Læsetid: 6 min.

Paven gentager al-Qaedas fejl

Frihed, demokrati og menneskerettigheder er ikke religiøst arvegods - de har skulle erobres af menneskeheden gennem århundreders strid med religionerne
23. september 2006

Hvilke er de kræfter, som historisk har forkastet den menneskelige fornuft og søgt tilflugt i vold for at gennemtvinge en religions udbredelse? At påstå, som pave Benedikt XVI gør i sit Regensburg-foredrag, at kun islam står under anklage her, er udtryk for en enestående forglemmelse. For det første er det åbenlyst uretfærdigt ikke at sondre mellem islam og islamisme, ligesom det ville være tilsvarende uretfærdigt at sidestille kristen tro med katolsk klerikalisme - den sidstnævnte var igennem århundreder en anstifter af religionskrige og korstog, stod bag inkvisitionens kætterafbrændinger, det kirkelige indeks over forbudte bøger og en fjendtlig holdning til jødedom, der snart gled over i antisemitisme, uden at den katolske kirke nogensinde har taget officiel afstand fra dette.

Helt urimeligt er det at fortie det faktum, at princippet om at udbrede troen ved sværdet i lige så høj grad er blevet søgt legitimeret af kristne teologer som af visse muslimske tænkere. Selve ærkebiskop Anselm af Canterbury hævdede således, at Kirken bør bruge to sværd: Ekskommunikationens åndelige sværd og den korporlige afstraffelses timelige sværd, der om fornødent må anvendes for at dræbe kættere og vantro. "Dræb dem alle! Gud vil vide at kende sine egne" - dette var svaret fra pavens udsending Arnaud Amaury til dem, som under belejringen af Béziers i 1209 ønskede at gøre forskel på katolikker og katarer (en middelalderlig dualistisk-kristen sekt, der af Romerkirken blev anset for kættersk red.). Bemærk, at vi her genfinder det famøse citat fra Paulus: "Herren vil kende sine" (tredje brev til Timotheus). Ej heller den hellige Sankt Augustin lagde fingrene imellem: "Der findes en retfærdig forfølgelse: Den, som Kristi kirke gennemfører imod de ugudelige. Men Kirkens forfølgelse sker af kærlighed, hvorimod de ugudelige forfølger af grusomhed."

Fornuften var aldrig afgørende

Hvis kristendommen er fredens og den rationelle dialogs religion og dybeste inspirationsgrundlag, hvordan skal man så forklare, at den igennem 15 århundreder har brugt sin dominerende stilling til at begå så uhyrlige mængder af vold mod mennesker, der ikke havde den foreskrevne religiøse tro? Immanuel Kant, som Benedikt XVI henviser til i sit foredrag, gør den dystre status op for denne kristendommens sande historie og konfronterer den med den moral, han ser hos Jesus Kristus: "Kristendommens historie kan, når man omfatter den med et enkelt blik, fuldt ud retfærdiggøre udbruddet Tantum religio potuit suaedere malorum (Oh, at religion dog kan inspirere til så megen ondskab).

Victor Hugo, der også anså sig for troende kristen, er også kompromisløs: "Vi kender det klerikale parti. Det er gammelt parti med en lang tjenesteattest. Det er det parti, som sætter skildvagter ved ortodoksiens port. Det er det parti, som søger at værne sig imod al videnskab og ethvert geni, som kigger længere end til messebogen. Det er det parti, som vil indespærre tænkningen i dogmatikken. Alle de fremskridt, den europæiske intelligens har gjort - dem, har den gjort på trods af dette parti. Dets historie er indskrevet i historien om det menneskelige fremskridt, men den er indskrevet på denne histories bagside." (Tale den 20. januar 1850).

Som man ser, er det altså i strid med kendsgerningerne at påstå, at den kristne religion har respekteret fornuften, i og med at dens repræsentanter i så mange århundreder ikke har tilladt at gøre brug af fornuften uden for dogmernes grænser, som det illustreres af afbrændingen af Giordano Bruno på bålet i 1600 i Rom og inkvisitionens fordømmelse af Galilei 33 år senere. Hvad angår de græske filosoffer, så er det i vidt omfang arabiske tænkere som Averroes, som vi kan takke for at deres arv blev reddet fra den æra, hvor kristendommen kun ville fastholde de elementer, som var i overensstemmelse med dens egen religiøse doktrin. Således blev tanken om, at verden er uskabt, som mange græske filosoffer hylder, i lang tid bortcensureret, og fra Aristoteles accepterede man kun, hvad der kunne "tjene teologien". Hvordan fornuften forblev lagt i tøjler, ved vi også fra den hellige Augustins Credo quia absurdum (Jeg tror, fordi det er absurd).

Pavens argumenter holder ikke

Benedikt XVI's forsøg på at sondre mellem fornuftig kristendom og irrationel islam beror altså på to fundamentale argumenter, som begge er uholdbare: På den ene side tesen om den historisk snævre sammenhæng mellem kristendom og fornuft. På den anden side fortielsen af islams egen oplysningstid - herunder navnlig den arabiske filosof Averroes, som anerkendte, at den menneskelige fornuft har ret og magt til at fortolke Koranens strofer, når deres bogstavelige betydning støder an imod rationel tænkning.

Hvad angår den nylige erklæring, der angives at stamme fra al-Qaeda, og som angriber det republikansk-verdslige ideal som udspringende af en såkaldt "korsfarerintention", er også den udtryk for en enestående historisk fejl. Det republikansk-verdslige ideal fastslår som bekendt, at der skal herske principiel lighed mellem troende af forskellig religion, ateister og agnostikere, herunder fuld samvittighedsfrihed for alle. Det republikansk-verdslige normsæt i Frankrig blev i nyere tid tilkæmpet - ikke i strid med kristendommen, men i strid med en katolsk klerikalisme, som ville diktere loven i troens navn. Kort sagt, hvis man vil, i en strid med en nyere tids 'korsfarere'. Frankrigs verdslige adskillelseslove har henvist troens manifestation til den individuelle eller kollektive privatsfære som et anliggende, der alene vedrører de troende selv. Hvad der vedrører nogle enkeltes tro, kan ikke påtvinges alle. I denne ånd blev krucifikser pillet ned fra offentlige bygninger og monumenter, således at borgerne, uanset hvad deres åndelige overbevisning måtte være, har mulighed for at mødes i et fælles rum, der står uden for bestemte konfessioners formynderskab. Kravet om neutralitet i de institutioner, der er fælles for os alle, gør det muligt for disse institutioner at påtage sig deres egentlige eksistensberettigelse: nemlig at fremme almenvellets interesser. Det er derfor helt forkert at betragte det i Frankrig nyligt indførte forbud mod demonstrativ religiøs klædestil i statsskoler som 'en sejr for korsfarerne'.

Pavens og al-Qaedas fælles fejl

Hvad er så pavens og al-Qaedas fælles fejl? Den består i, at de begge påberåber sig lukkede, territorialiserede traditioner og dermed kommer til at forveksle civilisationer med religioner. At påstå, at 'de gode værdier' befinder sig et ganske bestemt sted, er urimeligt og uacceptabelt. Dermed vil man uvægerligt gå i retning af at sætte folkegrupper op imod hinanden, sådan som Samuel Huntington gør i sin Civilisationernes sammenstød, og opstille hierarkier over 'kulturer' forstået som monolitiske blokke. Og dermed ender man i sidste instans i den rene etnocentrisme, som Claude Lévi-Strauss tog så veltalende afstand fra i sit seneste foredrag om 'Race og historie'. Man bevæbner sig med ikke-universelle fortællinger, der henter styrke i deres modsætning til de andres historier. De uudtalte eller explicitte ukvemsytringer og hate speech er herefter den uundgåelige følge af at dyrke denne andegårdsmentalitet.

Menneskerettighederne, demokratiet, frihedens, lighedens og broderskabets idealer og verdslighedens frigørelse er ikke produkter af en bestemt civilisation eller historie. Og de er endnu mindre en bestemt religions arvegods. De er erobringer, som menneskeheden har skullet tilkæmpe sig i modstand mod undertrykkelse og tilbageskuende traditioner - en modstand, som har krævet blod og tårer. Deres universelle rækkevidde transcender enhver kulturarv. Den ligger i fordringen om det myndige, oprejste og værdige menneske, der nægter at være del af alle former for slavisk underkastelse.

© Libération og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

nHenri Pena-Ruiz er fransk filosof og forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu