Læsetid: 4 min.

Pas på - muslimerne kommer

11. august 2006

Anti-amerikanismen trives i alle verdensdele - også i Europa, hvor højrefløjen endnu ikke er kommet sig over tabet af Europas verdensherredømme til USA, og venstrefløjen fordømmer amerikanerne for at fortsætte den europæiske kolonihistorie i demokratiets og frihedens navn.

Hvordan definere anti-amerikanisme? Et simpelt bud: folk, der konsekvent går ud fra, at USA's regering nærer de værst mulige motiver. De lukker øjne og ører og lytter kun til deres egen forudfattede mening om supermagten. Alt andet bliver siet fra. Midlet til at modbevise deres anti-amerikanisme er at citere kritiske amerikanske røster som Noam Chomsky.

Det har tit undret mig, hvor omfattende den anti-amerikanske litteratur er i europæiske boglader. Den type bøger om Europa finder man ikke hos amerikanske boghandlere. Indtil nu er anti-europæisme i USA (samme definition med omvendt fortegn) overvejende kommet til udtryk i stærkt højreorierenterede og nykonservative blade i tiden efter 11. september 2001.

Men nu begynder bøgerne så småt at udkomme. Det væsentligste bidrag til oppiskningen af den anti-europæiske (og anti-muslimske) atmosfære i USA lige nu er en bog skrevet af Bruce Bawer. Titlen dækker på rammende måde bogens indhold: While Europe Slept - How Radical Islam Is Destroying The West From Within (Mens Europa sov i timen - Hvorledes den fundamentalistiske islam nedbryder Vesten indefra).

Altså et alarmerende budskab og en appetitvækker, der utvivlsomt vil stimulere salget. For at den potentielle køber ikke skal misforstå budskabet har forlaget på forsiden malet et kort over Europa i rødt og tegnet en skygge af en muslimsk halvmåne i sort fra nord til syd. Pointen: Europæerne er allesammen nogle blødsødne, uforbederlige socialdemokrater, som frivilligt lader muslimer rende kontinentet over ende. Det hele ender i et blodbad under islamistisk terrror. Mere dystert kan det gamle kontinents fremtid næppe illustreres.

Bogen er den første i en serie på tre om islam i Europa, som det hæderkronede forlag Doubleday planlægger at udgive i de næste par år. Heldigvis kan jeg personligt garantere for, at de to efterfølgende værker vil være af en langt højere kvalitet og lødighed. De skal skrives af journalisterne Christopher Caldwell og David Rieff.

Set med amerikanske litterære øjne er Bruce Bawers bog ganske enkelt skandaløs. Den er så overfladisk, så udokumenteret, så behæftet med fejl, så generaliserende og så stopfyldt af hans hjemmebryggede holdninger, at jeg flere gange var tæt på at kyle den hedad gulvet i American Airlines på vej fra London til Boston.

Der er ingen tvivl om, at Bawers smædeskrift vil vinde udbredelse i USA, især på den anti-europæiske højrefløj. En venlig mandlig stewardesse bemærkede bogen og sagde: - Jeg har lige købt den. Hvad synes De om den?

Bawer har ikke gjort sig den anstrengelse at tale med europæiske muslimer. I sit forord takker han som de første Lars Hedegaard og Helle Merete Brix. Det fremgår, at disse to danskere er de eneste på listen over bidragydere, som har inspireret forfatteren intellektuelt og angiveligt fodret ham med et massivt selektivt læsemateriale af højst tendentiøs karakter om den muslimske fare i Danmark og hele Europa.

Forfatteren er newyorker og har skrevet i prestigebetonede aviser og tidsskrifter i USA. Han er også forfatter til en bog om de kristne evangelister i landet - en bevægelse, som han tager skarpt afstand fra. Sagt på en anden måde: Bawer føler sig hjemme på den moderate venstrefløj i USA. Eller det plejede han i hvert fald at gøre. Inden han som homoseksuel mand søgte mere tolerante livsbetingelser og slog sig ned i Vesteuropa - først i Holland og nu i Norge - havde han som mange veluddannede amerikanere et ekstremt positivt syn på hollændere og skandinavere.

Det er vores legendariske frisind, som tiltrækker en vis type amerikanere. Men da Bawer så fik syn for sagn, blev han hurtigt skuffet og senere vred. Nej, det hænger ikke sammen med den voksende intolerance og fremmedfrygt i Holland, Norge og Danmark (som han har besøgt flere gange). Tværtimod. Den er der ikke noget galt med, fordi forfatteren anser muslimer for at være nogle reaktionære skiderikker, som konstant chikanerer bøsser, kvinder, kristne og jøder.

Nej, det er anti-amerikanismen i Holland og Norge, som han ikke kan udstå og som i sidste ende forvandler Bawers bog til et defensorat for amerikansk udenrigspolitik under Bush. Hvad angår anti-amerikanismen, er det svært at være uenig med Bawer. Problemet er imidlertid, at hans egentlige ærinde er at overbevise den amerikanske læser om, at det europæiske establishment - som aldrig bliver defineret og som synes at omfatte alle medier, politikere og akademikere over en kam - er slået ind på eftergivenhedens vej i sin håndtering af det 'muslimske' problem.

Man hører Dansk Folkeparti prædike i baggrunden. Men det sære er, at Bawer aldrig nævner DF eller Pia Kjærsgaard, end ikke i sin overfladiske analyse af Fogh-regeringens indvandrerpolitik, som bliver rost til skyerne for at begrænse muslimsk indvandring. Kun et sted står DF nævnt og her fremhæves det, at partiet forsvarer 'frihed og lighed'.

På næsten hver side er forfatteren gået galt i byen. Rettelser ville kræve en hel webside. Her er ikke plads. Åh, lige et par ting. Mange danske indvandrerbørn taler faktisk dansk. Jeg mødte en far og en søn - begge muslimer - i Heathrow. De talte dansk med hinanden. Ingen somaliere i Danmark har bevisligt omskåret deres døtre (forfatteren får det til at lyde som alle somaliere i Europa følger denne brutale praksis).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu