville: Udskyde miljømålet til en anden gang. "En stærk kur mod trafikken nu ville være dødbringende for samfundets almindelige funktion," sagde han i går til Information. Hvor lang tid, målet er udskudt, kunne han ikke lige huske. Måske fem, måske ti år.

YDERLIGERE udskydelser kan ventes. For der er ikke noget i trafikpolitikken, der tyder på vilje
til at vende udviklingen. Mens kollegerne i Energi-
styrelsen og Miljø- og Energiministeriet har knoklet for at få lavet en sammenhængende klimastrategi,
der overholder Danmarks internationale forpligtel-
ser, har Trafikministeriet nu i langt over et år nørklet med bare at lave et katalog over de virkemidler, man måske kunne tænke sig at bruge. En pædagogisk indsats for at få bilisterne til at speede lidt langsommere op. Lidt mere samkørsel. Lidt flere delebiler. En reserveret vejbane eller to og måske en smule kørselsafgift på lastbilerne, tilsat et stænk af miljøzoner. Den slags.
Selve problemet, at flere og flere biler kører længere og længere, skal man ikke gøre noget ved. For det er ikke et problem. Det er et fremskridt.
De, der finder en bolig i Stege, selv om de arbejder i København, skal ikke gå glip af deres tilskud på 42.598 kr. om året - eller have det udbetalt i togbilletter - bare fordi, der er prop på Køge Bugt-motorvejen.
Tværtimod, mener Jacob Buksti: Lad os skynde os lidt at få lagt asfalt på to ekstra baner på den nye motorvej ud til Øresundsbroen, før svenskerne kommer, siger han til Vejdirektoratet. Selv om det bare betyder endnu flere propper på de andre motorveje og på indfaldsvejene til København.

TRAFIK i fællesskab bliver dyrere og dyrere - og langsommere og langsommere. Busserne går i stå i trafikpropperne. Materiellet er gammelt og slidt i sammenligning med bilerne. De tekniske fornyelser udebliver, og de organisatoriske bliver mest ved snakken. Togene til Øresundsbroen bliver ikke færdige til tiden. Metroen i København er forsinket. Ideen om at stille bilerne ved endestationenerne og hoppe over i hurtig, effektiv kollektiv trafik er ikke blevet til andet end tryksager.
"Flere veje giver behov for flere biler. Og flere biler giver behov for flere veje," sagde en glad Henry Ford for snart 100 år siden. Sådan er det stadig. Men det eneste, der i dag er privat ved biltrafikken, er selve dytten. Resten er vokset sammen til et system, der skaber større og større problemer og løser færre og færre.
I de store byområder vil alle have fordel af et system, hvor folk flytter sammen i stedet for at flytte væk, og de fælles transportmidler er bedre end bilerne. Færre døde og kvæstede, bedre luft, mindre støj, bedre byer at bo og færdes i. Udviklingen kan vendes. Den er ved at vende i enkelte af Europas byer.
Hvad klimaet angår er situationen den, at vi (og alle andre) skal ned på en sjettedel af vores nuværende udslip af drivhusgasser, før vi får bremset den menneskeskabte forstyrrelse. Indtil det er sket, fortsætter nedsmeltningen. Ved nordpolen er isens tykkelse halveret. Ved sydpolen er et isbjerg på størrelse med en fjerdedel af Danmark netop i denne uge knækket af Ross-gletsjeren.
Vores opgave er ikke at gøre så lidt, vi må, men så meget, vi kan. Men det er måske for meget forlangt af en minister, når hver femte vælger lige har købt en ny bil, og lige så mange vælgere ønsker sig en?es

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu