Læsetid: 2 min.

Et pattedyr er jo ikke altid en ko

4. august 2005

Kaare Fog er i sin kronik den 1. august vred på dem, der bliver ved med at påstå, at der ikke er biologisk forskel på mennesker. Som naturvidenskabsmand ved han jo, at der er sådanne forskelle. Men det ignoreres af dem, han sammenfatter som "humanister". De dominerer debatten med deres 'rigtige' og 'gode' meninger og driver ham ud i desperation og krakelerende selvværd. Derfor hader han humanismen.

Arv og miljø

Ud over at det jo lyder som en kedelig og måske behandlingskrævende situation, så spilder Kaare Fog sin energi med at gø op ad det forkerte træ, nemlig humanismens. For humanismen er ikke et projekt, der påstår, at alle mennesker er ens fra fødslen, sådan som Kaare Fog skriver i sin kronik. Det er heller ikke et projekt, der mener, at alle forskelle mellem mennesker skyldes forskellige sociale påvirkninger og forhold. Som professionel, statsansat humanist vil jeg meget gerne have mig frabedt at blive slået i hartkorn med de mennesker, der har en så ensidig opfattelse af forholdet mellem arv og miljø.

Dannelsestanken

Humanismen er i sit væsen et individualistisk projekt. Dets historiske opgave var og er at frisætte det enkelte menneskes potentialer. Den humanistiske dannelsestanke, sådan som den bl.a. blev bragt til Danmark via tysk filosofi og digtning, bygger på den forestilling, at det enkelte menneske er født med et individuelt sæt af evner. De ligger som frø i os og venter på de rette vækstbetingelser. Og hér er det, at den sociale dimension kommer ind.
For det er naturligvis et socialt projekt at skabe disse vækstbetingelser: familien, samfundet, uddannelsen. Pædagogikken - et barn af humanismen - fra Rousseau og frem bygger videre på den antagelse, at individer er forskellige og skal behandles forskelligt. Det sociale krav, som denne dannelsestanke afføder, er kravet om at give alle mennesker samme mulighed for at udfolde de individuelle kim. Derfor bliver humanismen også et socialt og politisk projekt.

Socialdeterminisme

For en humanist er det irriterende at læse, hvordan Kaare Fog i sit had mod en socialdeterministisk menneskeopfattelse sigter forkert og rammer humanismen som helhed i stedet. Nogle humanister har måske gennem tiderne forfægtet et overvejende socialdeterministisk standpunkt. Men selvom en ko er et pattedyr, er et pattedyr jo ikke altid en ko. Og den socialdeterministiske menneskeopfattelse har altså ikke noget med humanismen at gøre. Den er snarere en politisk-ideologisk position, der skal tjene som argument for, at det kan nytte at arbejde for at forbedre menneskets vækstbetingelser.
Altså som bolværk mod den biologiske determinisme, som Kaare Fog vist anser for at være den mest sande model, og som kan misbruges som argument for, at det ikke nytter noget at gøre noget: Det ligger alligevel i generne alt sammen. En så ensidig position i debatten om arv og miljø må nødvendigvis gøre sin ejermand til en outsider, i hvis optik 'eksperters' forsøg på at kombinere forklaringsmodellerne, må fremstå som 'tåget tale.'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu