Læsetid: 3 min.

Pelspigen

Videnskab og cirkus, dyremennesker og andre mærkværdigheder optræder i Erik Fosnes Hansens nye roman. Kom bare nærmere! Men lad være med at efterlyse tricket
25. maj 2007

Erik Fosnes Hansens roman om løvekvinden Eva er en historie til skuelysten, som den udfoldede sig omkring forrige århundredeskifte, mellem udforskning og nyfigenhed, udstilling og kategorisering. Men den spektakulære pelspige, som få år efter år 1900 fødes i en lille norsk stationsby, har også anlæg som international bestseller og placerer dermed sin historie i et nyt krydsfelt mellem spektakulær kulturhistorie, eksotisme og underholdende fortællehåndværk.

Altså: I 1912 fødes i en norsk provinsby pigen Eva. Hun lider af det uhyre sjældne syndrom, hypertrichosis lanuginosa congenita (s'mænd), hvor barnet fødes med den pels, som udvikles i forstertilstanden, men normalt tabes i moders liv. Evas pels er delikat som en kats, gylden, blød og yderst dækkende. Især på hænder og ansigt, hvor blikket uvilkårligt drages hen og fanges af pigens syndrom. Alene den korte beskrivelse godtgør, hvorfor Eva læses som et wonder, et fænomen og uafgørligt tegn mellem dyr og menneske, mellem natur og kultur i en tid, som er besat af både videnskabelig kategorisering og det ekstraordinære. Eva må derfor holdes skjult, ræsonnerer hendes far, den præcist pertentlige stationsforstander Achtander. Og skjultheden - i stationsforstanderboligen og bag slør, opretstående kraver og handsker - kildrer lysten til at kigge og fortælle; man glaner, og snakken svirrer i lillebyen.

Et videbegærligt barn

Cirka første halvdel af Fosnes Hansens Løvekvinden er fortællingen om Evas opvækst bag lukkede døre, "forsvarligt lukkede", som stationsforstanderen belærer sin datter. Højdepunkterne er en juletræsfest med indlagt tryllekunstner, hvor den lille pige afvises, mobbes og kommer i slagsmål, og til den anden side kontakten til verden gennem morsenøglen, som stationens telegrafist installerer i børneværelset. Eva er - ikke overraskende for fortællingens logik - et lærenemt og videbegærligt barn. Hvad skulle hun ellers få tiden til at gå med.

Romanens anden halvdel sætter trumf på fortællingens - og Evas - anlæg. Pigen undergår en række forvandlinger, det samme gør iscenesættelserne. Eva insisterer på at komme i skole og lærer sig at bære 'hivere' og 'slidere', som på forskellig måde overskrider pelsens grænse. Hun lærer også 'at blive væk' i skoven og i fantasien. Her indhentes hun af Arvid, som til gengæld lærer hende, at hun ikke bare er frastødende, men også frastødende på en voldsomt tiltrækkende måde. Samme, næsten samme, tiltrækning øver hun på videnskaben, som hovedattraktion ved en dermatolog-kongres i storbyen København. Hun udstilles på podium og afsløres klædningsstykke for klædningsstykke for et cigarrygende publikum af skæggede professorer, som efter at have nydt den videnskabelige striptease også får lov at røre.

Konfirmation

Moralen er den samme som i historien om The Hottentot Venus, der blev fragtet 'den kendte verden' rundt til beskuelse, befamling, måling og ny beskuelse: objektets fornedrelse. Og endelig når det 19. og tidlige 20. århundredes skuelyst og erotiserende eksotisme sit højdepunkt i markedsgøglet; kulturhistorisk korrekt og didaktisk passende. Eva ser ved en cirkusforestilling i hjembyen sin egen fremmedhed udstillet til underholdning i Doktor Johannes Joachims "enestående, poetiske og lærerige forestilling om den menneskelige mangfoldighed": verdens mindste kvinde, verdens største mand, dyrekvinden fra Borneo og Michel med den indvoksede tvilling. Forestillingen er, som Eva siger, hendes egentlige konfirmation.

Erik Fosnes Hansen kan sin metier. Løvekvinden har mindst tre ingredienser, som indgår i en international bestseller: Fortællehåndværk, som underholder. Research og kulturhistorisk tæft. Sans for den eksotiske position, som synliggør fortællingen. Fosnes Hansen fremstår med andre ord som artist med synligt snoretræk. Og Evas afsky for taskenspilleri og illusionsnumre bliver en illustrerende fabel for romanens egne åbenlyse og veltilrettelagte vrid og vendinger. Historien om pelspigen er med andre ord utilsløret underholdende og direkte belærende. Vi ser Eva udefra og indefra og gennem mytologiske sammenligninger med både Esau og Samson. Kulisser og miljø emmer af kulturhistorisk fakticitet og research og fremstår derfor som eksotiske på den skandinaviske måde.

Løvekvinden er således især en tydelig roman, som handler om skuelyst - og anvender skuelysten i en attraktiv inscenering, hvor alt fungerer velkendt og indlysende. Efter endt læsning - det går stærkt - skal man derfor lade være med at efterlyse tricket; det hele er nemlig lagt frem: Ingenting hér! Og ingenting dér!

Erik Fosnes Hansen: Løvekvinden. Oversat af Sara Koch. Gyldendal. 384 sider, 299 kr. ISBN 978-87-02-04382-2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu