Læsetid: 5 min.

'Patriarkatets tid er omme'

Islam kan nytolkes, så der skabes mulighed for fuldt ligeværd og lige rettigheder mellem mand og kvinde, hvis religionens hellige tekster vristes fri af deres oprindelseskontekst, siger den kvindelige imam Amina Wadud, der i går fik tildelt Demokratiske Muslimers 'Demokratipris'
6. juni 2007

Håndtrykket er fast og varmt. Stemmen er drævende, hjertelig og ukunstlet. Den kvindelige amerikanske imam Amina Wadud er i byen, inviteret af foreningen Demokratiske Muslimer, der har skænket hende sin Demokratipris "som anerkendelse af hendes bidrag til den teologiske debat i islam om kvinders rettigheder".

Amina Waduds intellektuelle engagement har kastet to banebrydende bøger af sig om den kønnenes ligeberettigelse, hun mener at kunne udlæse og fremnytolke af islams hellige skrifter: Qu'ran and the Woman: Re-reading the Sacred Text from a Woman's Perspective fra 1993 og Inside the Gender Jihad: Women's Reform in Islam fra 2006 - begge uomgængelige referenceværker i diskussionen om kvinders status i islam og den islamiske verden.

55-årige Wadud er enlig mor til fem, kommer fra ganske beskedne kår i Pennsylvania, hvor hendes far virkede som metodistpræst. Til islam konverterede hun i 1970 efter en kortvarig flirt med buddhismen, og siden har hun uddannet sig i religiøse studier og klassisk arabisk. Amina Wadud, der i dag er professor i islam ved Virginia Commonwealth University, påberåber sig med stolthed sin herkomst fra muslimske afrikanske forfædre.

Wadud betoner, at hun ser sig selv som en oprigtigt troende og gudshengiven muslim, før hun ser sig selv som feminist. Ikke desto mindre er hun efter alle begreber en usædvanlig dissident i forhold til såvel mainstream som fundamentalistisk islam. Kvindelige imamer er nemlig en uhyre sjældenhed (på samme måde som kvindelige præster var det for 50 år siden her i landet, og kvindelige rabbinere var det for 20, må det tilføjes).

Men som imam virker ikke desto mindre Amina Wadud - endda som imam, der jævnligt leder bønnen og prædiker ikke kun for andre kvinder, hvilket anses for legalt, men for en blandet menighed af både mænd og kvinder. Det gjorde hun bl. a. i New York i 2005, og det skabte voldsom kontrovers i muslimske miljøer i hele verden, skønt Koranen er ganske tavs om, hvorvidt kvinder kan være imamer. Forinden havde Wadud været udsat for ubehageligheder, da hun i 1994 ligeledes ledte en fredagsbøn i Sydafrika. Konservative muslimer i USA forsøgte bl. a. at få hende fyret fra sit universitet. Andre afholdt sig ikke fra dødstrusler.

Radikal pluralisme

For Amina er Guds nåde og barmhjertighed "alt omfattende" og inkluderer også ikke-muslimer og ateister. Gud opfatter hun ikke som nogen hverken mandlig eller kvindelig størrelse, men som den uskabte helhed, der rummer begge sider i sig. For hende består visionen for en fremtidig verden i harmonisk sameksistens i, hvad hun kalder "radikal pluralisme":

"Radikal pluralisme går ud på, at vi må lære at anerkende og respektere forskelle - ikke bare ved at tolerere dem, men ved at værdsætte diversitetens skønhed som en måde, vi kan definere os selv på ny og ophøje os selv til nye niveauer for moralsk interaktion," siger hun.

Da jeg møder Amina igen til prisoverrækkelsen, giver hun Deres udsendte et ordentligt kram og kindkys. Her er ingen berøringsangst over for vantro mænd. Dog tildækker hun sit hår, omend afrolokker vælder frem under tørklædet. Men skønt hun, i hvad hun selv kalder "de skæggede mænds" univers, er en højst revolutionær og uvelkommen trussel mod traditionalistiske imamers fortolkningsmonopol, gør hun en pointe ud at forsvare muslimske kvinders ret til traditionel tilsløring.

"At man i Danmark åbenbart i så høj grad ser hijab som undertrykkelsens tegn, kunne tyde på, at der er stemmer fra de kvinder, som klæder sig på denne måde, der ikke trænger ordentligt frem i den offentlige diskurs. Tilhylning er enhver kvindes frie valg - jeg tog selv tørklæde på, før jeg konverterede til islam. Og hvad mine forfædre, som ankom til Amerika om bord på et slaveskib, angår - så var de nøgne, og tilhylning var ikke et valg, de fik."

Koranen kan tolkes

- Hvad stiller du op med de dele af islamisk tradition og de passager fra Koranen og Hadith, som - i bogstavelig udlægning - tilkender kvinder en inferiør status. Jeg tænker på sådan noget, som at kvinders vidneudsagn siges at tælle mindre end mænds, at de diskrimineres negativt i arveret og at mænd har revselsesret over deres koner, jvf. sura 4,34.

Amina sukker og forklarer sig:

"Jeg har arbejdet i 20 år på at nyfortolke det skriftsted ud fra alternative perspektiver," siger hun og kaster sig derpå ud i en længere fortolkningsteknisk redegørelse, som Deres knapt så korankyndige udsendte har lidt vanskeligt at følge, men essensen er klar:

"Det kan under visse omstændigheder være legalt at sige nej, spirituelt som intellektuelt, til visse ting i Koranen som f. eks. hudud (visse straffeformer, herunder afhugning af tyves hænder, red.) uden at benægte Koranens karakter af åbenbaret sandhed."

Amina Wadud uddyber: "Det er Koranen selv, der giver mig argumenterne til at sige nej til Koranen. Det er ikke islam, der undertrykker kvinder, men patriarkalske læsninger af islam. Min påstand er, at patriarkatets tid er omme. Vi kan ikke længere overleve på denne planet og have lykkelige og sunde gensidige relationer, hvis vi opretholder de patriarkalske rammer. Vi har brug for mere samarbejde, og det er her, jeg ser mange kvinder involveret i progressive udviklinger og ikke kun inden for islam."

- Men har de patriarkalske læsninger ikke rigeligt med tekststeder at knytte an til?

"Der er aspekter af Koranens formuleringer, som har kunnet bruges til at befæste patriarkatet over tid, jo, men jeg tror ikke på, at patriarkatet er et aspekt af islams universelle budskab. For mig er sammenhængen mellem patriarkatet og islam ikke islam iboende, men iboende i islams oprindelseskontekst. Den store opgave for mig og for de stadig flere kvinder, der aktivt deltager i at reformere islams identitet, vil bestå i at få vredet dette statiske, patriarkalske system fri af dets kontekstuelle fundament. Dette fundament er en arv fra en bestemt tidsepoke, fordi islam måtte materialisere i den dennesidige verden, men det er ikke universelt. For at gestalte islams ægte universalitet i dens mange pluralistiske skikkelser, må vi først indse, at patriarkatet er en begrænsning, vi må overvinde."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu